“Træet springer virkelig i øjnene og er fantastisk”! Svaret fra May-Britt Andrea Andersen, byrådspolitiker og formand for Kultur- og Fritidsvalget, falder prompte på spørgsmålet om, hvad der lige nu fylder på kulturfronten for hende og i Esbjerg.
Kæmpe fortælletræet er plantet i byens hovedbibliotek i Nørregade og kan minde lidt om dét fra H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. Træet er dog ikke officielt indviet denne sidste fredag i januar, hvor hun og jeg har sat hinanden stævne på netop biblioteket. En optakt til Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde 2019, hvor omkring 500 politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk m.fl. mødes i dagene 11. og 12. april i Esbjerg.
Få billedsiden med, læs artiklen i bladet fra side 14.
Mangfoldigt og rigt kulturliv
Skønt relativ ny i kommunalpolitik er May-Britt Andreas Andersen allerede udvalgsformand og medlem af Kommunens Økonomiudvalg. May-Britt Andrea Andersen, 36 år og medlem af Det Konservative Folkeparti siden 2014, kom ind i byrådet ved sidste valg. Hun fortæller engageret om kulturen i Danmarks 5. største kommune med ca. 116.000 indbyggere.
“Her sker rigtig, rigtig meget lige nu på kulturområdet. Lad mig give et par eksempler. Overordnet er vi ved at arbejde med en ny kulturpolitik. Så har vi nogle store kulturinstitutioner, som arbejder virkelig proaktivt med biblioteket som en af dem. Alle kulturprojekter er selvfølgelig ikke store, selvom de er vigtige. Et eksempel er et nyt skatermiljø, der p.t. på vej i Ribe. Det bliver virkelig godt for ungekulturen der”, fortæller May-Britt Andrea Andersen over en kop skoldhed kaffe. Selv er hun oprindelig fra Ribe – i kanten i den store kommune, der opstod ved kommunalreformens sammenlægning af Bramminge, Ribe og Esbjerg kommuner samt en del af den tidligere Helle-kommune.
Kan det være svært at tilgodese alle dele af en så stor kommune?
“Vi er på flere måder en meget mangfoldig kommune, når vi ser på det kulturelle felt. Det afspejler sig i de tidligere selvstændige kommuner. Med Esbjerg by, som Danmarks nyeste storby, der netop har fejret 150 år for havnens anlæggelse i 2018, til Ribe, som er Nordens ældste by, og Bramminge, en stationsby karakteriseret af et stort foreningsliv og masser af ildsjæle. Noget af et spændingsfelt at operere i, men jeg synes faktisk, at vi prioriterer at få kulturen ud så meget som muligt allevegne blandt andet via bibliotekerne. De findes i alle dele af kommunen, og folk har rig mulighed for at benytte sig af dem. Derudover arbejder vi meget med det at skabe og støtte kulturmiljøer. Det skal den nye kulturpolitik blandt andet handle om. Vi har det stærke kulturmiljø, som de store institutioner står for, og det udviklende kulturmiljø, som har meget fokus på former for læ-ring også ind i skoledelen og endvidere det mangfoldige kulturmiljø, det lidt mere udefinérbare – og samarbejder på tværs.
Eksempelvis har Kunstmuseet i Ribe inviteret demente plejehjemsbeboere ind og skabt oplevelser for og med dem omkring museets mange ældre malerier og med kig tilbage i deres liv, hvilket har betydet, at de er blomstret op, selvom alle oplevelser selvfølgelig ikke bare er gode.
Vi har faktisk rigtigt mange typer kultur, som spiller sammen, selvom vi sagtens kunne ønske os endnu mere samarbejde på tværs. Det giver noget.”
Kulturpolitik med retning
Når det drejer sig om den nye kulturpolitik, handler det om at få (mere) konkret kvalitet ind i den. Hvad det går ud på mere præ-cist, formulerer formanden sådan:
“Vi skal skabe en anderledes kulturpolitik end den nuværende, som er – skal vi sige – meget overordnet. Med den nye politik skal vi som politikere sætte en retning, så den bliver mere strategisk. Kulturen er grundlæggende vigtig for menneskets almendannelse. Den er baggrunden for vores fortid og vores rødder. Og kultur kan byde ind på rigtigt mange måder i forhold til den dannelsesrejse, som vi alle sammen skal på, uanset hvor vi befinder os, og hvem vi er. Derfor bliver bibliotekets opgaver og områder også en del af den ny politik.”
Almendannelse og læsning
Hvordan det helt nøjagtigt kommer til at se ud, ved May-Britt Andrea Andersen ikke endnu. Politikken bliver først færdig en gang i løbet af 2019.
“Men vi skal til at tale om biblioteksstruktur. Den blev senest ændret for et par år siden, men bibliotekernes rolle er anderledes i dag set i forhold til før i tiden. For hvad er det et bibliotek kan? Før kom man for at låne en bog. I dag er meget blevet digitalt og dertil kommer, som man kan se af hovedbibliotekets ny-indretning, meget andet – og formidlingen er i dag meget bred, og på visse områder måske lidt udefinerbar. Bibliotekets rolle er lige så bred som f.eks. folkekirkens. De er begge nogle af de bærende kulturinstitutioner i vores samfund og virkelig vigtige for vores almendannelse, og for, hvordan det er at være dansk, her er vores rødder.
For mig at se er en af bibliotekets kerneopgaver læsning. At kunne læse er uhyre vigtigt for at kunne begå sig i det her samfund. Bibliotekerne har en enorm stor og bred rolle her.”
Ved siden af hovedbiblioteket i Nørregade har Esbjerg-borgerne mulighed for at gå på biblioteket i Bramminge, Ribe, Sædding og Tjæreborg samt i Østbyen i Kvaglund Centret, eller man kan benytte bogbussen. Esbjerg Bibliotekerne samarbejder desuden med Fanø om øens biblioteker og derudover med en lang række lokale partnere og institutioner om biblioteks-, kultur- og læringsrelaterede initiativer f.eks. om læsning.
Store planer store opgaver
Når det gælder større investeringer og opgaveområder har Esbjerg også fokus på nye initiativer. “Lige nu har vi gang i mange ting – også med opbakning fra eksterne fonde. I Esbjerg barsler Fiskeri- og Søfartsmuseet og Esbjerg Kunstmuseum med store projekter.”
Esbjerg Kunstmuseum skal hente op imod 300 mio. kr. til et nyt kunstmuseum på Esbjerg Strand tæt ved byens berømte pejlemærke, Svend Wiig Hansen-skulpturen Mennesket ved Havet. Fiskeri- og Søfartsmuseet har en plan af tilsvarende kaliber, Havets Giganter, der skal nyskabe museet og dets formidling.
P.t. oplever man fald i entréindtægter bl.a. afledt af to andre, nye store attraktioner: Vadehavscentret syd for Ribe og Tirpitz i nabokommunen Varde. Foreløbig skal projekterne videreudvikles og kvalificeres ved hjælp af 1,2 mio. kroner fra henholdsvis Esbjerg Kommune og Realdania.
Det handler både om turisme, erhvervsudvikling og arkitektur og i høj grad om nye visioner for og opgradering af de to vigtige kulturinstitutioner. Begge centrale for Esbjergs kulturelle og lokale identitetsforståelse.
Så rige onkler kan man godt bruge nogle af, for May-Britt Andrea Andersen kunne godt tænke sig et eller flere af de helt store fyrtårne i Esbjerg.
“Vi har selvfølgelig fået et fyrtårn med Vadehavscentret (tegnet af Dorte Mandrup og åbnet i 2017, red.) med baggrund i hele den forhistorie og kulturhistorie, der ligger i Vadehavsområdet. Det ejes af Esbjerg kommune og driftes af den selvejende institution Fonden for Vadehavscentret. Men vi mangler noget, vi kan profilere os på her i Esbjerg. Vi har jo institutionerne, men der skal gøres noget ekstra. De skal løftes, og så tror jeg desuden, at vi skal blive bedre til at tale hinanden op.
I det esbjergensiske DNA ligger det ikke sådan lige for, at vi siger: Nu skal I komme til Esbjerg, for her kan I opleve noget vildt fantastisk. Vi har f.eks. den Ny Opera, som for nylig har fået en pris. Den holder til i Esbjergs fine Musikhus.”
Det er tegnet af Utzon og blev åbnet i 1997, og det danner ramme om DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde i april.
Medvind i Østerbyen – byudvikling med læring og kultur
I en lidt anden skala måske, men mindst lige så vigtigt for kommunen, dens borgere og fremtidige udvikling, er satsninger på bydele som f.eks. projektet Medvind i Østerbyen. Her er det overordnede mål at skabe bedre rammer for den sociale mobilitet i Esbjergs Østerby således, at alle finder vej gennem uddannelse og ind i beskæftigelse. “Det handler i bund og grund om at sikre, at Esbjergs bykerne ikke knækker over i to dele. Med Lauritzen Fonden har vi indgået en aftale om at løfte Østerbyen. Et meget spændende projekt, hvor også kultur- og fritidsdelen spiller en vigtig rolle.”
Østerbyen omfatter både by-, parcelhusområder samt Sten- gårdsvejbebyggelsen, som er på regeringens såkaldte ghetto-liste. Stengårdsvej er under omfattende nyudvikling og renovering af lejligheder, grønne områder samt Krydset, et nyt bydelshus, et multihus med både børneinstitution, bydelsprojekt mv.
“Vi har det, vi kalder Kulturprofilskolen derude med tre folkeskoler med en fælles leder. Her arbejdes målrettet med kultur med eleverne for bl.a. at give ny tilgang til læring. Vi prøver på forskellig vis både at udbrede kultur og kendskab til dansk kultur, hvilket jeg tror, er afgørende i forhold til integrationsdelen, og så i øvrigt at fostre nye kulturtalenter. Bibliotekets nye Fortælletræ, som får nogle aflæggere rundt omkring, har ansøgt om at få en i Østerbyen.”
Folk efterspørger kultur
En ny bosætningsanalyse for kommunen viser, fortæller formanden, at folk efterspørger kulturliv og byliv. “Her tænker jeg: Jamen, det har vi jo allerede. Vi er bare ikke gode nok til at italesætte det. Det er brandærgerligt, og det skal vi blive bedre til. For vi har et mangfoldigt kulturudbud og kulturliv, og måske skal vi også blive bedre til at tænke det mere ud i gadebilledet, så folk opdager, at det findes.”
May-Britt Andrea Andersen og kollegerne i byrådet vil gerne rykke ved folks oplevelse af Esbjerg som nedslidt fiskerby. P.t. gøres det i erhvervs- og bosætningssammenhæng under EnergiMetropol Esbjerg, men som bosætningsanalysen viser, skal der også et godt kulturliv og aktivt byliv til.
“Vi har i årtier talt om at tiltrække nye folk. Men der er flere facetter. For mig handler det både om det, men også om at holde på folk. Uddannelsesmæssigt har det været sådan, at unge flyttede fra kommunen for at tage deres uddannelse og derefter forblev i uddannelsesbyen. Det vil jeg gerne lave om på, så vi tiltrækker både nye, men også ‘gamle’ esbjergensere til kommunen ved at skabe helt nye muligheder her.”
May-Britt Andrea Andersen finder det meget positivt, at man har fået mulighed for at få ambulancebehandleruddannelsen til Esbjerg og nu får lægeuddannelsen til SDU i byen, ligesom der også er tale om evt. at få et jurastudium etableret. For at holde på folk skal der sikres attraktive rammer og aktivt byliv, og der spiller kulturlivet inkl. et aktivt fritids- og idrætstilbud en afgø-rende rolle, påpeger udvalgsformanden. Det gør det naturligvis også for dem, der allerede bor i kommunen og som vigtige elementer for f.eks. et godt ungeliv og et liv med kvalitet som ældre. Det gælder både i forhold til kulturen selv, men også i forhold til at skabe kulturmiljøer og fællesskaber.
“Vi skal gøre det nemmere at danne nogle nye rammer om lokale fællesskaber. Og om samarbejde på tværs som f.eks. Fortælletræet, der involverer mange, eller Fiskeri- og Søfartsmuseets idé med en Fusion Friday. Her skabes nyt kulturmiljø og oplevelser ud over det normale ved bl.a. at musik og mad fra Vadehavet indtænkes.”
Kom selv og se på Esbjerg og dens omgivelser. DB-topmødet i april er en god anledning!
Blå Bog:
May-Britt Andrea Andersen (C), 36, er uddannet folkeskolelærer, har også taget en pædagogisk diplomuddannelse i socialpædagogik og arbejder som socialpædagog. Hun har siden barndommen været meget hestesportinteresseret og er i dag såkaldt ponymåler i Dansk Ride Forbund. May-Britt Andrea Andersen kom ind i Esbjergs Byråd ved sidste valg og er fmd. for kommunens Kultur- og Fritidsvalg samt medlem af Økonomiudvalget.
