Fortællingen om biblioteket er under udvikling. Traditionel biblioteksformidling og -indretning er under pres. Ændret brugeradfærd, nye medier og ny teknologi har gjort folkebiblioteket til lokalsamfundets mødested i en digital tid både i timer med og uden bemanding.
Mange kommuners biblioteker opdateres og endnu flere overvejer større eller mindre omfattende fornyelse af biblioteksrummet. Også Esbjerg Kommunes Biblioteker som efter flere års indsats omkring kommunens lokalbiblioteker er gået i gang med at nytænke, genskabe og åbne hovedbiblioteket på små 8.000 m2.
Biblioteket, dets publikumsafdeling og inventar, trængte med godt 30 år og 15 mio. besøgende bag sig naturligt nok til en ansigtsløftning. Eller måske snarere en foryngelseskur, som den man nu har taget fat på. Byggeriet har, trods stort glasparti ved hovedindgangen og en indretning som i princippet er et kæmpestort étrumsbibliotek, altid forekommet lukket om sig selv og sin indre have. Det rådes der nu alt sammen bod på. Konkret har man igangsat et 3-årigt ombygningsforløb. Samtidig, i et andet projekt, arbejdes der med det omgivende byrum og mulighederne for at integrere bibliotek og kultur på helt nye måder.
Uddannelseszonen
Første etape af den indre forvandling er vel overstået. Den 9. juni i år klippede borgmester Johnny Søtrup sammen med bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard snoren til en ny trappe op til nye forbedrede læringstilbud. I Uddannelseszonen tilbydes faglitteratur, 103 sidde- og studiepladser og grupperum på 1. sal. Den er allerede taget i brug, da jeg besøger stedet kort efter og bliver vist rundt af Christian Korsgaard, ansvarlig for koordinering og kommunikation og del af ledelsen, og projektleder Kiera Sara Conboy.
Gamle grønne reoler er erstattet af hvide fra Lammhult, og nogle lidt frække vægfarver – Historicisme Caput Mortuum-brun og Historicisme-berlinerblå – skaber med den lange række af vinduer mod Nørregade et lyst og behageligt miljø for studerende og andre. I de nye studierum med whiteboards og fladskærm er nogle studerende fra University College Syd i fuld gang. Rummene bruges allerede flittigt; man booker ikke, men møder bare op. “Biblioteket har jo flere funktioner. Det handler om fri og lige adgang til viden, men det handler også om læring. Ligesom vi har tilbud til børn og ældre, skal vi også tilgodese de studerende”, siger Christian Korsgaard.
Landets flotteste fortælletrappe
Et nyt markant element i indretningen og forudsætningen for et godt flow mellem stuen og 1. etage er en stor Fortælletrappe. Den falder godt ind i det store rums ene hjørne og åbner helt naturligt stueetagens omfattende publikumsområde og giver adgang til Uddannelseszonen.
Og ikke mindre vigtigt, så skaber den i sig selv en helt ny plads i biblioteket. Som et godt sted for forfattermøder og andre arrangementer. Eller bare som opholdsplads med fint overblik og sted for små møder mellem brugerne to og to. Derfor er der også indbygget stik langs hele den ene side til mobiltelefoner, iPad og computer.
Biblioteket & det indre landskab
Uddannelseszonen og trappen er dog kun første skridt på vejen. Næste fase er Medborgerzonen og Familiezonen og til sidst afsluttes med Kulturzonen. Det hele snor sig rundt om Visdommens gade – et bevægelsessystem med nye (inter)aktivitets- og udstillingszoner. Herudover, oplyser biblioteket, omfatter projektet mange andre forbedringer. I stuen etableres en ny central skranke, café, butik og masser af gode siddepladser inde som ude. En anden idé er nye performancerum af forskellig art. Atriumgården åbnes med siddepladser, hygge og legemuligheder, og der kommer nye stilleområder til blandt andet avislæserne. Der indrettes nye og fleksible møderum til brugernes egne arrangementer, og der etableres et decideret borgerservice-område med rådgivning og vejledning. Til de mindste (0-3 år) indrettes Fantasirummet med et sanserum, et nyt interaktivt formidlingsmøbel og et ammehjørne. Til de lidt større børn (7-12 år) indrettes Multirummet med mulighed for rollespil og leg osv.
Glade fantasiuniverser er i øvrigt ikke ukendt i Esbjerg. Hovedbiblioteket er kendt for sin Robert Storm Petersen samling. Storm P stod således i 1932-1933 bag en række enestående vægdekorationer til børnebiblioteket i daværende Esbjerg Centralbibliotek, byens forrige hovedbibliotek fra 1927. Den nye indretning og farvevalget er inspireret af nationalpark Vadehavet. Med farver og materialer som afspejler den smukke natur og ro og rigdom på teksturer, som man finder der.
Biblioteket & det ydre landskab
Samtidig med den nye indretning tages andre skridt i forhold til at skabe en langt mere inviterende, åben og brugerorienteret indretning. I næste fase åbnes rummet således også op på anden vis med hele tre nye udgange. En handicapvenlig indgang mod Esehaven og dertil to mod hhv. Byhistorisk Arkiv og Nørregade.
Bibliotekets centrale beliggenhed mellem station og bykerne er uovertruffen, og dets mange tilbud forventes med den nye åbenhed at trække hundredvis af flere brugere inden for. Noget andet er, at man også er i færd med at se på udearealerne omkring biblioteket og på den synergi og tiltrækningskraft, der kunne ligge i at samarbejde med lokalområdets kulturinstitutioner. Eventuelt med henblik på etablering af et Bibliotekstorv. Hovedbiblioteket ligger nemlig midt i et knudepunkt af kulturtilbud og kobler sig i øvrigt til den akse, der løber fra rådhuset i nord til musikhuset i syd. Lokalområdet rummer bl.a. Esbjerg Museum, Byhistorisk Arkiv, Finsengadekvarteret, De Studerendes Hus og et parkområde.
Processen bag og vejen fremad
De fire zoner afspejler bibliotekets fire temaer set i forhold til et menneskeliv. De er blevet til i en grundig visions- og planlægningsproces i samarbejde med arkitektfirmaet MOVE, der netop arbejder med stedets indre og landskabets ydre potentialer, herunder også et undersøgelsesforløb og flere workshops, statistikker o.l. Et andet element i arbejdet med at forberede formidling og indretning har været identificering af 12 personas, som et værktøj til bedre at kunne opfylde borgernes biblioteksbehov. Samlet har 2.198 biblioteksbrugere og 32 medarbejdere bidraget, oplyser Kiera Conboy.
Udgangspunktet for moderniseringen har hele tiden været genbrug af bygningen fra 1984, tegnet af arkitekterne Ebbe Bjørn Andersen og Bo Jonassen. “Her er”, som Christian Korsgaard formulerer det, “både god plads og masser af lys og luft, vi skal bare udnytte kvadratmeterne langt bedre. Og samtidig justere organisationen internt, så den matcher de nye formidlingszoner. Det er vi i gang med, og det kan naturligvis være udfordrende for personalet, men er på mange måder, som vores bibliotekschef siger: Helt vildt sjovt.”
Ny biblioteksfortælling
Et videncenter kaldte daværende borgmester A.K. Nielsen byens nye bibliotek ved indvielsen i 1984. Borgmester Johnny Søtrup kunne i dag have kaldt biblioteket et demokrati- og videncenter. Den ny indretning vil samlet set skabe optimale vilkår for adgang til viden og læring på nye måder f.eks. gennem Maker Labs, for mødet med nye oplevelser, litteratur og læsning. For alle borgere, både biblioteksvante og mindre vante. For byens tusindvis af studerende og ikke mindst for dens familier og børn.
Hvilket er væsentligt også som langsigtet kommunal udviklingsstrategi. For bruger man biblioteket som barn, er der stor sandsynlighed for, viser DB undersøgelser, at man får sig en mellemlang eller lang uddannelse, og på sigt kan bidrage aktivt til samfundets udvikling. Undersøgelser peger også på, at f.eks. integration og bosætningsstrategier styrkes af gode og tidssvarende biblioteks- og kulturtilbud.
Hvis alt går vel, vil ombygningen være gennemført med udgangen af 2018.
