eReolen er en god forretning for folagene, hvis…

Skrevet af

10. februar, 2016

Når man hen over julen oplevede den ophedede debat om eReolen.dk, kunne man næsten få den opfattelse, at denne nu var nået sit endeligt. Debatten skyldes dog nok mest, at nogle få af de store forlag har svært ved af få de digitale forretninger til at hænge sammen.
Spørgsmålet er så, om det er eReolens skyld? Eller om hele den digitale udvikling påvirker alle sider af samfundet, så fremtidens forretningsmodeller skal forandres, også for bøgerne.

På trods af bibliotekernes vigtighed er det jo ikke biblioteks- tilbuddet, men hele den digitale udvikling som sådan, der grundlæggende forandrer forretningsmodeller og betalings- strømme. Vi har set masser af eksempler på tendensen fra film og musik.

Al erfaring viser mindre betalingsvillighed, når vi som forbrugere handler digitalt ind. Vi vil hellere have streaming end styksalg jf. f.eks. Netflix og Spotify. En udvikling som også forlagene rammes af. Her skal man, hvis man ikke er i gang, nu for alvor omstille sin traditionelle forretningsmodel fra at sælge papirbøger med en fast pris til at sælge e-bøger på et marked, hvor forbrugsmønstret er forandret.

Derfor er det også ekstra interessant, at Danmarks andet største forlag, Lindhardt & Ringhof, mener, det er muligt at få en fin forretning i samarbejde med eReolen. Lars Boesgaard, adm. direktør i Lindhardt & Ringhof, appellerede midt i debatten til sine kolleger om at vende tilbage, da de store internationale spillere som Google, Amazon og Apple vil ændre det danske bogmarked grundlæggende, og at eReolen derfor er en god allieret at have. Lindhardt & Ringhof er selv i gang med at omlægge dets forretningsmodel og har iværksat en digitaliseringskampagne. Her digitaliseres 15.000 bøger inden for de kommende to år.

På bibliotekssiden, med en begrænset offentlig økonomi, men trods alt en stor bogindkøber, er vi naturligvis stærkt interesserede i, at der er et sundt bogmarked, hvor forlag og forfattere kan tjene penge, så der bliver skrevet og udgivet bøger. Også når de er digitale.

Overordnet handler det både om kulturelt udsyn, (ud)dannelse og mulighed for at kunne deltage i et demokratisk samfund som oplyst borger. Og borgernes og samfundets mediebehov forandrer sig. Derfor har bibliotekerne også i overensstemmelse med biblioteksloven fra 2000 været villige til at tilpasse servicen og bidrage til at udvikle det digitale marked, og de har over en årrække investeret særdeles store summer i eReolen.

I Danmarks Biblioteksforening håber vi på en snarlig, langtids- holdbar løsning, hvor bibliotekerne udgør en naturlig del af e-bogens økosystem, som vi i så mange år har kendt det med papirbøgerne.

FAKTA
De forlag, der startede debatten og trak sig, var Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag, Gad og Modtryk. Titelantallet hos eReolen faldt fra godt 12.000 e-bøger til ca. 8.000 e-bøger og fra ca. 5.000 lydbøger til ca. 4.000 lydbøger.

Læs også: 'Fint, hvis dampen går lidt af i 2016'
Selv om de store forlag har trukket sig fra eReolen har bibliotekstjenesten ikke mistet ambitionen om at få flere læsere. 2016 bliver et år med konsolidering og fokus på formidlingen af litteratur, fortæller formanden for eReolen, Jakob Heide Petersen, til Bogmarkedets Lasse Byrdal 5. februar 2016:

”Vi kunne stadig godt tænke os, at danskerne læste mange flere bøger. Men det er bestemt ikke nogen ambition, at alle sammen skal være biblioteksbøger – det har vi ikke råd til. eReolen har heller ikke et eller andet mål om at få en vis markedsandel. Vi ser gerne, at det kommercielle, digitale marked kommer til at vokse, og det er måske meget fint, at vi i år får en mere begrænset udvikling,” siger Jakob Heide Petersen.

Mere stabilitet i 2016
De delvist mislykkede forhandlinger med forlagene i slut 2015 var nok et bump på eReolens vej, som har skabt en del turbolens. Men rystelserne er nu blevet afløst af en større grad af forudsigelighed, hvad angår aftalerne med forlagene. Det betyder arbejdsro i et stykke tid. En arbejdsro som skal bruges på nye initiativer, fortæller formanden.
”Det, vi vil gøre i 2016, er at konsolidere samarbejdet med de forlag, vi nu har. Hovedfokus vil i år også ligge på at udvikle vores site og lære vores brugere bedre at kende. Nu ved vi, hvad eReolen har i kataloget et år frem – for nogle forlags vedkommende endda to år. Det giver en ny stabilitet, som gør, at vi kan tilrettelægge formidling i et længere perspektiv,” fortæller Jakob Heide Petersen.
“Det betyder, at 2016 bliver et år, hvor eReolen vil sætte gang i flere kampagner og vil gå mere i dialog med deres brugere på sociale medier. Der kommer også et nyt børnesite – en særlig indgang til eReolen for børn – ligesom eReolen i det hele taget vil indlede en charmeoffensiv rettet imod børn, unge og børnefamilier.”
Uddrag fra Bogmarkedet 5. februar 2016

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...