Tilbage i maj 2014 udgav EBLIDA The Right to E-read – EBLIDA Position Paper, en rapport som på det tidspunkt forsøgte at give et overblik over de udfordringer, som de europæiske biblioteker stod overfor i forhold til udlån af elektroniske materialer, herunder e-bøger.
Udfordringerne havde været kendt længe i forskningsbiblioteksvæsenet, hvor e-journals havde gjort deres indtog helt tilbage i 90’erne og reguleringen via ophavsretslovgivning som oftest blev erstattet af (licens)aftaler mellem forlag og bibliotek.
For de europæiske folkebiblioteker og forlag er udlån af e-bøger til et universelt publikum en endnu større udfordring og tilbage i 2014 var det ingen klarhed over bibliotekernes ret til udlån af e-bøger i forhold til den europæiske lovgivning.
En form for klarhed kom der i EU domstolens afgørelse (2016 – EU Case C-174/15) i sagen som den Hollandske Biblioteksforening (VOB) bragte mod den Hollandske rettighedshaverorganisation Stichting Leenrecht, hvor domstolen afgjorde, at der principielt ikke er forskel på udlån af en traditionel bog og en e-bog. Dog skal der ske en rimelig kompensation til rettighedshaverne – som man også kender det fra EU’s Public Lending Right direktivet fra 1992.
På årsmødet i Athen i juni kan EBLIDA præsentere rapporten First European Report on E-lending in Public Libraries, som giver en status på digital udlån af e-bøger i ni europæiske lande, heriblandt Danmark. Selv om Danmark klart har en af de mest velfungerende modeller i form af e-reolen, kan man desværre konstatere, at billedet viser et meget fragmenteret og usammenhængende landskab for udlån af e-bøger på tværs af Europa.
Målet med rapporten (og eventuelt kommende follow-up rapporter) er ikke at skabe en ‘one-size-fits-all’ businessmodel for den europæiske bibliotekssektor, men at skabe politisk opmærksomhed over for de udfordringer, som bibliotekerne har i forhold til udlån af e-materialer/e-bøger. Det er EBLIDA’s overbevisning, at hvis de nationale stater i EU ikke prioriterer en dynamisk og rettidigt udvikling, så vil bibliotekernes mulighed for at stille viden, information og litteratur i digitalt format blive kraftligt udfordret.
I Athen vil vi drøfte, hvordan vi politisk kan arbejde på denne dagsorden sammen med vores venner og kolleger i PL2020 og NAPLE og være med til at sikre, at de tanker og ønsker, som blev formuleret tilbage i 2014, kan realiseres i de kommende år.
I 2022 runder EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, 30 år og årets EBLIDA Council og Annual Meeting and Conference foregår over tre dage mod normalt to. I Athen vil EBLIDA godkende sin strategiske plan for 2022-2025 under det årlige Council-møde, som finder sted den 14. juni 2022. Under EBLIDA-konferencen den 15. juni åbnes debat om EBLIDA og organisationens virksomhed omkring biblioteker som del af et bæredygtigt og demokratisk samfund. Mens den 16. juni er afsat til et fælles program mellem de tre organisationer: EBLIDA-NAPLE-Public Libraries 2030 med titlen Libraries on the European Agenda – Net-work and co-creation.
ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune samt medlem af EBLIDA Executive Committee.
