EBLIDA og det europæiske biblioteksfokus. Interview med Ton van Vlimmeren

Skrevet af

Andrew Cranfield

14 februar, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Om ophavsret, klimamål, algoritmer og open access. Mens EBLIDA’s bestyrelse arbejder med en ny strategi for 2022–2025, som præsenteres på EBLIDA’s Annual Council til juni, lykkes det mig forleden at få et kort interview med EBLIDA’s præsident Ton van Vlimmeren

Fra ophavsret til verdensmål

Du blev valgt som EBLIDA’s præsident for anden gang sidste år i 2021. Når du ser tilbage på den første valgperiode fra 2018-2021, hvad vil du karakterisere som de vigtigste resultater for EBLIDA og for dig?

– Det er måske medlemmerne, som bedst kan besvare lige netop det spørgsmål! Men da jeg tiltrådte som præsident, var der også en helt ny bestyrelse og i løbet af de første måneder var hovedopgaven at ansætte en ny direktør. De resultater, som vi har skabt, er et resultat af teamwork og jeg er så taknemmelig og glad for det samarbejde og den entusiasme, som mine EBLIDA kollegaer har udvist i denne periode.

I et historisk perspektiv har EBLIDA altid haft en stor opmærksomhed på ophavsretten, men med vedtagelsen af 2019-direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked har vores fokus ændret sig i retning af at evaluere implementeringen af direktivet i de enkelte medlemslande, snarere end at tænke så meget på ny og kommende lovgivning på området.

Et centralt fokusområde for EBLIDA i de kommende år bliver bibliotekernes arbejde med FN’s verdensmål og bæredygtighed. Bibliotekerne skal være med til at informere borgerne, facilitere de gode debatter og vise de gode eksempler – og her taler vi ikke kun om klimamålene, men også de mål, som bringer os tættere på et inkluderende demokrati. Og her tænker jeg på de mål, som handler om kvalitetsuddannelse, kampen mod diskrimination og lige muligheder for alle.

Der var også en vigtig rolle for EBLIDA at spille, da pandemien ramte Europa i forhold til at informere og udveksle erfaringer mellem de europæiske biblioteker. I de EBLIDA rapporter, vi har udgivet, kan man se, at mange biblioteker var i stand til at opretholde ofte kreative services overfor borgerne under hele pandemien.

Den brændende platform

Hvad tror du bliver de største udfordringer for den Europæiske bibliotekssektor i de kommende år?

– Jeg ser en række udfordringer som hænger tæt sammen. Med de store tech firmaer, AI, algoritmer, big data og sociale medier er vores verden svær at navigere i.

Vi ser borgere, som tror på eller er med til at skabe fake news og vi ved, at der er kræfter, som med vilje arbejder på en dagsorden, som handler om misinformation. Her bliver bibliotekernes rolle som ‘informations brokers’ endnu vigtigere, ikke bare i forhold til at verificere information – som EBLIDA promoverer i samarbejde med Newsguard – men også at tilbyde uddannelse og træning, så borgere kan tilegne sig kompetencer i forhold til at understøtte et digitalt medborgerskab og fællesskab.

Når vi tænker på den frie og lige adgang til information, er det klart, at ophavsret stadig spiller en stor rolle. Det giver vel sig selv efterhånden, at videnskabelige publikationer og formidling, som er finansieret af offentlige midler, skal være frit tilgængeligt via open access platforme. I folkebiblioteksverdenen ser vi, at forlagene forhindrer den digitale adgang enten via prismodeller, som ikke hænger sammen eller brugslicenser, som er meget restriktive. Det betyder, at der opstår en risiko for, at rettighederne til en fri og lige adgang på tværs af Europa med de mange forskellige kulturer og sprog går i alle mulige retninger. Udenfor den akademiske publiceringsverden er det vigtigt, at vi udvikler bæredygtige modeller, som garanterer adgang til den kunstneriske produktion (i bredeste forstand) for borgerne, mens vi sikrer, at forfatterne får en rimmelig kompensation for deres arbejde.

EU-systemet har ambitiøse mål og budgetter i de kommende år og det er vigtigt for hele det europæiske politiske system at forstå, hvad bibliotekerne rent faktisk kan bidrage med i forhold til mange af de samfundsmæssige udfordringer, som Europa står over for. Derfor er advocacy for biblioteker på alle niveauer – lokalt, nationalt og Europæisk – virkelig virkelig vigtigt.

EBLIDAs rolle og fremtid

Og hvad er EBLIDA’s rolle i forhold til disse udfordringer?

– Vi ser desværre, at der er lande i Europa, hvor demokratiet, pressens uafhængighed og borgernes adgang til information er udfordret eller hvor politikere forsøger at blande sig i, hvilke materialer bibliotekerne indkøber. Bl.a. derfor er EBLIDA, i samarbejde med Council of Europe, ved at revidere og opdatere vores guidelines for library legislation. Dette er med til at skabe en konstruktiv ramme for biblioteker og bibliotekarer, som kan benyttes når de svære samtaler om bibliotekernes rolle i samfundet opstår.

Jeg opfatter EBLIDA som et hub for information og udveksling for biblioteker i Europa. Vi deler viden, erfaringer og best practice på en lang række områder og forbinder biblioteker på tværs af lande og sektorer – f.eks. læses vores newsletter af 1500 bibliotekarer i Europa. EBLIDA initierer mange undersøgelser indenfor en lang række emner – dette for at få et overblik over og indblik i, hvad der sker i de enkelte lande og for at kunne identificere best practices på tværs af Europa. En del af vores medlemmer er også engageret i vores ekspert- og arbejdsgrupper, som arbejder med bl.a. ophavsret, lovgivning og FN’s verdensmål.

Vi taler meget om vigtigheden af networking og samarbejde i biblioteksverdenen. Hvor ser du, at dette kan ske og hvad er de vigtige områder her og nu?

– Ligesom biblioteker ikke kan fungere i deres lokale miljøer uden at samarbejde og networke med andre lokale aktører og borgere, så skal EBLIDA heller ikke operere i sin egen lukkede verden. Europa er rigt repræsenteret af forskellige biblioteksorganisationer, som alle arbejder for en bedre verden. Jeg tror på, at hvor det giver mening, skal vi samle kræfterne og udnytte vores potentialer for, at vi kan skabe de bedste muligheder for biblioteker såvel som for EBLIDA medlemmer.

Vi er ved at genbesøge vores memorandum of understanding med LIBER (university, national and special libraries) for at se, hvordan vi sammen kan betjene de europæiske forskningsbiblioteker bedre. Sammen med PL2020 (public libraries) og NAPLE (nationale styrelser) vil vi se på, hvordan vi kan intensivere vores samarbejde. Og det, håber jeg, er bare begyndelsen – der er mange andre biblioteksorganisationer og NGO’er, som kan og skal være relevante partnere i fremtiden.

Hvor ser du EBLIDA om fem år?

– Jeg tror og håber, at bibliotekerne er rykket længere frem på alle de områder, jeg allerede har nævnt: lødig information, digitalt medborgerskab, inklusion, demokrati og bæredygtighed. EBLIDA skal understøtte denne rejse for bibliotekerne. Det er vores mål og vores eksistensberettigelse – og derfor tror jeg, at EBLIDA er relevant også om fem år.

Følg med i organisationens arbejde på eblida.org og deltag i EBLIDA Annual Council and Conference 2022 i Athen 14-16 juni.

ANDREW CRANFIELD, Leder af Biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune, Medlem af EBLIDA Executive Committee

 

 

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...