I disse dage deltager jeg i EBLIDAs (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) årlige konference. Fra Danmarks Biblioteksforening deltager vores formand og vores medlem af EBLIDAs bestyrelse Lene Byrialsen. En del af generalforsamlingen gik med en strategidiskussion om, hvordan bibliotekerne forsat kan sikre fri og lige adgang til information i en digitaliseret verden. Både at skabe den “rigtige” forretningsmodel, så bibliotekerne får råd og at sikre at det digitale materiale faktisk også er til rådighed og ikke bestemt af om forlag og ophavsrettighedshavere vil stille det til rådighed. Nu er det sådan, at de kan fjerne adgangen til deres materialer, fordi bibliotekerne typisk betaler for licens til en samlet “pakke”, men indholdet kan ændre sig over tid. Bibliotekerne har derfor ikke længere kontrol over, hvad de stiller til rådighed.
I februar 2011 diskuterede Rådet for Den Europæiske Unions “Law Enforcement Work Party” (LEWP), et forum for samarbejde om spørgsmål som bekæmpelse af terrorisme, told og bedrageri, et foruroligende forslag om at skabe en “Great Firewall of Europe” ved at blokere “ulovlig” webmateriale ved i EU med den hensigt “at foreslå konkrete foranstaltninger til at skabe et fælles sikkert europæisk cyberspace.”
Det kan jo lyde harmløst, men ifølge forslaget vil det “sikre europæisk cyberspace” indeholde en “virtuel Schengen-grænsen” og “virtuelle access points”, hvor “ Internet Service udbydere skal blokere ulovligt indhold på grundlag af EU's sorte liste”.
Det som EU-kommissionens overvejer er tilsyneladende en harmonisering på europæisk plan kaldet “virtuel Schengen” – som kan få vitale konsekvenser for ytringsfriheden, da denne grænse kommer til at regulere adgangen til websteder uden for EU. Man overvejer at etablere et system, hvor man kan blokere for adgangen til ulovligt (illicit) materiale. Det betyder, at vi i Danmark får samme regler for internetformidling som andre lande. Man kan f.eks. forestille sig, at EU kan kræve, at man ikke må give adgang til nazistisk propaganda på nettet, fordi det er ulovligt i Tyskland, og at adgangen til serveren derfor skal lukkes. Der er i EU's medlemsstater store forskelle på, hvad man betragter som ulovligt. Med fælles regler for adgang til udenlandske websteder, vil det blive de lande med de mest restriktive regler, som vil kunne bestemme over, hvad det er lovligt at formidle. Specielt i en dansk kontekst, hvor vi generelt har en liberal holdning, vil dette måtte opfattes som alvorlige indgreb i informationsfriheden. Prøv selv at google ‘virtuel Schengen’.
Et sådant forslag lugter fælt af censur og bør tænde advarselslamperne hos alle, der mener, at informations- og ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed.
Lad os kæmpe for åbenhed og mod de tiltag som åbenbart er under forberedelse i EU's korridorer – lad os få en åben debat om, hvordan vi forhindrer censur og sikrer ytringsfriheden – også i den virtuelle verden.
