Er solutionisme løsningen?

Skrevet af

Jens-Erik Mai, Sille Obelitz Søe

12 juni, 2020

‘Jeg håber, du har det godt i denne mærkelige tid’. Således starter mange e-mails i øjeblikket, og det har de gjort de sidste par måneder. Og det er en mærkelig tid. Ikke kun pga. ‹-pandemien. Men i høj grad også pga. de værktøjer, der tages i brug for at forsøge at løse sundhedskrisen. Et af tiltagene er monitorering og tracking af smitten via apps på telefonen eller andre informationsteknologiske løsninger. En sådan tilgang til løsning af sundhedskrisen kaldes “solutionisme”.

I The Guardian skriver Evgeny Morozov den 15. april om solutionismens ideologi – idéen om at ethvert samfundsmæssigt, politisk og socialt problem har en teknologisk løsning. I stedet for at løse problemet direkte, så håndteres problemet indirekte ved at ændre folks adfærd og vaner. Således har vi set et boom i udviklingen af apps som led i håndteringen af corona-pandemien.

At der er tale om en ideologi kæder Morozov sammen med kapitalismens neo-liberale dictum – det er hurtigere, lettere og billigere at udvikle en app end at tage de politiske diskussioner, som ellers ville være påkrævet for at løse problemerne. Teknologien kommer forud for politikken og den politiske ideologi. I sidste ende handler det om at sikre økonomien på kapitalismens præmisser.

Det er den samme tilgang, vi ser, når kunstig intelligens skal implementeres i alt fra diagnosticering af Alzheimers fra identificering af potentielt langtidsledige til diverse former for offentlig forvaltning: Idéen om at kunstig intelligens kan løse alle problemer, fordi det er ‘smart’. I farten forholder vi os ikke til, hvor ‘smart’ det egentlig er – og vi spørger ikke, om alle problemer kan eller skal løses teknologisk. Der er ingen tvivl om, at digitale teknologier kan være smarte, og at de kan løse nogle udfordringer og problemer. Spørgsmålet er dog, om de skal løse alle problemer – og hvilken pris betaler vi for løsningerne?

Solutionismen har en pris. En pris i form af øget overvågning af borgerne. Denne overvågning tager sig forskelligt ud alt efter hvem, der har adgang til de data, der indsamles, og hvilken form for magt der kan udøves. Når det er tech-giganterne, der leverer infrastrukturen, så er prisen personaliserede løsninger og dataslugende apps. Forretningsmodellen er at profitere på brugernes personlige data. Hvis det er staten, der leverer app’en og sidder på infrastrukturen, så er det med et ønske om at kunne overvåge borgernes bevægelser og regulere dem, såfremt de ikke retter sig efter forskrifterne. Det er magt og marked hånd i hånd.

Det er svært at sige, hvad der er mest skræmmende: Tech-giganternes forretningsmodeller og indflydelse på markedet eller national-staternes overvågning af deres befolkning. Måske er det største skræmmescenarie, at tech-giganterne tilbyder at levere den infrastruktur og de apps, som nationalstaterne bruger til overvågning af borgerne. Dette scenarie er endnu ikke virkelighed i Danmark, men Amazon og Palantir er på banen med infrastruktur og data modellering andre steder, mens Apple og Google har meldt ud, at de arbejder på en fælles privacy-sikker løsning til tracking af folks adfærd under corona-pandemien.

En solutionistisk tilgang vil have indflydelse på og ændre den enkeltes adfærd, så den passer ind i systemet i stedet for at forbedre systemet. Er folk for tæt på for mange mennesker? Så giv folk en gamificeret app, der viser dem, hvor mange mennesker de har været tæt på i løbet dagen. Måske har du været tæt på flere mennesker end din nabo? Måske udviser du mere samfundssind i morgen? Ved at ændre på folk i stedet for at ændre eller forbedre de systemer og strukturer, de indgår i, går vi glip af muligheden for stille de svære politiske og filosofiske spørgsmål om, hvad den egentlige grund til problemet er samt hvilket samfund, vi ønsker i fremtiden. Og vi mister muligheden for at være kritiske og stille spørgsmål.

Den altoverskyggende bekymring blandt privacy- og overvågningsforskere er, at de overvågningsteknologier, der implementeres nu som svar på corona-krisen, er kommet for at blive – også når krisen engang er slut – samt at de ikke vil have den ønskede og forventede effekt på håndteringen af pandemien. Hertil kommer at solutionisme, ifølge Morozov, kvæler enhver form for kreativ tænkning, der ikke har til formål at bibeholde markedet.

Så ja, vi lever i sandhed i en mærkelig tid – corona-pandemien er livsomvæltende for de fleste af os – men tiden er i særdeleshed mærkelig på grund af vores solutionistiske måde at forsøge at løse problemerne på.

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor, mens Sille Obelitz Søe er post.doc på Informationsstudier, Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet.
 

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...