En stille død? Om børnefagbogen

Børnefaglitteraturens død er en abstrakt og perifer bekymring for de fleste, men tænker man tanken helt til ende, er det en reel trussel, som kan få stor betydning for det samlede uddannelsesprojekt.

Læsning som adgang til viden om verden
Nogle børn har lyst til at læse mere end andre. Nogle børn har lyst til at læse faglitteratur. Alle børn har brug for at læse og lære om verden. Alle børn har brug for at træne sprog og læsning uanset hvilket niveau, de befinder sig på.

Hvis vi ikke længere giver adgang til faktuel og opdateret viden – uanset om det er i trykt eller digital form – så lever vi ikke op til bibliotekslovens intention, men værst er det, at vi ikke længere understøtter læring og dannelse.

Svagelig faglitteratur
Antallet af fagbøger skrevet for børn er faldende. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af fysiske børne- og skolebøger i årene gradvist fra 2007 til 2011 med mere end 30 %. Det har i samme periode tvunget desperate (skole)bibliotekarer til at holde på forældede bøger. I 2015 stiger antallet af udgivelser igen til 2007 niveau, og det kan vi håbe fortsætter. Vi kender dog ikke fordelingen mellem skolebøger og supplerende faglitteratur.

Ud over de slunkne kommunekasser er forklaringen på det faldende antal bøger, at mere og mere viden er tilgængelig via digitale licenser. Det er en god ting, men desværre er der i mange kommuner en umodenhed i forhold til at koordinere og anvende de digitale licenser. Man ser dem ikke som en del af et samlet og koordineret bibliotekstilbud, samtidigt med at hele området påvirkes negativt af rettighedsudfordringerne.

Digitale læremidler
Folkeskolen er under forandring. PLC’erne (aka skolebibliotekerne) prioriteres lavt, og biblioteket som begreb glider ud til fordel for digitale læringsforløb, der er bygget op som eller med udgangspunkt i pakkeløsninger, der indkøbes direkte hos forlagene af den enkelte skole. Der er naturligvis ikke noget galt i at anvende digitale læremidler og digitalt indhold. Problemet er bare, at den grundlæggende forståelse af viden, som noget alment tilgængeligt for den enkelte, er på vej ud af billedet.

Vi googler det bare
Ja, vi gør. Vi googler, og vi ved, at det virker, når vi har brug for hurtig viden, men vi ved også, at hvis vi skal lære noget nyt eller svært, så har vi brug for fordybelse, perspektiv og kontekst. Og validitet.
Vi ved også, at god læring afhænger af, at indhold formidles på det rette sproglige og indholdsmæssige niveau.

Samarbejde i kommunerne er en del af løsningen
Bibliotekssamarbejde på tværs af skole og folkebibliotek opfattes ofte som et økonomisk/praktisk spørgsmål. Alle vil gerne have mest mulig kvalitet for færrest mulige penge. Og netop derfor er det vigtigt at starte med at se på det pædagogiske og læringsmæssige.
Ved at koordinere og skabe overblik internt i kommunerne og ved på nationalt plan at holde fokus på de tværgående sammenhænge kan vi måske sikre børns adgang til faglitteratur. Vi kan måske ikke sikre den trykte faglitterære børnebog en gylden fremtid, men vi kan sikre et acceptabelt niveau. Det kræver en velovervejet og opmærksom tilgang.

Forsvinder den fri adgang til faglig viden formidlet til børn, kan det i øvrigt også ses som endnu et gok i nøden til bibliotekernes eksistensberettigelse som stedet, hvor viden findes og læsning og læring understøttes.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget