Landets nye kulturminister Uffe Elbæk, den 18. i rækken siden socialdemokraten Julius Bomholt som den første satte sig i stolen for 50 år siden og den 5. med rod i Det Radikale Venstre, har haft sin gang i dansk kulturliv de sidste tre årtier.
Danmarks Biblioteker har forsøgt at lodde stemningen blandt de mange, Elbæk har spillet sammen med og svarene peger på begge muligheder. Hans mangeartede aktiviteter og indsats taget i betragtning, bliver hans ministertid enten noget helt særligt eller også bliver den bare en måske sprælsk og underholdende, men snart glemt parentes. Bliver der tale om det første, taler meget for, at vi måske kan vente os et opgør med den mere institutionsprægede og konservative tankegang, der gennemgående har karakteriseret de senere mange års kulturministerielle udspil – disses dyder ufortalte – til fordel for en mere dynamisk kulturpolitik med vægt på det nyskabende og på tværgående kultur.
Folkebibliotekets positioneringer
Hvad Elbæks ministertid kommer til at betyde for bibliotekernes udvikling står endnu helt åbent. Den nytiltrådte kulturminister er meget engageret og har store visioner. Ikke mindst på musikfronten. Samtidig er det tydeligt, at Uffe Elbæk ikke ønsker – endnu – at spille ud med alt for stærke og forpligtende holdninger, når det gælder bibliotekerne.
Om dem siger kulturministeren: “Som person – og nu også som minister – ønsker jeg at sætte en dagsorden, som baseres på dialog, samarbejde og fremtidshåb. Her er det helt afgørende, at alle får mulighed for at komme til orde. Og i den sammenhæng ser jeg biblioteket som vor tids moderne forsamlingshus – som en demokratisk livsnerve for samfundet.
Bibliotekerne spiller en helt særlig rolle i kulturlivet for os alle sammen, for bibliotekerne er det sted, som kan bringe forskellige partnere sammen. Et sted, hvor de kreative alliancer kan etableres, hvis vi skal genopfinde et nyt Danmark rustet til fremtidens udfordringer. Derfor synes jeg, det er oplagt, at bibliotekerne fremmer den samfundskritiske, den levende og den lokale debat – og at de faciliterer den”, pointerer ministeren.
Udfordringerne
I sidste nummer af Danmarks Biblioteker har seks danske biblioteksledere, chefer for både mindre og større folkebiblioteker, et universitets- og nationalbibliotek peget på opgaver, som regeringen bør se på. To ting, som begge kalder på initiativer på nationalt plan, går igen. Nemlig behovet for stærk og bredere satsning på det digitale område, herunder ikke mindst ift. kulturarven og ophavsret, sådan at vi i vidensamfundet ikke får en ringere adgang til viden, end vi har haft. Og nødvendigheden af langt mere målrettet, evt. i form af en vedtaget fælles politik eller strategi, aktivt at indtænke bibliotekerne i samfundsudviklingen – som steder for den enkeltes personlige udvikling og dannelse og som samarbejdspartnere for kommune, iværksættere og andre lokale aktører.
Hvad er din kommentar til det?, spurgte Danmarks Biblioteker.
UE: "Bibliotekerne er allerede en aktiv del af samfundsudviklingen og spiller allerede en vigtig rolle i forhold til mange samfundsmæssige udfordringer. Bibliotekerne er mange steder integrerede med borgerservice, de har satspuljeprojekter som Bogstart og Lektier online, og som noget nyt har flere biblioteker også lavet initiativer på sundhedsområdet. Så det sker da allerede.
Udviklingen på de store statslige biblioteker er digital. På f.eks. Statsbiblioteket i Aarhus og på Det Kongelige Bibliotek stiller man mere og mere til rådighed digitalt. Det digitale udlån vokser støt. Det er en god udvikling. Bl.a. fordi den gør det lettere at bruge bibliotekerne. I forhold til forslaget om en bredere satsning på det digitale område, ønsker jeg at gøre den danske kulturarv digitalt tilgængelig i størst muligt omfang. Og jeg vil gerne arbejde for en øget koordinering inden for digitalisering blandt andet i forhold til den europæiske kulturarvsportal Europeana. Men jeg har ikke lige en stor pose nye penge, der står digitalisering på. Det er derfor fortsat i høj grad op til kulturinstitutionerne selv at have fokus på at digitalisere samlingerne".
Har du andre konkrete forslag til bibliotekernes fokus og serviceudvikling inden for de næste par år?
UE: "Jeg tror jo nok, at bibliotekerne selv er bedst til at forvalte deres udvikling. Men personligt tror jeg på, at partnerskaber og samarbejde er vejen frem, hvis vi skal tackle de aktuelle udfordringer. Hverken den offentlige, den private eller den frivillige sektor kan alene løse de udfordringer, som samfundet står over for i dag – de skal løses i fællesskab, og der har bibliotekerne en rolle at spille som arnested for idéudvikling".
Hånden på hjertet – hvor meget har du brugt bibliotekerne, folke- som forskningsbiblioteker, frem til i dag?
UE: "De sidste par år har været rigtigt travle, så der har jeg ikke været den mest flittige bruger. Men jeg har hele livet været rigtig glad for biblioteket som et fristed, og et sted fyldt med viden – og som ung også et sted, hvor man kunne låne de internationale magasiner, som ikke lige fandtes i kioskerne i nabolaget".
DBB må ud af dødvandet
Det nationale biblioteksprojekt DDB (Danmarks/Danskernes Digitale Bibliotek), som er en af hovedanbefalingerne i rapporten 'Folkebibliotekerne i vidensamfundet' fra 2010, en rapport initieret af to tidligere kulturministre, er politisk øjensynlig inde i et dødvande med Kulturministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier på den ene side og KL på den anden.
Hvad mener du om det?
“Jeg regner selvfølgelig med, at vi finder en løsning, så vi kan komme i gang med projektet meget snart”, siger Uffe Elbæk forhåbningsfuldt.
UE: “Arbejdet handler lige nu om at finde de helt rigtige løsninger for et DDB – og er absolut ikke inde i et dødvande. I en digital verden er det sund fornuft at have ét nationalt, samarbejdende og ressource-stærkt folkebibliotek på nettet frem for 98 adskilte enheder. E-bøger, tidsskrifter, film og musik på nettet bliver mere og mere efterspurgte. De netbaserede materialer skal være lette at finde og lette at bruge. De skal ikke – som i dag – være næsten gemt væk på særlige hjemmesider”.
Kulturøkonomien og virkeligheden
Ifølge den Marshall-plan for kulturen, som Uffe Elbæk markerede sig med før valget, er kulturen de seneste 10 år blevet udsultet så meget, at der er brug en større genopretningsplan. Herunder at de økonomisk trængte biblioteker får en saltvandsind-sprøjtning. I dag – få måneder efter, men nu som kulturminister, er han, som han selv har bemærket i pressen ved flere lejligheder, blevet ramt af virkeligheden.
Men det skal ikke forstås derhen, at Uffe Elbæk på forhånd bevidst har frasagt sig retten til at tilkæmpe ministeriets område nye penge at gøre godt med?
Kulturministeren understreger: “Selvfølgelig ikke. Men der er ikke nye penge at gøre godt med, og vi er 23 ministre, der alle gerne vil have flere midler til vores områder. Så jeg vil hellere tage udfordringen op og sige, hvordan udvikler vi os uden at få tilført nye midler? Det synes jeg er den spændende udfordring, og en udfordring, som jeg gerne vil løse sammen med alle aktørerne på kulturområde”.
Overvågning
Hvad folk låner og søger efter på biblioteket er en privatsag, spørgsmålet er hvor længe det forbliver det. Danskerne er efter sigende i dag det næst meste overvågede folk. Bladet spurgte kulturministeren:
Bør politi og efterretningstjeneste efter din opfattelse have mulighed for at kontrollere og overvåge borgernes biblioteksbenyttelse. Eller bør bibliotekslån og anvendelse af bibliotekernes internetadgang og andre netservices udelukkende være en sag mellem biblioteket og den enkelte borger?
UE: "Politiets og efterretningstjenesters adgang til at overvåge internetadfærd hos brugere af biblioteker er ikke alene et spørgsmål om bibliotekerne, da der er andre hensyn at tage – nemlig hensynet til forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme i Danmark.
Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der belyser mulighederne for og konsekvenser ved at registrere brugere på f.eks. åbne hotspots og biblioteker".
Særlige indsatsområder
Som kulturminister har Uffe Elbæk netop halet en flerårig aftale om Det. Kgl. Teaters økonomi i land, og han er på vej med et udspil, når det gælder den rytmiske musik.
Hvilke områder og større opgaver vil Elbæk tage fat på derefter, spurgte Danmarks Biblioteker afslutningsvist?
UE: "Jeg er rigtig glad for vores aftale om Det Kgl. Teater, hvor vi med et bredt forlig både sikrede teatrets økonomiske rammer og skabte mere frihed for teatrets ledelse, så vi ikke detailstyrer for meget fra ministeriets side. Næste skridt bliver en musikhandlingsplan, der ikke kun handler om den rytmiske musik, men som vil fokusere på at styrke hele området, især for at skabe bedre betingelser for musikkens vækstlag på tværs af rytmisk og klassisk musik. Derudover har vi en vigtig revision af mediestøtten, hvor de fleste er enige om, at de digitale medier skal styrkes. Længere hen i fremtiden vil jeg blandt andet fokusere på større internationalt samarbejde, bedre samtænkning af vækst og kultur og mere gejst for iværksætterkulturen på de kunstneriske uddannelser".
Uffe Elbæk (1954) kan karakteriseres som iværksætter par excellence, kendt kulturpersonlighed og radikal politiker. Han sad i Aarhus Byråd i perioden 2001-2007, bl.a. som Kulturudvalgsformand, og opstillede i år til Folketinget for Det Radikale Venstre, hvor han blev valgt ind og efterfølgende udpeget til ny kulturminister.
Foto: Michael Daugaard.
