Hvad betyder det, at vi i et samfund har et bibliotek? Brugstal alene viser ikke, hvordan kultur og biblioteker danner os, socialiserer og motiverer os.
Ofte handler debatten om folkebiblioteket og dets fremtid om stigning og fald i udlån, besøgstal og statistikker fra myndighederne. Nu har borgerne selv sat ord på, hvad folkebiblioteket betyder for dem. Når byråd og biblioteker i det næste års tid skal diskutere bibliotekernes udvikling i næste valgperiode og KL’s oplæg Udnyt bibliotekernes potentialer kan drøftelsernes kvalificeres med borgernes egne ord for bibliotekets værdi og betydning. Den helt nye undersøgelse, Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark, fra Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut, sætter nemlig borgerne i centrum for debatten om folkebiblioteket.
Biblioteket set med borgernes briller
Undersøgelsen viser, at folkebiblioteket har en mangfoldig betydning for borgerne, men at der også er betydninger, der er signifikante.
For det første er borgerne glade for biblioteket som sted, et sted hvor man kan stole på det, man ser og hører. For det andet fremhæves medarbejderne og deres viden som væsentlig for biblioteket. Herudover ses bibliotekets betydning i relation til fire betydningsdimensioner:
■ Frirum: Folkebiblioteket er et frirum i hverdagen, hvor borgerne finder plads til fordybelse og tager sig tid til sig selv og hinanden.
■ Perspektiv: Folkebiblioteket er en troværdig formidler af viden og bidrager til et oplyst og kritisk perspektiv på tilværelsen.
■ Fællesskab: Folkebiblioteket er et sted, hvor man oplever samvær – alene eller sammen med andre – og understøtter fællesskabet ved at være et fælleseje uden økonomiske barrierer for adgang og brug.
■ Kreativitet: Folkebiblioteket er en kilde til inspiration og stimulerer borgernes fantasi og forestillingsevne. Folkebiblioteket kan også bidrage til at motivere borgerne til at prøve noget nyt og tilegne sig nye færdigheder.
Alle bruger biblioteket
“96,5% af borgerne i Danmark bruger biblioteket på et eller andet tidspunkt i livet”.
Undersøgelsen gør op med en udbredt forestilling om, at man enten er bruger eller ikke-bruger af biblioteket ved at vise, at langt de fleste af os bruger biblioteket i løbet af livet.
– Sagen er, at borgerne bruger biblioteket, når de har behov for det – og selv om man aktuelt er ikke-bruger i statistisk forstand, sætter man ofte også pris på, at biblioteket findes for dem, der bruger det, og man har sandsynligvis brugt det og vil måske bruge det igen. Vi kan snakke om, hvem der bruger og ikke bruger biblioteket lige nu, men det undersøgelsen viser er, at biblioteket er der for dig hele livet. Er der præcis, når du har brug for det, og det har en værdi, fortæller Christian Lauersen, initiativtager til projektet og biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune.
Ifølge undersøgelsen har 56% af borgerne brugt biblioteket indenfor det seneste år, 44% har ikke. Interessant er det, at otte ud af ti ikke-brugere (82%) tidligere har gjort brug af folkebiblioteket. Det vil sige, at kun hver femte ikke-bruger har aldrig før brugt biblioteket. Det svarer ifølge undersøgelsen til, at kun knap 6% af borgerne samlet set aldrig har brugt folkebiblioteket.
Et resultat, der understreger betydningen af, at det lokale folkebibliotek til enhver tid skal være opdateret og tilgængeligt. Så vidt så godt – men hvad betyder brugen af folkebiblioteket så for borgerne?
Fri og lige adgang
Langt størstedelen af borgerne (83%) mener, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det tilbyder fri og lige adgang til viden og kultur. Desuden mener 75% af borgerne, at folkebiblioteket er vigtigt, fordi det styrker lokalmiljøet. I klar overensstemmelse med grundtanken i folkebibliotekslovgivningen og i øvrigt samklang med den styrkede demokrativinkel, der bl.a. er indarbejdet i den nye norske bibliotekslov om biblioteket som sted for offentlig debat om bl.a. samfundet, og ikke mindst den markant øgede brug her i landet af biblioteket som lokalt, åbent mødested.
Bagom brugen
Med en ambition om at komme bag om tal og statistikker inviterede Roskilde Centralbibliotek og konsulenthuset Seismonaut både brugere og ikke-brugere til at deltage i undersøgelsen, der netop er offentliggjort. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2020 og omfatter 1.509 borgere i alderen 16-90 år. Ud over en national spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne har svaret på, hvad de har oplevet at få ud af deres brug af biblioteket, omfatter undersøgelsens empiri også ca. 30 kvalitative interviews og observationer foretaget på en række biblioteker.
Folkebiblioteket og dets service spænder over mange forskelligartede muligheder og aktiviteter. For at skabe overblik har man her inddelt folkebibliotekernes tilbud i fire typer – Samlingen (både fysisk og digitalt), Arrangementerne, De fysiske faciliteter og Vejledning og hjælp fra personalet. Afgrænsningen er nøje gennemtænkt.
– Det er en bevidst afgrænsning at spørge borgerne til biblioteks-tilbud, vi antog, de fleste kender til. Bibliotekssamarbejde med f.eks. skoler og dagtilbud er også enormt relevant og værdifuldt, men den almindelige borger har meget ringe eller ingen indsigt i dette arbejde, hvorfor vi vurderede, at det ikke gav mening at spørge herom, fortæller Christian Lauersen. Dét og bibliotekets mange andre aspekter må vi afdække i kommende undersøgelser, siger han.
Nyt sprog for folkebibliotekets værdi
Folkebiblioteket er ofte til debat, men hvad kendetegner den offentlige samtale om biblioteket?
– Folkebiblioteket i Danmark bliver flittigt debatteret, og helt grundlæggende synes jeg, det er enormt positivt. Det er et udtryk for, at biblioteket er en relevant institution, og at medier, eksperter og beslutningstagere gerne bidrager til diskussionen af bibliotekets rolle. Sagen er dog, at drøftelserne om folkebibliotekets rolle og betydning ofte tager udgangspunkt i brugstal, som f.eks. udlåns- og besøgstal, og fokus på, om disse falder eller stiger. De tal er brugbare til at sige noget om aktivitet og brug af landets biblioteker, men ikke om effekten og værdien af folkebiblioteket og den betydning, det har for borger og samfund.
I undersøgelsen er der en dreng på 13 år, der om sit formål med at tage på biblioteket siger: “Jeg kommer her forbi for at se, om der er nogen, jeg kender. Jeg kommer her hver dag i stedet for at tage hjem til et tomt hus”, og den betydning kan jeg ikke læse ud af statistikken. I regnearket er det blot et tal, men for den dreng er betydningen jo så meget mere end det. Det er alt det, der ligger bag tallene, vi gerne vil fange, forklarer Christian Lauersen.
Selve undersøgelsen er færdig. Der er lavet en one-pager, der i korte træk skal formidle et relativt omfattende dokument samt en brugsguide med metode og undersøgelsesdesign, og nu starter anden del af projektet.
– En rapport, som ingen snakker om, har ikke meget værdi, så den skal ud og påvirke og nuancere samtalen om folkebiblioteket, skabe debat og engagere biblioteksfolk, beslutningstagere, medier og borgere til at drøfte bibliotekets rolle og værdi med udgangspunkt i betydningen for borgerne selv.
Koncept med snowball-effekt
Man skal ikke se den nye undersøgelse som et opgør med New Public Management og brug af statistik.
– Jeg bruger selv statistik og data utroligt meget i mit arbejde, men det giver mig kun en del af billedet. Når det handler om biblioteker – og om kultur generelt, har vi behov for at udvide og nuancere det sprog, vi bruger. Brugstal viser ikke, hvordan kultur og biblioteker danner os, socialiserer os og motiverer os.
Jeg tror ikke, at man kan måle værdien af kultur som sådan, men vi kan godt finde nogle andre greb til at forstå, hvad biblioteker og kultur betyder i et samfund og for den enkelte borger. Grebet her har ganske simpelt været at sætte borgeren i centrum for drøftelsen af folkebibliotekets betydning, værdi og effekt i vores samfund. Altså ikke eksperter, ikke biblioteksfolket, ikke statistik – men borgeren, pointerer Christian Lauersen engageret.
– Jeg er helt bevidst om, at denne undersøgelse ikke er den fulde sandhed, og derfor går et af projektets andre ben også på at frigive metode og undersøgelsesdesign, så andre biblioteker og gerne andre kulturinstitutioner kan genbruge det og gøre det i forskellige skalaer. Lavede man undersøgelsen på Stevns eller i Aarhus ville resultatet formentlig være anderledes i både fokus og resultat, da alle biblioteksvæsener er forskellige. Vi håber, den vil blive brugt og vil kunne få en form for snowball-effekt, så det på en ny måde kan synliggøres, hvad kulturen kan i vores samfund i større skala. Vil andre tage metoden og tankegangen til sig og efterprøve den til nye undersøgelser og nye samtaler, er der en chance for, at vi reelt får ændret sproget for folkebibliotekets værdi og betydning.
Inspiration til nytænkning
Når det kommer til folkebibliotekets betydning for den enkelte og for samfundet, er Christian Lauersen personligt inspireret af den amerikanske sociolog Eric Klinenberg og hans syn på ‘Palaces for the People’ som f.eks. biblioteker og deres værdi som offentlige ‘delte steder’ for samfundet og den enkelte – afledt af bl.a. faktisk brugeradfærd og oplevelser under en stor hedebølge i Chicago.
I det konkrete undersøgelsesdesign og dets fire dimensioner har Roskilde Centralbibliotek og konsulentfirmaet Seismonaut ladet sig inspirere af The Cultural Value Project, et britisk forskningsprojekt finansieret af Arts and Humanities Research Council (2016, AHRC) i England, hvis konklusion er, at det er nødvendigt at tage afsæt i den individuelle førstehåndsoplevelse, når man skal se mere principielt på kulturens betydning.
■ Behovet for nyt sprog til at drøfte biblioteket på er markant, og bevågenheden omkring Folkebibliotekets betydning for borgere i Danmark er stor.
– Der er voldsomt stor interesse for den fra både ind- og udland. Vi er ved at oversætte den til engelsk, fordi efterspørgslen fra en omverden, der ikke taler dansk, er ganske massiv. Vi kan klart mærke, at vi har fat i noget, der også er relevant uden for Danmarks grænser.
Christian Lauersen og teamet bag undersøgelsen skal nu for alvor i gang med at udbrede resultaterne, og kan i det kommende år træffes i forskellige mødesammenhænge rundt om selve undersøgelsen.
– Vi vil gerne, at undersøgelsens resultater ikke kun drøftes i en snæver bibliotekssammenhæng, men i kontekst af bredere samfundsmæssig dagsorden. I relation til den offentlige samtale om ensomhed som en stigende udfordring i Danmark, har vi nu borgernes ord for, at biblioteket understøtter samvær og fællesskab. Drøfter vi øget misinformation, fake news, sociale mediers ekkokamre og presset på den offentlige samtale, har borgerne her peget på, at folkebiblioteket er et frirum, og det man møder, er noget man kan stole på. Det er bl.a. i sådanne sammenhænge, at folkebibliotekets betydning for borgerne bør drøftes, slutter Christian Lauersen.
Rapporten kan hentes på: https://centralbibliotek.dk/sites/default/files/dokumenter/Folkebibliotekets_betydning_for_borgerne_i_Danmark_Rapport.pdf
På centralbibliotek.dk findes også brugsguide og one-pager.
