Et åbent bibliotek – et godt bibliotek?

Skrevet af

14. februar, 2012

Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi i Danmarks Biblioteksforening gerne vil standse lidt op og reflektere over fænomenet.

DB har med stor gennemslagskraft de senere år lanceret en række temaer. For fem år siden bl.a. mantraet: “Længere åbningstid med differentieret betjening”.  Det gjorde vi, fordi DB dengang som nu tror på, at biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed for at komme der. Og jeg skal da love for, at innovative og kreative biblioteker og deres ansatte har levet op til mantraet. Også i en grad, som vist ingen i DB havde forestillet sig. Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til i dag er der blevet etableret 81 biblioteker af den slags rundt om i Danmark.

Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte?

Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtig for borgerne. Men det gør jeg ikke. Vi ønsker i DB et mere nuanceret billede af sagen. Lad mig anskueliggøre det med tre små historier.

En lokal situation kunne gå på, at et filialbibliotek skal lukke på grund af besparelser – vedtagelsen bliver i sidste instans omdannet til: etablering af et åbent bibliotek. Her gives gerne karakteren 7 – for den pæne præstation. Altså særligt hvis modellen omfatter et antal bibliotekartimer. Med den løsning har lokalområdet stadig adgang til viden, oplevelser og til hjælp med at finde det rigtige materiale osv.

Er situationen en regulær nedskæringspolitik, hvor formidling og bibliotekar fjernes, gives ikke meget mere end et 0 muligvis et 2-tal, afhængigt af lokale forhold. Her sikres bare en bogsamling, som efter en tid uden den nødvendige faglige opdatering, vil dø.

Den ideelle situation, hvor den bemandede åbningstid øges, og rammer og indhold forbedres samtidig med 24/7 åbning med selvbetjening af borgerne. Jamen, her tøver jeg ikke med 12-tallet.

Hvorfor? Fordi man fra undersøgelser og analyser ved, at borgerne foretrækker at blive vejledt af personale på biblioteket. Andre undersøgelser dokumenterer, at borgere, der kommer på biblioteket for halvdelens vedkommende, foretager sig noget af andet end at låne bøger. Så bogudlån alene tilfredsstiller ikke borgerne!

Når den samlede åbningstid for de ‘åbne biblioteker’ i 2010 udgør 3.202 ugentlige timer, så frygter jeg, at politikerne nogle steder er faldet for den nemme anden løsning – bare at skære personalet væk og lave selvbetjening.  Bibliotekerne har nu været spareobjekt fire år i træk. DB har forståelse for kommunernes svære økonomiske situation, men den udvikling er halsløs på sigt. Derfor: drop nu biblioteksbesparelserne!

DB vil i stedet anbefale og opfordre alle kommunalpolitikerne til at tage fordel af biblioteket, og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested. Og ikke at forglemme: udvikle det ved at lytte til borgernes ønsker på biblioteksområdet. 

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget