eBib og eReolen – to danske modeller

Skrevet af

9. december, 2013

I Danmark har der været megen og til tidligere noget heftig e-bogsdebat mellem forlag og biblioteker. Dog hovedsagelig mellem de helt store forlag og bibliotekerne, selv om det netop var de to parter, som i 2011 sammen startede eReolen, der i dag drives af bibliotekerne i foreningen af samme navn. En biblioteksservice, der på et år må siges at have ført til et regulært gennembrud for e-bogslæsning her i landet.

I juni måned i år startede eBib.dk – de store forlags nye ebogsservice til biblioteker. Den tilbyder landets biblioteker og lånere af e-bøger en licensbaseret prismodel. En lang række biblioteker har tilsluttet sig eBib – foreløbig i form af forsøgsaftaler, som skal evalueres. eReolen.dk derimod tilbyder e-bøger i en klikbaseret model, som alle landets kommuner er tilsluttet og som benyttes flittigt af landets biblioteksbrugere.

Når der kun er tale om forsøg p.t., er det fordi eBib tilbyder e-bøger ’som var der tale om fysiske udlån’ og således ikke tager fuld fordel af det digitale medie, hvor flere uden videre kan låne en bog på samme tid. Licensløsningen omfatter dertil kun en håndfuld lån ad gangen, hvorefter den skal den fornyes. Begge forhold opleves uhensigtsmæssigt af lånerne, og kræver mere administration for biblioteket sammenlignet med eReolen. Den sidste har som nævnt længere tid på bagen og omfatter i dag bøger fra mere end 160 danske forlag.

Med tiden er det Danmarks Biblioteksforenings håb og anbefaling, at DDB – Danskernes Digitale Bibliotek – den store landsdækkende biblioteksservice, som går i luften fra 1. januar, gennem sit indkøbssamarbejde vil kunne bidrage til mindre dyre e-bøger til landets biblioteker og deres brugere.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek