En stille død? Om børnefagbogen

Skrevet af

Annette Brøchner Lindgaard, Karen Buus, Karin Grøndahl Sørensen

28. marts, 2017

Børnefaglitteraturens død er en abstrakt og perifer bekymring for de fleste, men tænker man tanken helt til ende, er det en reel trussel, som kan få stor betydning for det samlede uddannelsesprojekt.

Læsning som adgang til viden om verden
Nogle børn har lyst til at læse mere end andre. Nogle børn har lyst til at læse faglitteratur. Alle børn har brug for at læse og lære om verden. Alle børn har brug for at træne sprog og læsning uanset hvilket niveau, de befinder sig på.

Hvis vi ikke længere giver adgang til faktuel og opdateret viden – uanset om det er i trykt eller digital form – så lever vi ikke op til bibliotekslovens intention, men værst er det, at vi ikke længere understøtter læring og dannelse.

Svagelig faglitteratur
Antallet af fagbøger skrevet for børn er faldende. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af fysiske børne- og skolebøger i årene gradvist fra 2007 til 2011 med mere end 30 %. Det har i samme periode tvunget desperate (skole)bibliotekarer til at holde på forældede bøger. I 2015 stiger antallet af udgivelser igen til 2007 niveau, og det kan vi håbe fortsætter. Vi kender dog ikke fordelingen mellem skolebøger og supplerende faglitteratur.

Ud over de slunkne kommunekasser er forklaringen på det faldende antal bøger, at mere og mere viden er tilgængelig via digitale licenser. Det er en god ting, men desværre er der i mange kommuner en umodenhed i forhold til at koordinere og anvende de digitale licenser. Man ser dem ikke som en del af et samlet og koordineret bibliotekstilbud, samtidigt med at hele området påvirkes negativt af rettighedsudfordringerne.

Digitale læremidler
Folkeskolen er under forandring. PLC’erne (aka skolebibliotekerne) prioriteres lavt, og biblioteket som begreb glider ud til fordel for digitale læringsforløb, der er bygget op som eller med udgangspunkt i pakkeløsninger, der indkøbes direkte hos forlagene af den enkelte skole. Der er naturligvis ikke noget galt i at anvende digitale læremidler og digitalt indhold. Problemet er bare, at den grundlæggende forståelse af viden, som noget alment tilgængeligt for den enkelte, er på vej ud af billedet.

Vi googler det bare
Ja, vi gør. Vi googler, og vi ved, at det virker, når vi har brug for hurtig viden, men vi ved også, at hvis vi skal lære noget nyt eller svært, så har vi brug for fordybelse, perspektiv og kontekst. Og validitet.
Vi ved også, at god læring afhænger af, at indhold formidles på det rette sproglige og indholdsmæssige niveau.

Samarbejde i kommunerne er en del af løsningen
Bibliotekssamarbejde på tværs af skole og folkebibliotek opfattes ofte som et økonomisk/praktisk spørgsmål. Alle vil gerne have mest mulig kvalitet for færrest mulige penge. Og netop derfor er det vigtigt at starte med at se på det pædagogiske og læringsmæssige.
Ved at koordinere og skabe overblik internt i kommunerne og ved på nationalt plan at holde fokus på de tværgående sammenhænge kan vi måske sikre børns adgang til faglitteratur. Vi kan måske ikke sikre den trykte faglitterære børnebog en gylden fremtid, men vi kan sikre et acceptabelt niveau. Det kræver en velovervejet og opmærksom tilgang.

Forsvinder den fri adgang til faglig viden formidlet til børn, kan det i øvrigt også ses som endnu et gok i nøden til bibliotekernes eksistensberettigelse som stedet, hvor viden findes og læsning og læring understøttes.

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...