Dokk1 udlejning ulovlig

Skrevet af

13. oktober, 2015

Undervejs i finansieringsprocessen for Dokk1 vedtog Aarhus byråd at udvide byggeriet af et nyt bibliotek og borgerservice på havnen med 10.000 ekstra kvadratmeter for ad den vej at medfinansiere Aarhus’ mest prestigiøse kommunale kulturprojekt i mange år. Det giver nu problemer.

Da bl.a. nogle medier og enkelte politikere tidligere satte spørgsmålstegn ved denne model, blev sagen tjekket i Statsforvaltning Midtjylland. Her kunne man i april 2013 meddele, at kommunen ikke ville bryde loven ved at bygge mere, end man selv havde brug for og udleje den ekstra plads.

Den vurdering har Social- og Indenrigsministeriet nu afvist. Der henvises til, at en kommune ikke må overdimensionere et kommunalt byggeri uden konkrete kommunale formål. Noget sent må man sige. Sagen blev indbragt for ministeriet for to et halvt år siden, lyder det fra kommunens forundrede stadsdirektør, Niels Højberg, 29. september i Aarhus Stiftstidende. Ifølge avisen fastslår Social- og Indenrigsministeriets udtalelse, at Aarhus Kommune skal bruge Dokk1 selv eller sælge de ledige kvadratmeter.

Hvad nu? På spørgsmålet fra Danmarks Biblioteker fortæller Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune: ”Der er kontakt på højt niveau med Social- og Indenrigsministeriet, og det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvordan udfaldet bliver. Generelt kan man sige, at et evt. salg af udlejningslokalerne ikke vil besværliggø-res af, at der er indgået lejeaftaler – snarere tværtimod. Erhvervslejemål er i den henseende anderledes end boliglejemål, hvor det oftest er en ulempe at sælge en bolig med eksisterende lejemål. Til gen-gæld vil et frasalg af de pågældende lejemål jo forhindre den overgang til kommunal anvendelse på langt sigt, som jo hele tiden har været hensigten. Kommunen ville jo i så fald være tvunget til at skulle tilbagekøbe de pågældende arealer til en pris, det næppe vil være muligt at betale.”

Det kan tilføjes, at kommunen i dag selv benytter 2.000 af de ekstra kvadratmeter, så der vil i givet fald blive tale om salg af omkring 8.000 kvadratmeter.

OBS – Alt er nu på plads!
"
Vi har været i kontakt med ministeriet. Her mener man nu, at vi i Aarhus godt kan fortsætte udlejningen til private", oplyser Steen B. Andersen, socialdemokraisk medlem af Aarhus Byråd og formand kommunens Kulturudvalg, den 21. oktober til Danmarks Biblioteker. Det sker naturligvis på markedsvilkår, hvilket det i øvrigt hele tiden har gjort. Formanden er godt tilfreds med med, at 'den ærgerlige plet' nu er fjernet.
Tilføjelse til online-artiklen, red.
 

Læs anmeldelser af bibliotek og bygning side 10-15 i DB nr. 5, 2015.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse