E-bogen i Sverige og Norge

Skrevet af

28. august, 2014

E-bogen tiltrækker især biblioteksbrugere
Sverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandt personer, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem, der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en undersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) ved Gøteborg Universitet.

Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker på bare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en forsvindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølge undersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da heller ikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog.

Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningen mener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. At kvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger end mænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det seneste år har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse e-bøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger.

E-bogen og det litterære kredsløb
Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdet har de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtig rolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virkemiddel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norske bibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand (leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenposten.no 2. juli 2014. For bibliotekerne må det være underordnet, hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk.

At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibliotekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, mener hun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig.

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.