En solskinsdag for nu snart længe siden aftalte daværende kulturminister, Radikale Venstres Marianne Jelved, og jeg, at vi skulle mødes efter folketingsvalget i juni og snakke kultur og biblioteker. Siden har vi fået en ny Venstreregering, Bertel Haarder blev kulturminister, og de radikale kom i opposition.
Når vi nu mødes en smuk vinterdag i Christiansborgs Proviantgård, er kulturen ikke hendes hovedopgave længere. I dag sidder hun som ordfører for bl.a. skoler, socialområdet og folkeoplysning. Men hun er stadigvæk stærkt optaget af kultur som et betydningsfuldt og fællesskabsdannende element i vores liv og samfund.
Vi begynder med spørgsmålet: Hvad lægger du selv vægt på af resultater og mærkesager fra din kulturministertid?
Resultaterne i kulturministerperioden
Marianne Jelved kaster et blik ud mod de høje træer og funderer lidt. Så peger hun både på de tunge politikområder og på de af hendes egne fokusområder som kulturminister, der ligger hendes hjerte særligt nær: Udbredelsen af den gode roman og kulturens betydning i alle hjørner af Danmark. “Jeg investerede enormt megen tid på at komme rundt og ud i hele landet, og var meget bevidst om ikke bare at være en hovedstadsminister.” Hun fremhæver i den sammenhæng initiativet Danmark Læser. “Dét at skabe den type bevægelser, det at bidrage til nogle forandringer, der giver nye muligheder – dét er jo guld værd.”
Helt centralt for den radikale politiker står de forlig, der i hendes ministertid kom hus. “Det er svært at gøre op. Men jeg lægger stor vægt på de meget brede aftaler, der blev indgået på en række områder – ikke mindst, hvad gælder medieaftalen eller film-aftalen, som omfatter alle partierne i Folketinget og alle interessenterne.”
I samtalen er vi naturligvis også omkring de mindre muntre oplevelser i perioden, f.eks. debatten om nedlæggelsen af DR Underholdningsorkestret. Et forløb, Marianne Jelved ikke fortryder. “Kun Enhedslisten ville bevilge flere penge, så flertallet i Folketinget var ikke enige om midlerne til Orkesteret. Intet er da heller ændret eller omgjort af den nye regering og det nye flertal. Noget jeg ikke engang har drillet dem med – endnu,” siger hun med det velkendte glimt i øjet.
Ophavsret i en digital tid
Én ting kan dog godt ærgre Marianne Jelved, nemlig at man i hendes ministertid ikke kom længere med at få en ophavsretsaftale for en ny digital tids produkter på plads. “Ophavsretsproblematikken i forhold til digitaliseringen er uhyre vigtig, men samtidig meget svær at få løst, så alle involverede – kunstnere, producenter, aftagere og offentlighed – er bare nogenlunde tilfredse”. Hun erkender, at man i EU-regi og i det hele taget ude i verden ikke har den samme tilgang til ophavsret og forståelse af, at man på feltet kan komme meget langt alene på aftalebasis. Vel at mærke inden for de eksisterende rammer og med kompensation til kunstnere og andre ophavsmænd via systemer som kunststøtten, biblioteksafgiften, KODA og Gramex. Og hun ser i eReolen.dk det gode eksempel, selv om det ind imellem halter lidt med enkelte forlags tilslutning.
Tænk rationelt
En ting i digitalt biblioteksperspektiv, som fortsat undrer Marianne Jelved og som viser, at hun ind imellem også tænker i gamle økonomiministerbaner, er Danskernes Digitale Bibliotek. “Jeg nåede simpelthen aldrig at forstå idéen bag DDB. Og det trods jublen hos andre politikere herunder flere radikale. Hvorfor denne knopskydning når vi allerede har et DBC med én indgang til bibliotekerne via bibliotek.dk, og et digitalt biblioteks-tilbud som eReolen og dermed et velfungerende grundlag for enkel digital biblioteksadgang. Jeg begriber det ikke. Heller ikke hvem der har interesse i at støtte denne idé.”
Biblioteksloven
Det fører os over i en anden aktuel diskussion om det politiske grundlag for folkebibliotekernes virksomhed sammenholdt med økonomien. Samt til behovet for løbende at opdatere rammer og strategier omkring bibliotekernes kerneopgaver – at give adgang til oplysning, viden og kulturoplevelser – og til, som Marianne Jelved formulerer bibliotekets funktion som lokalsamfundets fælles viden- og mødested, “Dét særlige, der ligger implicit omkring bibliotekerne, – som kan og som bruges til andet af borgerne”.
Hun ville selv være meget tilbageholdende med at åbne op for en ny lov. “Loven fra 2000 er ikke bare rummelig, den sidestiller også de fysiske materialer med de digitale, og jeg frygter, at en ny lov ville kunne føre til en begrænsning på det punkt. Mange ville sandsynligvis pege på ‘hvor meget man selv kan på nettet og i det hele taget’ og på faldet i fysiske udlån og mene, man kunne klare sig langt hen ad vejen med kommercielle digitale tilbud.”
At dét ikke er løsningen, og at folkebiblioteket ligesom folkeskolen, stadig har en afgørende rolle at spille i vores demokrati og samfund, slår Marianne Jelved nærmest fast med syvtommersøm.
Bibliotekets betydning
“Det er jo fint med selvbetjente, åbne biblioteker. Men det er en sekundær løsning. Den primære opgave ligger i, at bibliotekaren skal gøre én opmærksom på det, man ikke ved, man har brug for og glæde af. At bibliotekerne har foretaget et udvalg blandt de mange, mange videns- og kulturmuligheder og kan formidle dem videre på en kvalificeret måde. Det handler om målrettet og aktiv formidling fra bibliotekets side. At borgerne her møder noget, de bliver overraskede over og klogere af.
Dét skal der meget mere fokus på, også politisk. Derfor greb jeg en chance under et debatmøde på Kulturmøde Mors i 2014 og skabte Bibliotekernes Formidlingspris.” Uddelt første gang i 2015 til Varde.
En øjenåbner
Marianne Jelved er ‘mor” til det landsdækkende, store læseprojekt Danmark Læser (2014-2015). Iværksat for at skabe opmærksomhed om litteratur, identitet og læseglæde. Helt specifikt ved at lade så mange som muligt blandt de ca. 40% af de voksne danskere, der ellers ikke læser skønlitteratur, mødes med den gode roman via en opsøgende og anderledes kampagne. “Noget helt særligt ved det projekt var understregningen af, hvad fælles læsning af romaner kan betyde for et formelt eller uformelt menneskeligt fællesskab, og altså ikke bare for den enkelte. Et eksempel på det så vi i Ringkøbing-Skjern og virksomheden JSB Plast, der producerer indmad til vindmøller. Her blev man inviteret til at være med i kampagnen sammen med biblioteket. Det bad om et hjørne af et kantinebord til nogle bøger og lydbøger for at se, om medarbejderne ville begynde at læse skønlitteratur, når den var lige ved hånden.”
Med en mp3 og lydbøger fordi medarbejderne går med høreværn, og fordi ledelsen havde sagt ja til, at de kunne koble op til deres høreværn og måtte høre lydbøger under arbejdet. Hvilket især skifte- og natholdene var glade for med en flerdobling af læsere.
“Dét, at biblioteket gav adgang til de samme bøger og lydbøger gjorde, at man hørte eller læste den samme roman som kollegerne, hvilket efter sigende førte til en helt anden fælles snak i kantinen. JSB Plast fik da også senere en erhvervspris for at have samarbejdet med en kulturinstitution og deltaget i et projekt, der stimulerede den sociale inklusion og også skulle have stimuleret effektiviteten. Det er da fantastisk,” storsmiler den radikale politiker.
Tilsvarende trækker hun et par af de andre af kampagneinitiativer i Randers Nord og i Hillerød Øst frem. I begge tilfælde gav Danmark Læser ikke alene gennem biblioteksindsatsen nye læ-sere en roman- og læseoplevelse, de bidrog også til at skabe noget at være sammen om i lokalmiljøet, fortæller Marianne Jelved.
“Kunst der berører én, bearbejder man ved at tale om den, ved at være i dialog med andre om oplevelsen. Ligesom det giver mulighed for at se ting, man ikke selv har fået øje på”.
Det nye bibliotek
Noget, som i øvrigt karakteriserede mange af bibliotekernes kampagneinitiativer, var ifølge Marianne Jelved erkendelsen af, at biblioteket også skal manifestere sig uden for murene. “Det er måske nok et af de allervigtigste resultater i virkeligheden,” mener den tidligere kulturminister.
Marianne Jelved pointerer ligeledes bibliotekernes evne til generelt at gøre en forskel i fællesskab med lokale kræfter som skoler og erhvervsliv. Også sammen med frivillige som Røde Kors og boligforeninger og ikke mindst direkte med brugerne. “Vi skal vide at bruge civilsamfundets styrke.”
Jelved er overbevist om, at et regulært paradigmeskift er på vej. I fremtiden vil borgerne i mange sammenhænge selv i endnu højere grad end i dag aktivt gå ind og tage hånd om ny og nødvendig udvikling. “Tænk bare på Venligboerne lige nu! Staten, det offentlige, hverken kan eller skal levere svaret på alle ting.”
Børn og unge
En tilsvarende melodi går igen i de strategier, hun stod bag i forhold til børns og unges vilkår og trivsel som kulturminister: “Forudsætningen for, at man kan udfolde sig og have et godt barneliv, er at blive set. Dét er helt afgørende. Og nøglen til al trivsel. Et andet lige så vigtigt element er det at deltage, den fælles oplevelse og gennem den at få en fælles forståelse. Det er i det hele taget grundlaget for et godt menneskeliv og centralt for den enkelte og for samfundet”.
Jelved kommer i denne forbindelse ind på Folkeskolereformen og dens åbning imod lokalsamfundet. “Nu er rammerne der, nu skal folkeskolen i gang. Skolen skal ud over meget andet vænne sig til i langt højere grad at skabe f.eks. nye kunst- og kulturoplevelser sammen med lokale partnere. Så alle børn får adgang til den type oplevelser. Ikke bare de børn, hvis forældre og familie naturligt tager sig af det.”
Jelved og bøgerne
Bogen og læsning fyldte usædvanlig meget i Marianne Jelveds kulturministerperiode og ikke alene som led i læsekampagnen. Straks hun trådte til, var bogbranchen klar med et ønske om genindførelse af faste bogpriser og forslag om en boglov, som svar på bøgernes ændrede vilkår i en stadig mere digital tid. “Bogbranchen og bogmarkedet er ude i en større udvikling, og dette skulle så redde dem og løse problemet. Dét var ikke min opfattelse, og 2015-rapporten fra det bog- og litteraturpanel, jeg nedsatte til at følge udviklingen på dette område, viser da også, at det siden er gået frem.”
Selv har Marianne Jelved taget e-bogslæsning til sig. “Oftest er det fagbøger. De er nemmere at gå til. Det er enkelt at få fat i tingene og også i forhold til forskningen. Det er en meget stor fordel. Og så bruger jeg min transporttid på en god måde”, fortæller hun. Hun læser mest e-bøger på sin iPad, men bruger også sin mobil. Romaner, altså papirudgaver, har hun altid på natbordet. Lige nu to nyere romaner: Fisk har ingen fødder skrevet af den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson, der var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. “Jeg har altid gang i et par romaner!”
Aktuelt ordførerfokus & dagens politik
Marianne Jelved varetager flere ordførerskaber, og vi runder samtalen af med tre af dem, der fylder meget lige nu. Når det gælder folkeoplysningen, har hun i lang tid ‘nærmest som en mission’ opfordret til større fokus på Danmarks rolle i Europa. Hun udtrykker derfor særlig glæde over folkehøjskolernes og oplysningsforbundene nye, mere udadvendte, internationale tilgang, for “vi kan ikke nøjes med at tale om dansk kultur og identitet.”
Flygtningeudfordringen og symbolpolitikken
Marianne Jelved hæfter sig ved, at det regeringen og folketingets flertal sidst i januar fik vedtaget med Lov87 mest af alt er ren symbolpolitik, der giver Danmark et dårligt ry. Altså når Mette Frederiksen (A) vil begrænse familiesammenføring ‘af hensyn til samfundet som sådan’. Eller når Inger Støjberg (V) vil skræmme flygtninge fra overhovedet at komme til Danmark. “Reelt set ved vi jo, at langt de fleste asylansøgere bliver godkendt, og at de, selv om de kun får midlertidigt ophold, skal være her længe. Enten som individuelle flygtninge eller som det vi før kaldte de fac-to-flygtninge på grund af situationen i hjemlandene. Vi skal derfor rette energien mod løsninger.”
Hvad vil du selv i denne forbindelse særligt pege på?
“Flygtningene skal ud af centrene. Ud af et fastlåst, uhensigtsmæssigt limbo. Ud at møde den danske hverdag hurtigst muligt. Det er meget vigtigt, at alle børn starter så hurtigt som muligt i børneinstitutioner og skoler. Jo nemmere, det ved vi fra tidligere, har de ved at komme ind i det danske samfund. Det gælder også børnenes forældre og andre voksne. De skal ud på det danske arbejdsmarked. Eventuelt som praktikanter eller lignende.”
Jelved hænger sig ikke i, hvordan det sker, bare det sker. “Så de nye ankomne kan blive en del af et dansk fællesskab og finde deres egen plads og rolle i det. Det er samtidig noget, der kan gøre dem bevidste om egne kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked. Dét skal vi gøre alt, hvad vi kan for politisk i samarbejde med kommunerne, og ikke mindst med virksomhederne og arbejdsmarkedets andre parter. Det er alle bedst tjent med.”
En kanon undervejs
Bertel Haarder vil i 2016 lancere en ny Danmarkskanon omfattende de kulturbevægelser, vores samfund bygger på eksempelvis arbejderbevægelsen, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og kvindernes frigørelse. Marianne Jelved er sådan set positivt indstillet over for denne form for kanon. “Fordi det handler om vigtige aspekter af den kultur og historie, vi står på. Men også fordi Haarder vil inddrage borgerne bredt. Det eneste, jeg har taget afstand fra, var hans første udmelding om, at stoffet var noget, man skulle eksamineres i ved indfødsretseksamenen. Dét kalder jeg ren ‘herrefolksmentalitet’. Det dur ganske enkelt ikke i vores samfund”, siger hun så fast i mælet, at man fornemmer, at ‘damen med håndtasken’ i givet fald vil gå i aktion.
Én ting ser hun selv gerne fremmet i den nye kanonsammenhæng, nemlig kendskabet til N.F.S. Grundtvig. Hun tror ikke et øjeblik på, at der undervises om Grundtvig i folkeskolen, måske i gymnasiet. “Det er fatalt. Vi glemmer, at han skabte idéen om det oplyste folk. Han har faktisk spillet en stor rolle i den egenskab og er et vigtigt led i vores egen demokratiforståelse. Det er vigtigere end nogensinde og skal markeres i en sådan kanon!”
BLÅ BOG
Marianne Jelved er medlem af Folketinget for Radikale Venstre siden 1987 og leder af partiet fra dec. 1990 til juni 2007. Flere gange minister, bl.a. økonomiminister 1994-2001 og kulturminister fra dec. 2012 til folketingsvalget i juni 2015. Oprindelig læreruddannet og ansat som lærer 1967-1989. Medlem af byrådet i Gundsø Kommune 1982-1989 og af bl.a. KL’s Kontaktråd 1984-1989.
