E-bogen i Sverige og Norge

Skrevet af

28. august, 2014

E-bogen tiltrækker især biblioteksbrugere
Sverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandt personer, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem, der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en undersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) ved Gøteborg Universitet.

Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker på bare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en forsvindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølge undersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da heller ikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog.

Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningen mener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. At kvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger end mænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det seneste år har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse e-bøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger.

E-bogen og det litterære kredsløb
Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdet har de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtig rolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virkemiddel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norske bibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand (leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenposten.no 2. juli 2014. For bibliotekerne må det være underordnet, hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk.

At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibliotekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, mener hun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig.

 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget