EBLIDA og fremtiden – Fra Årsmøde 2022 i Athen

Forrest fra venstre IFLA præsident Barbara Lison, Marie Østergård PL2030 og Aarhus Kommunes Biblioteker samt EBLIDA præsident Ton van Vlimmeren, og lige bag ved Andrew Cranfield. Foto: EBLIDA.

Skrevet af

Andrew Cranfield

15 august, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Ny strategi med øget fokus på bæredygtighed, lovgivning og ophavsret samt retten til e-læsning og e-udlån tegner vejen frem. Sammen med et ønske om øget dialog og bedre gennemslagskraft, rejser det spørgsmålet, om EBLIDA i dag er klædt på til opgaverne?

EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation gennem tre årtier, holdt årsmøde og konference midt i juni i Goethe Instituttets smukke lokale i centrum af Athen.

EBLIDA’s Strategi 2022-2025 lanceret i Athen

Et af de vigtigste punkter på dette års EBLIDA Council meeting var præsentationen af foreningens kommende strategi for de næste tre år. Strategien fokuserer på tre overordnede temaer – biblioteker og bæredygtighed, bibliotekslovgivning og -politik og ophavsret, herunder lige adgang til information og e-udlån. Mens EBLIDA i de 30 år, foreningen har eksisteret, altid har haft ophavsret og relateret (biblioteks)lovgivning centralt på agendaen, er EBLIDA’s fokus på FN’s verdensmål relativt nyt. EBLIDA’s to rapporter om Sustainable Development Goals and Libraries fra 2020 og 2022, som jeg har skrevet om tidligere i Danmarks Biblioteker, viser med al tydelighed, at EBLIDA’s strategiske retning er den rigtige, idet så mange europæiske biblioteker har engageret sig på denne platform. 

Næste step er nu at sikre, at EBLIDA har held med at få koblingen mellem verdensmålene og bibliotekerne bredt ud til vores kolleger på de europæiske biblioteker og de relevante aktører på den europæiske politiske arena. Bibliotekerne har en helt afgørende rolle at spille, men som IFLA’s korte publikation fra juli i år med titlen Libraries in Voluntary National Reviews viser, er det kun cirka en tredjedel af de lande, som har lavet disse nationale rapporter i 2022, som henviser til bibliotekerne i forhold til implementeringen af 2020 agendaen. Så der er bestemt et stykke vej endnu.

Lovgivning og digitale ressourcer

Jeg tror, det er en velkendt sandhed, at de lande, som har statslig bibliotekslovgivning, har en stærkere bibliotekssektor end de lande, som ikke har lovgivning på området. Derfor er det vigtigt for EBLIDA at fremme ny lovgivning på området for den europæiske bibliotekssektor. Og mindst lige så vigtigt er det, at lovgivning på området er tidssvarende og afspejler den virkelighed, bibliotekerne lever i og de services, som de leverer. Alt for ofte oplever man, at det politiske billede er noget anderledes end den dagligdag, som bibliotekerne agerer i, og her skal EBLIDA gerne spille en rolle på den europæiske scene i forhold til at nedbryde gamle forestillinger og inspirere til nye fortællinger.

Som sagt er EBLIDA født ind i den europæiske ophavsretslovgivning, mens fokus lige nu er rettet mod bibliotekssektorens mulighed for udlån af digitale værker. Det er muligvis ikke så meget EU-lovgivningen, som sætter afgørende begrænsninger her, men mere manglende levedygtige forretningsmodeller og institutionel infrastruktur. Og mens oplægget af Mikkel Christoffersen (Det Digitale Folkebibliotek) viste, hvor langt vi er kommet i Danmark med e-reolen, både i forhold til antal downloads, pris og udbud, står det desværre meget anderledes til blandt mange af vores europæiske kolleger. At have et bredt udbud af og adgang til digitale ressourcer, herunder e-bøger, står for mig som ret afgørende for offentlige biblioteker i de kommende år. Ellers overlades adgangen til e-bøger og e-bogsmarkedet alene til kommercielle aktører.

Advocay og lobbyarbejde

Strategien og EBLIDA’s arbejde i øvrigt handler om at skabe netværk på tværs af bibliotekssektoren i Europa, men det handler også om at skabe dialog og fastholde relationer til EU-politikere og embedsværket. For EBLIDA’s bestyrelse er det vigtigt, at strategien bruges som instrument og redskab til at påvirke de politiske vinde og sikre, at bibliotekerne skrives ind i relevante politikområder, bl.a. kultur, uddannelse, forskning og bæredygtighed.

For at gøre os klogere på dette holdt Ilona Kish fra PL2030 en både spændende og relevant workshop om library advocacy in Europe på konferences sidste dag. Med en pragmatisk tilgang til det at skabe de nødvendige ‘connections’ blev workshoppen brugt til at opstille et sæt brugbare retningslinjer for, hvad man skal huske, hvis man skal være en succes som lobbyist i EU-junglen.

Min EBLIDA-erfaring fra midten af 00’erne siger mig, at de europæiske politikere og embedsmænd er ganske positive overfor bibliotekerne, gerne vil høre på os og er mere end villige til at gå i dialog om, hvor bibliotekerne skal bevæge sig hen.

Men – og det er et stort men – det kræver ressourcer, talent, engagement og villigheden til det lange seje træk, hvis EBLIDA igen skal opbygge et stærkt og meningsgivende netværk blandt både EU-parlamentarikere og deres embedsmænd. Hvis EBLIDA’s strategi skal have gennemslagskraft, er det essentielt, at den også får politisk medvind.

Europæisk bibliotekssamarbejde: EBLIDA, NAPLE og PL2023

Netop på grund af begrænsede ressourcer blandt de organisationer, som arbejder med og for den europæiske sektor, er det vigtigt at samarbejde på tværs, der hvor det giver bedst mening.

I foråret udsendte EBLIDA, NAPLE og PL2030 en fælles pressemeddelelse, hvor man understregede nødvendigheden af at skærpe samarbejdet og bruge hinandens ekspertise og netværk bedst muligt for at fremme bibliotekernes sag. Derfor var repræsentanter fra alle tre organisationer til stede i Athen for netop at bekræfte denne fælles forpligtelse. Præcis hvilke områder, hvor man vil søge det brede samarbejde, har de tre organisationer ikke endeligt defineret, men det vil være på dagsordenen på EBLIDA’s kommende bestyrelsesmøde til september i Portugal.

■ Tre dage med engagerede kollegaer fra Europa, hvor vi igen kunne mødes på tværs af lande, var en sand fornøjelse – og en påmindelse om, hvor vigtigt det er at skabe og fastholde nære bånd i bibliotekssektoren i Europa. Både i forhold til hvad vi kan lære af hinanden, og hvor vi kan inspirere hinanden, men også fordi vi ved at ved at stå sammen har et potentiale til at påvirke lovgivningen og politikken i Europa til fordel for EU-borgerne og deres adgang til viden og information.


Læs mere om:
EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) – www.eblida.org
NAPLE (statslige biblioteksaktører som Slots- og Kulturstyrelsen) – https://naple.eu
PL2030 (netværk af biblioteksledere og europæiske policy-makers) – https://publiclibraries2030.eu


ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune, samt medlem af EBLIDA Executive Committee.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...