EBLIDA i arbejdstøjet

Skrevet af

Lone Knakkergaard

26 marts, 2014

Det er naturligt nok lige nu især bibliotekernes muligheder på det elektroniske område, der for den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA har det helt store fokus. Forholdene i de enkelte medlemslande er meget forskellige. Derfor har EBLIDA taget initiativ til en kortlægning af situationen i de europæiske lande. Rapporten forventes klar i løbet af meget kort tid.

Der har været gennemført forsøg og projekter i flere lande, og alle steder viser det sig endog meget vanskeligt at få bibliotekernes (borgernes) og forlagenes interesser til at mødes.

Forlagenes lobbyorganisationer er meget stærke og får meget plads i det forberedende arbejde, der er i gang i initiativet “License for Europe”, hvor EBLIDA deltager i arbejdet. Der er ingen tvivl om, at der er meget store pengeinteresser i udviklingen. Jeg hørte for en del år siden en repræsentant for de amerikanske forlag sige, at ’den fejl forlagene havde begået ift. bibliotekernes mulighed for at kopiere artikler, ville de ikke begå igen!’,  – dét slås man med på bibliotekssiden, der desværre ikke har de samme ressourcer som forlagene til europæisk lobbyindsats.

I flere af de arbejdsgrupper, der er i gang lige nu, deltager EBLIDAs direktør Vincent Bonnet. Andre kulturinstitutioner f.eks. museer har også udfordringer ift. rettighedshaverne og er naturlige samarbejdspartnere. I arbejdsgrupperne deltager desuden repræsentanter fra forbrugerorganisationer, og disse foreninger kan blive strategiske partnere for bibliotekerne og i vores ønsker om at sikre borgernes mulighed for at låne e-bøger og andre elektroniske dokumenter på bibliotekerne.

Foreningens ekspertgruppe på området EGIL og e-action taskforcegruppen med Gerald Leitner som formand følger udviklingen og koordinerer den fælles viden mhp. at tilvejebringe argumenter og notater, der tilgodeser bibliotekernes interesser. Problematikken og indsatsen er det vigtigste område for foreningen lige nu og var også temaet på både generalforsamlingen og konferencen, som DBs formand Vagn Ytte Larsen omtaler på forrige side.

På de seneste møder i ‘Executive Committee’ har der været arbejdet med foreningens strategi for de kommende år. Rammerne kom på plads tidligere på foråret, og forslaget blev  vedtaget på generalforsamlingen. Samtidig var der mulighed for, at deltagerne i generalforsamlingen kunne medvirke til at konkretisere strategien og komme med konkrete bud til den handlingsplan, der årligt skal arbejdes med.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...