Den femte statsmakten. Bibliotekens roll för demokrati, utbildning, tilgänglighet och digitalisering er den fulde titel på den næsten 500 sider lange omverdensanalyse, som den svenske styregruppe for arbejdet med en svensk national biblioteksstrategi har udsendt i efteråret. Omverdensanalysen skal danne grundlag for det egentlige strategipapir, der til gengæld forventes at blive relativt kort.
Det svenske strategiarbejde er ambitiøst lagt op, da det omhandler alle bibliotekstyper. Der er afsat fire år til at gennemføre strategiudviklingen! Værket består af 17 kapitler skrevet af forskellige aktører. Der er grundige gennemgange af udfordringer og muligheder i de forskellige bibliotekstyper. Der er udmærkede behandlinger af bl.a. bogmarkedet, de digitale medier, ophavsret, publicering og open access. Alt sammen faktorer der er med til at bestemme vilkårene for biblioteksudviklingen.
Demokrati
Fra en dansk synsvinkel er de mere overordnede linjer i analysen mest interessante. Hvad er det for et biblioteksbillede, der opereres med? Hvilke typer udfordringer fremhæves? Er der sigtelinjer for biblioteksudviklingen? Af en udredning, der har fået 25 mio. SEK tør man vel forvente noget originalt?
Begrebet ‘den femte statsmagt’ benytter Erik Fichtelius, der er “nationell samordnare för biblioteksutredningen”, i betydningen “at biblioteket er en uafhængig selvstændig neutral kraft, der forsyner borgerne med forståelse og viden, for at de kan fungere som medborgere.” Den nærmere juridiske argumentation for dette synspunkt leveres imidlertid af tidligere retspræsident, Johan Hirschfeldt, der bidrager med en smuk analyse af bibliotekets konstitutionelle rolle. Hirschfeldt taler dog mere afdæmpet om biblioteket som “en femte funktion i den demokratiske retsstat.” Han læser biblioteksloven i relation til den svenske grundlov, tager fat i lighedsprincippet og i de frihedsrettigheder, der følger, især ytrings- og informationsfrihed. Han fremhæver, at Biblioteksloven som rammelov er mere fokuseret på målsætninger end på regler, og han understreger essensen, at folkebibliotekets opgave er at virke for det demokratiske samfunds udvikling ved at formidle viden, og at det skal ske under principperne om alsidighed og kvalitet.
Der er måske ikke meget nyt i det, men den juridiske grundighed i placeringen af bibliotekerne i Sveriges statssystem er forbilledlig. Han peger i øvrigt i den sammenhæng på udfordringen med at håndtere konfliktende interesser og værdier, og han går helt konkret ind i en nyere sag, der har vakt opmærksomhed i Sverige, om et bibliotek der nægtede at fremskaffe litteratur, som det fandt antidemokratisk med henvisning til materialets ringe kvalitet. Den argumentation skyder Hirschfeldt ned som uholdbar.
Digitalisering
Selvfølgelig er digitalisering også et helt centralt felt. I det indledende kapitel beskriver mediestrateg Brit Stakston de udfordringer, der er forbundet med at digitalisere Sverige. Hun påpeger, at der mangler en sammenbindende organisation og en struktur for den systematiske indsats for at gennemføre en bred digitalisering.
En af hendes pointer er, at digitaliseringen i meget højere grad må kobles på demokratimålene og ikke blot have erhvervslivets ‘digitale transformation’ i centrum. På samme sæt tænker hun, at medborgerne skal inddrages i det udviklingsarbejde, der må gøres for at gennemføre digitaliseringen. Hun har også ganske kontante forslag til bibliotekerne om at etablere treårige kompetenceudviklingsforløb for bibliotekspersonalet, fordi niveauet er for lavt. Analysen refererer flittigt til Digitaliseringskommissionen og Medieutredningen, der bygger på det grundsynspunkt, at livslang læring, uddannelse, kompetenceudvikling og omskoling er områder, der bare vokser i betydning for individer, virksomheder og hele samfundet. Digitaliseringen ses som den største omvæltning siden industrialiseringen.
Frem mod 2030
Et af de gode greb i værket står bibliotekar Karolina Andersdotter for i kapitlet “Det hålbara informationssamhället”, hvor hun ser på svenske bibliotekers muligheder og udfordringer ud fra især FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, der gælder fra i år og frem til 2030 som verdenspolitiske målsætninger. Hun gennemgår ét for ét de 17 mål med henblik på at afdække, hvordan biblioteksvirksomhed kan gennemsyre alle målene og viser, hvordan biblioteker kan have en rolle i at realisere dem. Det er en samfundsmæssig relevant og opmuntrende ambitiøs synsvinkel. Hendes analyse af IFLA’s trendanalyse i svensk sammenhæng er også skarp.
Hvad skal der videre ske?
Sammenfatningen af de mange analyser peger på fire hovedudfordringer, der spejles i værkets titel: At udvikle demokratiet i en voldsomt udfordret tid, understøtte undervisning og livslang læring på alle niveauer, bidrage til digitaliseringen af Sverige og hele befolkningen, sikre tilgængelighed til information for alle herunder indvandrere og læseudfordrede og sikre tilgængelighed også til digitalt ‘indlåst’ information.
Sammenfatningen rummer også en løs opsummering af en række helt konkrete udfordringer i biblioteksvæsenet, bl.a. øget national samordning, den regionale biblioteksstruktur, ophavsretsdilemmaet. Men selvom der er mange gode takter og fine analyser i værket, så får man ikke nogen klar forestilling om de strategiudspil, der kan ventes. Styregruppens ambition er at udsende et strategiudkast som diskussionsoplæg i foråret 2018 og aflevere slutversion i marts 2019, så der er endnu tid at løbe på.
Hent/se analysen på kortlink.dk/s688.
