Skrevet af
Hellen Niegaard
I 2011 kom det folkelige gennembrud for folkebibliotekernes digitale betjening af borgerne. Projektet eReolen.dk har lært brugerne, hvordan de let kan downloade bøger, og det gør de. Selvom projektet i første omgang er midlertidigt, viser det dog, at forlag og biblioteker kan samarbejde. eReolen har dog rejst mange spørgsmål, ikke mindst i forlags- og forfatterregi. DB finder tilbuddet godt, men dets betalingsmodel for dyr og uholdbar. Netop biblioteksøkonomien bliver også et af dette års hotte emner. Et centralt spørgsmål lyder: Kan vi holde ’den danske kvalitet’ i fremtidens biblioteksservice?
Budgetbesparelser siden 2007, sammenholdt med brugernes ønsker om ’flere nye bøger’ og krav om øget adgang og tidssvarende digital service, kunne, paradoksalt nok sammen med brugersucces’en på e-bøgerne, føre til et vist økonomisk sortsyn. Mand og mand imellem, i kroge og hjørner, har situationen ført til rumlen om evt. gebyrlægning. F.eks. på serviceområder, der – som man sagde for 10-15 år siden – ikke handler om kerneopgaverne, og som dengang gik på bl.a. musik og film. Altså et tilbageskridt i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og dens ligestilling af videns- og kulturressourcer mv. Og et skridt, der ikke harmonerer med den kulturpolitiske grundholdning om, at biblioteket – ligesom folkeskolen – ikke skal gebyrbelægges. Ejheller med vidensamfundets vision om biblioteket som borgernes lokale kultur- og læringssted med fri adgang til personlig, livslang udvikling.
Endnu peger intet dog på, at det skulle komme så vidt.
