Digitalisering af bogkulturen tager til

Skrevet af

15. februar, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Bogkulturen gennemgår dramatiske forandringer – nedslag i Bogpanelets årsrapport. Rapporten for 2022 kom den 11. januar, forsinket som meget andet af den langstrakte regeringsdannelse. Årsrapporten viser klart, at digitaliseringen af bogkulturen tager til, både når det gælder produktion, distribution og forbrug af bøger.

Den aktuelle udvikling rummer både positive og udfordrende elementer. Rapporten har indledningsvis  flere vigtige konstateringer.

For det første, at det er “tydeligt, at genrer som digte, billedbøger og fagbøger ikke altid passer ind i de nye digitale formater og måske får det vanskeligere i en tid, hvor kvalitet ikke altid regnes med som en parameter for fremgang”.

For det andet – at med den krise, samfundet nu er inde i med inflation og prisstigninger, kan bogkulturen blive udfordret af besparelser på både private og offentlige budgetter, og det giver skæv adgang til kultur og oplysning, og det anføres: “I denne situation er det vigtigt, at alle har mulighed for adgang til gode bøger både til fritid og i undervisning” og at det offentlige – men også bl.a. streamingtjenesterne – har et vigtigt ansvar for at sikre en fortsat bred adgang til en righoldig bogkultur.

Læsning kan give os nye perspektiver, både på os selv og samfundet, og det kan udvikle vores evne til fordybelse og medfølelse. De digitale muligheder for læsning åbner bøgernes verden for flere. Vi kan for eksempel lytte til en lydbog, mens vi pendler til arbejde, og større bogstaver i e-bøger kan gøre det nemmere for ældre og svagtseende at blive lukket ind i bøgernes univers.
I en tid med nye medievaner er det vigtigt, at vi holder fast i bøgerne –
analogt og digitalt.”     

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (A)       

Markedets balance – trykt/digitalt

Interessant nyt er, at der nu er balance mellem udgivelsen af kommercielle nye e-bogstitler og nye trykte titler. Der er nu flere skønlitterære titler som e-bøger end som trykte titler, mens det omvendte gælder for faglitteratur. Sammenlagt er der stadig flest trykte titler.

Udgivelsen af netlydbøger har de sidste fire år ligget stabilt på ca. 4.300 nye titler årligt.

Efter et knæk nedad 2019-2021 er udgivelsen af dansk skønlitteratur stigende fra 2020 til 2021. Udgivelsen af udenlandsk skønlitteratur har været støt stigende over de sidste ti år. Udgivelsen af oversat faglitteratur har ligget stabilt de sidste fem år, mens dansk faglitteratur er faldet i samme periode.

Antallet af retrodigitaliserede titler er fortsat faldende – til 1.732 titler i 2021 – efter at det boomede i 2017 med 6.222 titler. Forlaget SAGA Egmont står for mere end halvdelen af retrodigitaliseringen, mens Lindhardt og Ringhof står for ca. en fjerdedel. Det er tydeligt at flere forlag er ved at have tømt deres bagkatalog.

Salg af bøger stiger

Både salget af de trykte bøger og e-bøger målt i kroner er steget fra 2020 til 2021, men med markant forskellig stigningstakt. Det trykte salg er steget med 4,8%, mens det digitale salg er steget med 46,1%. Men sammenlagt er stigningen på alene 14,2%, da salget af trykte bøger stadig er dominerende med 70,5% af det samlede salg. Men kurverne for den forholdsmæssige andel bøger/e-bøger har nærmet sig hinanden stabilt over de sidste 10 år – men selv med en uændret udvikling vil det alligevel vare over seks år før end at kurverne krydserne hinanden og salget af e-bøger overhaler det trykte salg.

Rapporten sætter ikke år på, men udtrykker en forventning om, at der er tale om “en balance, der må forudses at tippe inden for en nær fremtid”. Nu er udtrykket “nær fremtid” lidt et gummibegreb. Efter anmelderens opfattelse skal der ske noget nyt, før det går hurtigere end de ca. seks år – så meget desto mere som at den forholdsmæssige udvikling ikke synes påvirket af covid-19 pandemien. Men som bekendt skal man være påpasselig med at spå om fremtiden, men mere markant er tendensen altså ikke.

Rapporten viser også, at et flertal af læsere oplyser, at den fysiske boghandel var deres adgang til seneste læseoplevelse. Den fysiske boghandel er således vigtig for bogkulturen lokalt.

På det digitale område er salget af e-bøger målt i kroner stabilt, men salget af netlydbøger er næsten fordoblet på to år, og det øvrige digitale salg steget med lidt over 42%. Men for salget af faglitterære netlydbøger udviser 2020-2021 et markant fald efter en stigende tendens de foregående fem år.

Bedre salgsstatistik er måske på vej. I indledningen antydes det, at et tidligere kuldsejlet projekt med etablering af en statistik for bogsalg kan genoplives. Der er i dag statistik på antal titler og på omsætning i kroner. Derimod er antal solgte eksemplarer en forretningshemmelighed. Initiativet med en forbedret salgsstatistik afgik ved døden for nogle år siden ikke mindst pga. af nogle virksomheders uvilje med at levere data. Det vil klart give et bedre overblik over forbrug af bøger med faktuelle tal for salg, så der må krydses fingre for at det aktuelle initiativ bærer frugt.

Folkebibliotekernes udlån og indkøb

Over de sidste to år 2019-2021 er der sket en stigning på næsten 60% i folkebibliotekernes udlån af netlydbøger og en stigning på 45% i udlån af e-bøger. Det fysiske udlån er faldet med næsten 38%. Samlet set er bibliotekernes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23% fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån. Det er dog for tidligt at konkludere noget endeligt ud fra 2021-tal – vi skal frem til 2023 statistikken for at kunne konkludere noget om de mere langsigtede konsekvenser af covid-19.

Målt på antal titler køber folkebibliotekerne flest faglitterære titler med 45,6% af samlet indkøb, mens antallet af eksemplarer af disse titler kun udgør 27,6% af det samlede antal.

Læsning

Befolkningens læsevaner er fortsat meget stabile, men tendensen de seneste tre år viser, at en smule færre læser ugentligt eller hyppigere, mens en smule flere aldrig læser. Væsentligt flere kvinder end mænd læser skønlitteratur regelmæssigt. Omvendt læser flere mænd end kvinder faglitteratur siges det i årsrapporten. Bogpanelet finder, det er en vigtig opgave at se nærmere på den udvikling i forskellige aldersgrupper og belyse, hvilke indsatser der er behov for.

Biblioteksafgiften

For første gang ser årsrapporten på, hvordan biblioteksafgiften (statslig kulturstøtteordning til forfattere m.fl. som har værker inkl. e-bøger på bibliotekerne) fordeler sig på alder og køn, både i forhold til tilmeldte modtagere samt digitale udlån og fysisk bestand. For modtagere af biblioteksafgift er der kønslig ligevægt for de 50-59-årige, mens andelen af kvinder falder markant ved stigende alder til ca. 30% for de mere end 80-årige. Til gengæld falder andelen af mænd for de yngre, så kvinder for de under 30-årige udgør ca. 70%. Der er dog stadig tale om en kønsforskel pga. flere ældre end yngre modtagere af biblioteksafgift, sådan at andel af mænd er 44,5%.

■ Rapporten indeholder mange tal relateret til produktion og forbrug af bøger – også mange flere end nedslagene her viser. Bogpanelet har også i år leveret en omfattende dokumentation for den aktuelle status for ‘bogen’.

Det nuværende bogpanels funktionsperiode er udløbet med 2022. Forhåbentlig vil den nye kulturminister lade dette initiativ fortsætte.

Rapporten kan hentes på kum.dk.

Leif Andresen, bibliotekar, tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...