Efter valget: Nyt politisk debatformat på biblioteket

Skrevet af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

13 august, 2019

I Hillerød er biblioteket gået fra TV-formatets konfronterende model til at skabe et mere direkte møde mellem borgere og politikere.

Ved Folketingsvalget den 5. juni i år afholdt Hillerød Bibliotek valgarrangement for fjerde gang på kun seks år.

På bibliotekets første tre valgmøder kopierede vi på forskellig vis valgdebatformatet fra TV, hvor politikerne står på en lang række og hver får et minuts tid til at udfolde deres politik, hvorefter moderatoren gennemfører en debat, hvor alle politikere byder ind på taletiden for at give deres lille pip med.

Mange biblioteker afholder valgdebatter efter denne skabelon, og det er en debatform, der frustrerer mere, end den gavner. Hør f.eks. hvad Nick Hækkerups kampagnechef, Louise Colding, fortæller om socialdemokratens valgkamp i 2019: “Nick havde rigtig mange vælgermøder, hvor der står mange mennesker på en lang række, og det er frustrerende, for de får kun ordet et par gange, og de får ikke lov til at uddybe. Det bliver svært for borgerne at nå til bunds i, hvad politikerne egentlig mener, og mærke, hvem de er som person.”

Ulemperne ved dette debatformat er adskillige. Politikernes holdninger reduceres til nuancefri udsagn. De fastholdes i en agiterende position, hvor de lettest kan forklare deres politik ved søge konflikt med andre kandidater; der er ikke tid til at gå i dybden med de enkelte spørgsmål. Og så videre.

Vi har kort sagt haft behov for at gentænke det politiske debatformat, derfor arbejdede vi i år med et helt anderledes set-up. I samarbejde med den lokale højskole i Hillerød, Grundtvigs Højskole, udviklede vi et nyt debatformat, der skaber en mere fokuseret debat og giver mulighed for et mere direkte møde mellem borgere og politikere.

To debatrunder – tre scener
I stedet for at have én stor debat, oprettede vi tre mindre scener på biblioteket, hvor der af to omgange, kl. 17 og kl. 18.45, foregik debatter af 45 minutters varighed. Hver scene havde sit debatemne: Klima/miljø, velfærd/sundhed og flygtninge/integration.

Vi havde indbudt samtlige opstillingsberettigede partier, og i alt 12 partier tog imod opfordringen. Vi fordelte partiernes kandidater således, at der i hver debat deltog fire politikere. Hver politiker skulle altså debattere på to forskellige scener og om to forskellige emner. Debatterne blev modereret af to biblioteksansatte formidlere samt forstanderen på Grundtvigs Højskole. Derudover tilbød vi partiforeningerne at opstille små boder på udvalgte steder, så publikum havde mulighed for at fordybe sig i politiske snakke med hvert enkelt parti uden for debatterne.

Valgmødets forløb
Imellem de to debatrunder arrangerede vi en fællesspisning, hvor publikum fik et måltid mad gratis. Højskolen lavede og serverede maden, biblioteket betalte for råvarerne. Maden blev servet i skåle og kunne indtages stående og gående.

Programmet for arrangementets format så således ud. Onsdag d. 19. maj:

16.00-17.00: De politiske boder åbner

17.00-17.45: Debatrunde 1

17.45-18.45: Fællesspisning og besøg hos de politiske boder

18.45-19.30: Debatrunde 2

Moderatorerne indledte hver enkelt debat på samme måde. Først fik politikerne tid til at præsentere deres politik på det givne område; derefter stillede moderatoren et spørgsmål formuleret af højskolens elever; og til sidst blev der åbnet op for spørgsmål fra publikum. Til hver enkelt debat var der 80-100 borgere til stede.

Politiker- og borgerreaktioner
Denne debatform faldt både i politikernes og publikums smag. To folketingsmedlemmer skrev efterfølgende til os. Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti skrev bl.a.: “- et super godt og velarrangeret arrangement. Alle fik god mulighed for at komme til orde. Tak!”
Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti: “Debatformen var god, fordi den var fokuseret på et enkelt emne og med få politikere – så der var tid til uddybning. Det var også rigtig godt med stande, hvor folk kunne komme hen og stille spørgsmål/diskutere.”
 

Selv om publikum havde meget forskellige interesser, kunne debatformen tilbyde noget til alle.
“Vi går meget op i politik, der vedrører sundhed og handicappede. Jeg synes, det var rigtig fint, som det foregik. Det var meget stille og roligt. Noget helt andet end hvad man ser i fjernsynet. Slet ingen diskussion eller nogen der svinede hinanden til. Det var også godt, at der var god tid til spørgsmål fra salen”, fortalte Bolette Christensen.
“Det var en fin debat. Vi var meget tæt på politikerne. Det var meget intimt. Det var godt”, sagde Kirsten Nordkild Poulsen.
“Det har været rigtig godt. Især det med, at der kun var fire i panelet, så der var plads til, at man kunne komme til orde fra salen.  Fordi der var tid mellem de to debatter, så fik jeg talt med nogle flere politikere, men også bekendte. Det var det, der gjorde det mere tiltrækkende end et almindeligt valgmøde”, sagde Hanne Gravgaard.

■ Formatet gjorde helt klart valgmødet til en mere meningsfuld oplevelse for både borgere og politikere, og vi vil fremover arbejde videre med det. Er man på andre kommuners biblioteker interesseret i mere praktiske vinkler, kan uddybende spørgsmål sendes til undertegnede på thti@hillerod.dk.

 

THORBJØRN ZEUTHEN TIRSTED er litteraturformidler ved Hillerød Bibliotekerne.

Artiklen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...