Elsebeth Tank, kendt aktør og debattør i dansk og svensk biblioteksverden, sagde i august sin stilling op som stadsbibliotekar i Malmø fra udgangen af september i år og planlægger nu at arbejde som selv-stændig – ‘fri agent’, udviklingspartner og kulturel entreprenør.
I Malmø har hun i cirka fem år været chef for det internationalt kendte bibliotek og har sammen med medarbejdere og politikere arbejdet med at omstille den store sydsvenske kommunes biblioteker fra det 20. århundredes bogbaserede bibliotek til det 21. århundredes multifunktionelle bibliotek jf. tidligere indslag her i bladet. Ofte under stor mediebevågenhed og debat. Danmarks Biblioteker bringer i den anledning et mindre interview med den afgående stadsbibliotekar.
Hvad har været den største opgave hhv. den største tilfredsstillelse i dine cirka fem år som chef for Malmø Stadsbibliotek?
Det første år i Malmø brugte jeg på at finde ind i det svenske kultur- og arbejdsliv og at formulere en ny overgribende strategi. Vision og strategi blev udviklet i et stort, inddragende samarbejde og var egentlig en ganske enkel proces, som ledte til begejstret godkendelse i Kulturudvalget.
I takt med at de strategiske ambitioner skulle realiseres, begyndte problemerne at tårne sig op. Især den del, der indebar ændrede arbejdsgange, gav store udfordringer. Det var planen at realisere strategien inden for den eksisterende budgetramme, og i bibliotekets ledelse tilvejebragte vi det økonomiske råderum ved at nedbringe lønomkostninger.
Dét, og meget andet, gav intern utilfredshed og forandringsmodstand, som temmelig ufiltreret og i en stadig strøm blev omsat til spalteplads på Skånes toneangivende avis, Sydsvenskan. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg i rollen som stadsbibliotekar ville rydde så mange forsider; men det har været tilfældet i hele perioden, og det har givet usædvanligt svære betingelser for udviklingsarbejdet.
Til gengæld er det enormt glædeligt og meget tilfredsstillende, at vi er lykkedes med at virkeliggøre væsentlige dele af de strategiske ambitioner, at biblioteket har åbnet sig mod den verden, som findes i Malmø, og at mange både nye og gamle malmøboere har taget de nye muligheder til sig. Det gælder først og fremmest Malmø Lærcenter, International Forfatterscene, Balagan – et nyt bibliotek udviklet for og med 9-12 årige og det digitale bibliotek.
Konsulentsprog og anderledes kultur
I en kommentar i dagbladet Sydsvenskan ved Elsebeth Tanks udmelding om at slutte nævnes forskellige udviklingsprojekter og kampagner, biblioteket har arbejdet med i hendes chefperiode, som avisens analyse mener ‘på godt og ondt har været meget intens’ men også har omfattet flere efter avisens holdning gode ændringer. Om årsagerne til den heftige debat om bibliotekets udvikling i de fem år peger avisen bl.a. på brugen af konsulenter, og at det, avisen kalder konsulentsprog, har rimet dårligt med folks følelser omkring biblioteket som sådan.
Om det siger Elsebeth Tank til Danmarks Biblioteker:
Jeg har selv været pennefører på de store dokumenter, som udgør de ramme- og retningssættende grundlag for udviklingsarbejdet. Vi har faktisk ikke brugt konsulenter til strategiprocesserne, og jeg synes ikke, jeg taler generalistisk konsulentsprog, men det er da rigtigt, at jeg har suppleret min bibliotekariske grunduddannelse med en Master fra Copenhagen Business School, og at jeg bl.a. derfor har et ledelsesteoretisk fundament at bygge min praksis på. Fra min synsvinkel handler det om en ønskværdig professionalisering af ledelsen af de store biblioteker.
Sydsvenskans retorik og mange, efter min opfattelse, stærkt tendentiøse artikler har haft en uhyggelig stor indflydelse på ledelsesvilkårene for bibliotekets udvikling. Stort set fra min første arbejdsdag valgte avisen at sætte en kritisk, kulturkonservativ og til tider mistænkeliggørende agenda. Det har påvirket bibliotekets personale, lokale politikere såvel som avislæsere i bred almindelighed, og det har reduceret handlemulighederne.
For mig har det været til at holde ud af flere grunde. Politisk og forvaltningsmæssig opbakning har været essentiel, og så er der heldigvis mange positivt engagerede og kreative mennesker i personalet og en godt samarbejdet ledergruppe. Men der har også været hjælp fra anden hold, i og med at Malmø Stadsbibliotek er blevet genstand for forskningsprojekter i Sverige og DK. Eksempelvis forsvares en Ph.d.-afhandling om vilkår for udvikling inden for kulturområdet i al almindelighed på CBS det kommende efterår. I denne Ph.d. udgør stadsbiblioteket en meget stor case. Derfor har vi haft ledelsesteoretiske øjne på forløbet hele vejen igennem, og mine løbende samtaler med forskeren har været en god hjælp til at bevare en passende, analytisk distance.
Hvad skal man i det hele taget som dansker, der gerne vil arbejde på ledelsesplan i svenske biblioteker, være opmærksom på ‘kulturmæssigt’?
Mens stereotypen om danskere siger, at vi er kontante og direkte, siger den, at svenskere er indirekte og derfor ofte utydelige. Der er selvfølgelig mange nuancer og undtagelser, men der er også noget om snakken. Som dansker skal man vænne sig til, at processerne i offentlige organisationer er langsommere. I udgangspunktet skal alle delagtiggøres i det meste, det gør det svært at være spontan og iværksætteragtig. Jeg har gennem årene samlet en lang række ord fra svensk arbejdsliv, som har gjort særligt indtryk: “at være delagtigt” er et af de flittigt anvendte, “återkobling” et andet, som betyder, at vi hele tiden mødes for at justere f.eks. mellem chef og medarbejder. Man skal tage en god portion tålmodighed med sig over Øresund, og så i øvrigt sørge for at holde kursen, selvom det stormer.
Omvendt er der et stort potentiale i det faktum, at vi faktisk er forskellige og kan lære en masse af hinanden, at få det til at ske er den måske mest væsentlige ledelsesopgave, fordi det er her, man finder adgangen til organisationens fulde kapacitet. Det er ikke, fuldt ud, lykkedes i Malmø.
Hvilke udfordringer står svensk biblioteksvæsen over for lige nu sammenlignet med danske forhold?
Den mentale turn-around, der langt hen ad vejen er gennemført i og omkring danske folkebiblioteker, har ikke manifesteret sig tilsvarende i Sverige.
Det skyldes blandt andet, at Sverige har savnet et statsligt folkebiblioteksengagement, som kan måle sig med det danske. Daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier har afgørende medvirket til at styrke det strategiske udviklingsarbejde i danske folkebiblioteker og har initieret og medfinansieret mange fælles projekter. Det har ført dynamik til hele området og givet ny indsigt og kapacitet til de deltagende biblioteker. Sverige mangler noget lignende, derfor handler den offentlige diskussion stadig om bibliotekernes forpligtelser i forhold til læsning og litteratur, hvilket i øvrigt også afspejles i et nyt bibliotekslovforslag, som p.t. er til offentlig høring. Svensk Biblioteksforening forsøger at drive udviklingen videre, man argumenterer bl.a. for udvikling af en national biblioteksstrategi, men Det Kongelige Bibliotek i Sverige, som for relativ nyligt blev national folkebiblioteksmyndighed, prioriterer ikke denne opgave.
Til gengæld har man valgt at prioritere udvikling af en svensk, national bibliotekskatalog (svarende til DanBib/Bibliotek.dk), og det er også enormt påkrævet at få denne katalog realiseret, så den modsvarer behovene hos såvel brugere som biblioteker. Der er mig bekendt endnu ingen fastsat deadline for projektet, som desværre er underfinansieret. Det er et stort problem.
