Jo tak, det ville da være en rigtig god ide.
Vi er ganske enkelt for lille et sprogområde til at mangle en. Sidst vi på den front så noget samlende, noget visionært, var i den kulturpolitiske redegørelse fra 1997. Herefter har skiftende regeringer og skiftende kulturministre haft held til at drible kulturen ud af enhver væsentlig politisk sammenhæng.
Jeg ved ikke hvad det skyldes. Kulturpolitik i velfærdsøkonomisk perspektiv er blevet forladt af politikerne. Til gengæld ser vi oftere et markedsøkonomisk bofællesskab imellem kulturen og forskellige aktører på markedet. Et bofællesskab af nærmest klaustrofobisk karakter. Det er det her med, at hvis nu en arie udløser eksport af 1 ton skinker. Hvor meget giver en hel opera så? Det også ok, men kun med måde, kultur koster, det ved vi sgu' da godt.
Men jeg tror, at vi fra tid til anden skal lade skinker være skinker – og i stedet for plante en national kulturpolitik lige præcis, der hvor den skal gro. Eller rettere, vi skal først have skabt en ny dansk kulturpolitik og så skal vi placere den lige midt i diskussionen om visionen for og indholdet af fremtidens danske velfærdssamfund. Men før vi når så langt, skal banen for udarbejdelsen af en ny dansk kulturpolitik lige kridtes op. Der er 4 hjørneflag på min bane.
1. Hjørneflag
Først og fremmest skal vi revitalisere forestillingen eller mindsettet, hvad meningen med en kulturpolitik er. Det er vigtigt at etablere en politisk forståelse for og engagement i bundlinjer, som ikke i første omgang handler om kroner og ører.
Bundlinjer som derimod funderer og forpligter kulturpolitikken i det enkelte menneskes liv, livsduelighed og handlemuligheder.
Bundlinjer som baserer sig på politikkens evne til at (gen)skabe den demokratiske dialog, kreativitet, fællesskaber og først og fremmest livskvalitet. Kulturpolitikken skal have fat i det enkelte menneske og det enkelte menneskes mulighed for at udfolde sig sammen med andre. Kulturpolitikken skal facilitere indsigten og udsynet.
Da jeg er bosiddende i Vestjylland bør jeg nok indskyde, at ovenstående IKKE kan betale sig på kort sigt – til gengæld har vi i det lange perspektiv ikke råd til at lade være. Nu er fundamentet og mindsettet for en kulturpolitik etableret.
2. Hjørneflag
Jeg kunne ønske mig, at ledemotivet i den konkrete politik blev ”det nye velfærdssamfund” og ”public service/folkeoplysning”. Og ikke mindst spændingsfeltet imellem disse to positioner, samt selvfølgelig deres indbyrdes sammenhæng.
3. Hjørneflag
Digitalisering eller vores fælles samfundsmæssige digitale transformation. Det digitale er ikke kun et hjælpemiddel. Det et livsvilkår – og dermed på alle måder et væsentligt vilkår for kulturen.
4. Hjørneflag
Penge!
En ny ambitiøs kulturpolitik kommer nok til at koste. Ikke en jetjager – men alligevel.
I denne tid, hvor alle politikker skal blåstemples i finansministeriet, vil mit forslag til et nul-sumsspil være, at vi tager halvdelen af kirkeskatten og opretter en public service pulje.
Det er jo lidt den samme branche – livsmestringsbranchen!
Ingen tvivl om, at vi trænger til en dansk national kulturpolitik.
Ingen tvivl om, at bibliotekerne som landets væsentligste public service-institutioner skal spille en stor rolle i sådan en politik – og ikke mindst i udfoldningen af denne.
Det kræver naturligvis en ny bibliotekslov – men det er vel også muligt?
Lars Bornæs er bibliotekschef i Silkeborg Kommune og medlem af Danmarks BIblioteksforenings forretningsudvalg.
Indslaget er bragt i en "Ny kulturpolitik-Voxpop" Danmarks Biblioteker nr. 2, 2021. Tjek øvrige indspark til en ny dansk kulturpolitik på kulturdebat.nu.
