Bibliotekerne har længe været førende i vejledning af borgerne i anvendelsen af ny informationsteknologi, nye digitale medier og digitale redskaber. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne er en aktiv medspiller i skabelsen af et af verdens mest digitaliserede samfund, samt at de mange tiltag på bibliotekerne er med til at løfte borgernes digitale dannelse. Men nu blæser der nye vinde på det digitale område.
Siden Edward Snowden i 2013 afslørede de amerikanske efterretningstjenesters omfattende overvågning af borgere, er der kommet et øget fokus på informationssikkerhed og dataetik. EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), blev indført i 2018 med det formål at begrænse brug af personlige data og give borgerne større kontrol over deres data.
I forlængelse af Snowdens afsløringer, indførelsen af GDPR, og Cambridge Analytica-sagen sidste forår har regeringen lanceret reformen, Digital service i verdensklasse, som bl.a. skal medvirke til at øge tilliden til brugen af offentlige data og give borgerne kontrollen med egne data tilbage. I den forbindelse opretter regeringen således et Dataetisk Råd, som skal rådgive om dataetiske spørgsmål og dilemmaer og bidrage til den offentlige debat om brugen af data og informationsteknologi.
I en leder i Perspektiv (December 2018) skriver formanden for BF, Tine Segel, at dataetik er en vigtig sag for medlemmerne af BF, der jo netop i deres daglige arbejde er brobyggere mellem mennesker og viden. Ofte er det med digital informationsteknologi og medier som en del af brobygningsarbejdet – hvorfor de bliver nødt til at forholde sig til, hvilke magtstrukturer de bidrager til og deltager i som led i dette arbejde. Bibliotekarens arbejde er under forandring i disse år – pludselig skal bibliotekaren konkret forholde sig etisk til det formidlingsarbejde, der varetages.
Shoshana Zuboff har fornyligt udgivet bogen The Age of Surveillance Capitalism, der er skelsættende for forståelsen af den tid, vi lever i. Zuboff viser, hvordan de seneste års digitale udvikling har forvandlet samfundsøkonomien og vores forhold til virksomheder, organisationer og myndigheder og har dannet grobund for overvågningskapitalismen – en kapitalisme, som lever af at omsætte, analysere og fortolke personlige data som ressource. Denne er også kendt som data-økonomien. En meget konkret effekt af data-økonomien eller overvågningskapitalismen, er det faktum, at f.eks. Google og Facebook, to af verdens mest værdifulde firmaer, alene handler i analyser, brug og ophobning af personlige data. Zuboff stiller således nogle ubehagelige spørgsmål til vores brug af digitale medier, og bogen skaber grundlaget for en bedre forståelse af, hvilken debat vi nu bør have om vores brug af data, informationsteknologi og digitale medier.
Bibliotekerne har hidtil haft en positiv og optimistisk attitude i forhold til brugen af informationsteknologi og digitale medier. Vi har troet på, at den demokratiske debat kunne gøres mere tilgængelig via digitale medier – via bedre kommunikation og adgang for borgerne. Bibliotekerne blev set som en naturlig medspiller i at løfte borgerne ind i den digitale tidsalder. Man kan med rette sige, at bibliotekerne har spillet en central rolle i skabelsen af en vis digital dannelse blandt borgerne. Men den digitale dannelse har været af instrumentel karakter; den har handlet om at lære borgerne at anvende digital informationsteknologi. Vi står imidlertid overfor et nyt digitalt dannelsesprojekt, som handler om at forstå effekterne af overvågningskapitalismen, data-økonomien, filter-bobblerne, udvandingen af vores informationsrettigheder, beskyttelsen af privatliv og rettigheden til at være anonym.
Bibliotekerne bør spille en central rolle i et sådan nyt digitalt dannelsesprojekt. Men det kræver, at vi først genbesøger vores eget etiske ståsted, vores biblioteksetik. Den bedste formulering findes i IFLAs Glasgow Deklaration om biblioteker, informationstjenester og intellektuel frihed, som netop taler om bibliotekers og bibliotekarers roller i beskyttelsen af privatliv og informationsrettigheder samt sikring af retten til anonymitet, etc. Med den deklaration i hånden, og med de mange offentlige debatter om dataetik, er det måske værd at stille skarpt på at formulere en ny biblioteksetik. En sådan kan hjælpe bibliotekerne med at svare på en række væsentlige dataetiske spørgsmål såsom: Skal biblioteket dele udlånsdata med andre? Skal biblioteket anvende udlånsdata til at forbedre services? Skal biblioteket opbevare udlånsdata? Skal biblioteket bruge Facebook, Instagram og andre data-drevne services til kommunikation med borgerne? Skal biblioteket anvende Google og andre data-drevne søgemaskiner? Skal biblioteket udbyde kurser i dataetik? Skal biblioteket stille krav om databeskyttelse i alle produkter det udbyder? Skal biblioteket stille digitale produkter til rådighed, hvor der indsamles data af tredje part? Skal biblioteket dele videooptagelse med andre? Etc. etc.
■ Måske er det på tide at nedsætte et Biblioteksetisk Råd?
Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier
Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr. 2, 2019
