Et åbent bibliotek – et godt bibliotek?

Skrevet af

Vagn Ytte Larsen

14 februar, 2012

Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi i Danmarks Biblioteksforening gerne vil standse lidt op og reflektere over fænomenet.

DB har med stor gennemslagskraft de senere år lanceret en række temaer. For fem år siden bl.a. mantraet: “Længere åbningstid med differentieret betjening”.  Det gjorde vi, fordi DB dengang som nu tror på, at biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed for at komme der. Og jeg skal da love for, at innovative og kreative biblioteker og deres ansatte har levet op til mantraet. Også i en grad, som vist ingen i DB havde forestillet sig. Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til i dag er der blevet etableret 81 biblioteker af den slags rundt om i Danmark.

Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte?

Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtig for borgerne. Men det gør jeg ikke. Vi ønsker i DB et mere nuanceret billede af sagen. Lad mig anskueliggøre det med tre små historier.

En lokal situation kunne gå på, at et filialbibliotek skal lukke på grund af besparelser – vedtagelsen bliver i sidste instans omdannet til: etablering af et åbent bibliotek. Her gives gerne karakteren 7 – for den pæne præstation. Altså særligt hvis modellen omfatter et antal bibliotekartimer. Med den løsning har lokalområdet stadig adgang til viden, oplevelser og til hjælp med at finde det rigtige materiale osv.

Er situationen en regulær nedskæringspolitik, hvor formidling og bibliotekar fjernes, gives ikke meget mere end et 0 muligvis et 2-tal, afhængigt af lokale forhold. Her sikres bare en bogsamling, som efter en tid uden den nødvendige faglige opdatering, vil dø.

Den ideelle situation, hvor den bemandede åbningstid øges, og rammer og indhold forbedres samtidig med 24/7 åbning med selvbetjening af borgerne. Jamen, her tøver jeg ikke med 12-tallet.

Hvorfor? Fordi man fra undersøgelser og analyser ved, at borgerne foretrækker at blive vejledt af personale på biblioteket. Andre undersøgelser dokumenterer, at borgere, der kommer på biblioteket for halvdelens vedkommende, foretager sig noget af andet end at låne bøger. Så bogudlån alene tilfredsstiller ikke borgerne!

Når den samlede åbningstid for de ‘åbne biblioteker’ i 2010 udgør 3.202 ugentlige timer, så frygter jeg, at politikerne nogle steder er faldet for den nemme anden løsning – bare at skære personalet væk og lave selvbetjening.  Bibliotekerne har nu været spareobjekt fire år i træk. DB har forståelse for kommunernes svære økonomiske situation, men den udvikling er halsløs på sigt. Derfor: drop nu biblioteksbesparelserne!

DB vil i stedet anbefale og opfordre alle kommunalpolitikerne til at tage fordel af biblioteket, og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested. Og ikke at forglemme: udvikle det ved at lytte til borgernes ønsker på biblioteksområdet. 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...