Edv. Pedersens Forfatterpris til middelalderforfatter for ‘Hildegard’

Skrevet af

19. juni, 2012

Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt “et lille mirakel” af Danmarks middelalderforsker par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomineringen. “Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende autentisk rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læserne en piges opvækst. Alt begynder med ordene, “Lys, Smerte. Smerten blev til med lyset.”

Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne Lise Marstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at give køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid”, sagde McGuire, der også fandt at, “Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt og overbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid”.

Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam”, tilstod en let rødmende og glad prismodtager, og hun fortsatte:”- det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her i salen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og har helt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er meget beæret over at få prisen!
Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for glad vanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen eller hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Men så gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst af mange bibliotekarer”, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fængede ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: ‘Tja jo, det kan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nogle læsere…’. “Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, – og jo åbenbart også for mine læsere!”, smilede prismodtageren og modtog prisen på 25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker.

Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på https://www.db.dk/edvardp 2012-uddelt

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek