På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt. De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.
Forhandlingssammenbrud i Sverige
Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.
Der er blot det minus ved at inddrage SKL, at man der forholder sig positivt til indførelse af en låneafgift på e-bøger og mener, det må være op til de enkelte kommuner og deres biblioteker at beslutte, om de i forbindelse med e-bogsudlån vil indføre brugerbetaling for “andra verk än litterära”. Modsat SB, der mener, en sådan begrænsning af gratisprincippet er at lægge gift for noget så fundamentalt som adgangen til fri meningsdannelse og bibliotekets læsefremmende rolle.
At SB har opgivet selv at forhandle med Svenska Förläggareföreningen betyder dog ingenlunde, at foreningen sover på sit grønne øre. Som et led i kampen for alles ret til information og viden publicerede SB d. 28. juni i år en helsidesannonce i Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter, hvor en ny tids bibliotekar optræder som habitklædt businessman. Underforstået, at sådan bliver det, hvis forlagsbranchen får magt, som den har agt, og det ikke længere er bibliotekerne der bestemmer, hvad de vil anskaffe og udlåne af e-bøger. Både i denne forbindelse og i en pamflet, som SB masseomdelte på bog- og biblioteksmessen – Till försvar för det fria ordet – slår foreningen et slag for e-bogens naturlige placering på folkebibliotekerne og præsenterer sine ønsker og sin politik på e-bogsområdet. Borgerne skal på biblioteket tilbydes aktuelt materiale. Uanset fremtrædelsesform og uden indførelse af karenstid. Forudsætningerne for et bredt udvalg af e-bøger skal etableres. Ophavsmændene til e-bøger skal på linje med ophavsmændene til trykte bøger omfattes af Biblioteksafgiftsordningen. Samt – meget vigtigt – det skal være bibliotekerne alene, der ud fra alsidigheds- og kvalitetskriterier afgør, hvad der af de på markedet tilgængelige e-bøger skal anskaffes og tilbydes brugerne, ikke de kommercielle udgivere. Sådan lyder nogle af SB’s hovedkrav.
“Hvis bibliotekerne ikke længere kan udlåne aktuelle medier i forskellige formater og via de kanaler, som lånerne foretrækker, så vil deres rolle som vidensamfundets nav blive alvorligt reduceret. Så ender bibliotekerne med at blive arkiver for papirkopier af ældre materiale”, skriver SB’s generalsekretær Niclas Lindberg i en artikel i Aftonbladet d. 5. juli i år. Og et sådant skrækscenario er jo helt i modstrid med den svenske regerings ambitiøse mål om, at gøre Sverige bedst i verden til at udnytte digitaliseringens muligheder, mener han.
Noget som i øvrigt på både bibliotekssiden og i bogbranchen også modarbejder e-bogens udbredelse er, at den nedsættelse af bog-momsen fra 25% til bare 6, som indførtes i Sverige i 2001, kun gælder for trykte bøger, ikke for elektroniske. Også dette paradoks må ryddes af vejen.
Lovmæssige komplikationer i Norge
I Norge har Nasjonalbiblioteket fornylig iværksat et projekt Bokhylla.no, som i fuldtekst giver borgerne netadgang til 48.000 bøger udgivet i 1990’erne samt 10.000 bøger udgivet i 1690’erne, 1790’erne og 1890’erne. Skønlitteratur, faglitteratur, lærebøger, kiosklitteratur og lyrik. De bøger, der ikke længere er omfattet af rettighedslovgivningen, må frit downloades. I løbet af fem år vil der efter planen være netadgang til 250.000 titler. Udgifterne til hele dette kulturarvsrelatede formidlingsprojekt påregnes at ligge på 8 mio. no. kroner.
Men hvad der i Norge hidtil er udgivet af e-bøger er ikke imponerende. I år er der t.o.m. august udkommet knap 900 titler, og i alt findes der i dag 2.714 norsksprogede e-bogstitler tilgængelige på markedet. På folkebibliotekshold er det den klare opfattelse, at forlagene bremser udviklingen på området, og at man der står helt uforstående overfor Norsk Bibliotekforenings ønske om, at der ikke kommer tidsbegrænsning på, hvor længe bibliotekerne må udlåne en e-bog, når den først er købt. På begge hold er man dog enige om, at bibliotekerne skal have mulighed for at tilbyde lån af e-bøger. Spørgsmålet er bare hvordan, og hvad forlagene og forfatterne skal have af cool cash for det.
Den norske åndsverklov omfatter ikke e-bøger, som den ser ud i dag. Så for bibliotekerne eksisterer der ikke en lovfæstet ret til at udlåne e-bøger. Det vil NBF gerne have ændret i forbindelse med den pågående revision af loven. Med til at komplicere sagen yderligere kommer, at Norge som associeret til EU (EØS-aftalen) er bundet af EU’s regler på området. Den undtagelse fra reglerne, der går på udlån af trykte bøger, gælder ikke for digitale filer, og også det kan gøre det vanskeligt for bibliotekerne at give fri og gratis adgang til lån af e-bøger.
Ud af dødvandet!
Ligesom for SB i Sverige har også NBF svært ved at få bragt den nuværende fastlåste situation ud af dødvandet, og da NBF ikke selv kan indgå en bindende aftale på vegne af kommunerne, er også NBF og dens leder (forkvinde) Ingeborg Rygh Hjorthen efterhånden indstillet på, at de norske kommuners landsforening, KS, skal på banen og i forhandlinger med Den norske Forleggerforening forsøge at nå frem til en forretningsmodel, som også bibliotekerne finder spiselig. Biblioteksvæsenet har brug for en national aktør, der kan forhandle og indgå aftaler på en anden måde end NBF, konstaterer hun.
Den frygt for, at et øget biblioteksudlån af e-bøger vil ødelægge det kommercielle marked og dermed hæmme udviklingen af mediet, som mange i bogbranchen åbenbart har, deler Ingeborg Rygh Hjorthen ikke. “Tværtimod kan bibliotekerne bidrage til at støtte og styrke markedet for e-bøger. Også i denne sammenhæng er bibliotekerne bogbranchens ven, ikke fjende. Bibliotekerne kan hjælpe læserne over den digitale tærskel, og – frem for alt – bibliotekerne skaber læsere, og uden læsere købes der ikke bøger, siger hun. “En rapport – Libraries, patrons, and e-books (libraries.pewinternet.org) – der udkom i USA i sommers, viser da også, at biblioteksbrugere i vid udstrækning også er dem, der køber bøger”.
Opsang til amerikanske e-bogsforlæggere
Ikke desto mindre så besluttede tre af de største amerikanske forlag – Simon & Schuster, Macmillan og Penguin – for nylig, at de ikke længere ville sælge e-bøger til bibliotekerne. Dette affødte d. 24. september et harmdirrende “Open Letter to America’s Publishers” fra den amerikanske biblioteksforening ALA, hvor ALA i skarpe vendinger kritiserer, at nationens 112.000 biblioteker og deres hen ved 169 millioner brugere på denne måde nægtes biblioteksadgang til de tre forlags e-bogsudgivelser.
“Books and knowledge – in all their forms – are essential. Access to them must not be denied”, slutter ALA’s åbne brev. Og lige præcis det er også, hvad den norske og svenske regering bør lovfæste og sørge for, mener både Norsk Bibliotekforening og Svensk Biblioteksförening. Hellere i dag end i morgen!
