VOXPOP – Trivselskrisen blandt børn og unge fylder og udgør en stor udfordring. Ikke kun for dem, som oplever den, men også for samfundet. Hvad skyldes den, og hvad skal der til for at bryde den og knække kurven? En gruppe kommunalpolitikere og fagfolk byder ind med svar.
Et godt liv starter med et godt børneliv skriver regeringen i sit grundlag, Ansvar for Danmark, om en af tidens store udfordringer: trivselskrisen. ”I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed… Selvom langt de fleste børn og unge har det godt, så oplever vi samtidig en bekymrende stigning i antallet, der ikke føler sig godt tilpas. Som f.eks. er ensomme eller mistrives. Vi skal have knækket kurven og fundet nye løsninger.”
Regeringen nedsatte derfor i august 2023 sin Trivselskommission, hvis arbejde løber i hele 2024. Her skal der bl.a. ses på indflydelsen fra de sociale medier og på, hvad nettet betyder i børn og unges liv, ligesom der skal ses på de unges vej ud i verden – i kulturlivet og på arbejdsmarkedet.
Kommissionen arbejder ikke kun bag lukkede døre, men åbnede 8. februar for en større folkehøring om udfordringerne, den løber frem til 30. april 2024. Trivselskrisen er bekymringsvækkende ikke bare for det enkelte barn eller unge og for deres omgivelser men for alle sider af samfundet og tages derfor også op i april på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Sønderborg, bl.a. af Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer.
Tal om tryghed: Børns psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger. I 8. klasse er det næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav livstilfredshed jf. undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (2023). Og også de lidt ældre unge har oplevet et fald i trygheden igennem de seneste 10 år, viser Trygfondens Tryghedsmåling 2023 for danskere over 18 år. Næsten 26% af de 18-29-årige i panelet af 5.500 repræsentativt udvalgte danskere svarer, at de er utrygge i deres hverdag.
Her i Danmarks Biblioteker giver en række medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab nu deres syn på trivselskrisen gennem tre centrale spørgsmål:
• Hvilke ting presser især børn / unge i deres hverdag i dag?
• Hvad ser du nogle af de vigtigste elementer, hvis børn og unge skal trives?
• Hvordan kan biblioteket spille ind og bidrage til børn og unges hverdag?
Flere ting går igen – mindre pres fra omgivelser og SoMe i en tid, der generelt er præget af store samfundskriser som klima og ufred, samt troen på biblioteket og litteratur som et helle’. Mød Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Maren Ottar Hessner (B), Roskilde, Marie-Louise Fischer Hoffmann, Albertslund, Charlotte Haagendrup (M), Egedal, Lotte Kofoed (F), Frederiksberg, Lars Lerche, Norddjurs, og Susanne Gilling, Aarhus.
Claus Mørkbak Højrup (V)
Politisk næstforperson i Danmarks Biblioteksforening, Hjørring Kommune
Jeg mener, at børn og unge i dagens samfund oplever et betydeligt pres fra mange forskellige sider. Skolearbejde og jagten på høje karakterer står som en stor udfordring, da disse ofte bliver set som afgørende for fremtidige muligheder. Sociale medier spiller også en stor rolle ved konstant at fremhæve sammenligninger med andre, hvilket kan påvirke deres selvværd negativt. Forældre og læreres forventninger lægger yderligere til dette pres, specielt når disse forventninger ikke nødvendigvis stemmer overens med den unges egne ønsker eller evner. Oveni det kommer den globale usikkerhed skabt af klimaforandringer, politisk ustabilitet og sundhedskriser, hvilket bidrager til en følelse af bekymring for fremtiden. Teknologiens konstante udvikling og behovet for altid at være opdateret og online kan også være en kilde til stress. Sammenlagt bidrager disse faktorer til en følelse af at være overvældet, hvilket jeg finder meget forståeligt.
For at børn og unge virkelig skal trives, mener jeg, at der er nogle nøgleelementer, som er essentielle. Sikkerhed og stabilitet i hjemmet og lokalmiljøet er grundlæggende for børn og unges trivsel. Det er også vigtigt, at de føler sig accepterede, både i familien og blandt venner, for det er fundamentet for at bygge stærke sociale relationer og en positiv selvopfattelse. Skoler og andre uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle, for de skal ikke bare være steder for læring, men også miljøer, der støtter eleverne trivsel og udfordrer dem på en god måde.
Biblioteker spiller en afgørende rolle for børn og unge og tilbyder et sikkert og indbydende rum, der fremmer både læring og personlig vækst. Det unikke ved biblioteker er, at de giver adgang til en mangfoldighed af bøger og digitale ressourcer helt gratis. Dette åbner op for viden for alle, uafhængigt af økonomisk ståsted. Desuden støtter bibliotekerne uddannelsesprogrammer og aktiviteter, der er designet til at forbedre læsefærdigheder og fremme kritisk tænkning. Disse kompetencer er uvurderlige, ikke kun i de unges nuværende uddannelsesforløb, men også for deres fremtid.
På bibliotekerne kan børn og unge også udforske deres interesser dybere, udfolde deres kreativitet og deltage i diverse fritidsaktiviteter. Disse muligheder for personlig udvikling er vigtige i unges hverdag. I sidste ende fungerer biblioteker som vigtige bindeled i samfundet. De skaber et rum, hvor børn og unge ikke bare overlever, men trives og vokser. Gennem deres tilbud bygger de broer mellem forskellige dele af samfundet og understøtter den enkeltes udvikling på en måde, som få andre institutioner kan matche.
Inge Dinis (A)
Formand for Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midt, Ikast-Brande Kommune
I dag ser jeg, at børn og unge især presses af deres manglende mulighed for at fordybe sig. De bliver hele tiden forstyrret.
At fordybe sig i leg og sysler, som udvikler noget – noget med håndarbejde og/eller anden skabertrang.
At fordybe sig i at spille et instrument eller at blive klogere på en forfatters tekst.
Som jeg ser de unge, zapper de minsandten rundt i mange forskellige tilbud, uden egentlig at blive klogere på, hvor de gerne vil hen. Det er vigtigt at finde sin egen vej – sin egen interesse.
Hvis børn og unge virkelig skal trives i dag, tror jeg, de har brug for at føle sig som en del af et fællesskab. Ikke nødvendigvis et venskab – men man har brug for at glemme sig selv og være sammen om en opgave. Det udvikler en som menneske.
Det at være social kan også være at spille musik, læse litteratur – at tale om det og forstå det sammen. F.eks. at være en del af et band, at deltage i en læseklub, skakklub eller idrætsforening.
Det er ikke vigtigt hele tiden at kunne præstere. Det har de nok af på de sociale medier og i deres skolearbejde. Blot det at få lov til at være sige selv. Det at være fælles om at lave et oplæsningsarbejde/teaterstykke/sangevent for mindre børn, så det bliver opgaven, at de mindre skal få noget ud af det – så det ikke er din egen præstation, der kommer i fokus.
Biblioteket kan bestemt spille ind på mange måder for at hjælpe til med, at børn og unge trives. Udstillinger/ koncerter/teater og faglitteratur, som animerer de unge til at være aktive på andre måder end med skærmarbejde, er vigtige ingredienser. Lækre bøger om diverse genbrugssysler giver lyst til at give sig hen til at forsøge selv. Ungdomslitteraturen kan hjælpe selv den mest ensomme teenager til at føle, at ”der er faktisk andre, der har det ligesom jeg!”
Maren Ottar Hessner (B)
Roskilde Kommune
Børn og unge er ’på’ i mange af deres vågne timer, hvad enten det er socialt, fagligt eller digitalt. Og især mange unge oplever, at de skal være det – altså på den måde egentlig lidt i konstant alarmberedskab – både for at klare sig i skolen og på uddannelserne, men også simpelthen for at fortjene og beholde en plads i fællesskaber med andre unge. Hvis man føler, at man konstant skal være på vagt for ikke at falde igennem i skolen eller ud af fællesskaber, kan det sætte sig i nervesystemet, og det kan på længere sigt give både stress og angst.
Børn og unge skal ligesom alle andre, have nogle timer hver dag, hvor de oplever et frirum fra at præstere noget bestemt. Hvor de bare ‘er’ og f.eks. hænger ud sammen med nogen, de føler, de kan være dem selv med, slapper af alene eller dyrker en interesse, der gør dem glade og måske føles lidt som leg. Det kan være noget kreativt, de pusler med, en aktivitet i naturen, at give den gas i dansestudiet eller noget helt tredje.
Biblioteket kan hjælpe med at skabe rammer og rum, både fysisk og mentalt, hvor unge kan være sammen med andre unge og samtidig forholde sig til litteratur på en ikke-præsterende måde. Hvis vi vil have de unge ind på bibliotekerne, tror jeg, at det er vigtigt, at vi udvikler tilbud i samarbejde med de unge selv. Det er dem, der ved, hvad der konkret kan motivere og trække. Og så kan biblioteket komme til de unge, hvor de er – f.eks. hvorfor ikke installere lydbøger på fitness-maskiner eller lave pop-up mini-litteratur festivaler på ungdomsuddannelserne? ☺
Marie-Louise Fischer Hoffmann
Bibliotekschef og leder af Billedskolen, Albertslund Kommune
Der er flere ting, der presser børn og unge i deres hverdag i dag.
Vigtigst er hverdagslivet oppe imod nogle ret vilde digitale og sociale megatrends. Et eksempel er sociale medier, som i den grad har indfanget vores børn og unge – på godt, men også på ondt. Vi ved fra forskning, hvordan sociale medier kan påvirke negativt og få de unge til at føle sig utilstrækkelige. Der er ingen lovgivning på området, som vi kan læne os op ad – eller andet fælles fodslag – så det er rigtigt meget et individuelt ansvar at passe på sig selv. Det er en stor opgave. Der er flere børn på TikTok, der er i mistrivsel, end børn, der ikke er på TikTok, som mistrives.
Jeg tror heller ikke, vi skal underkende, at corona-nedlukningerne stadig spiller en rolle for især vores unge. Den isolation, som for mange føltes meget ensomt, men også den apokalyptiske stemning, som blev næret af en ret intens mediedækning om hele klodens tilstand, har selvfølgelig sat spor i sårbare sind.
Rigtigt mange børn og unge i dag kæmper med angst, som bl.a. kommer til udtryk ved, at de trækker sig fra samfundet og fællesskaberne. Imens står forældre magtesløse, og prøver at få en hverdag til at fungere alligevel, ventelisterne til børnepsykiatrien er alenlang, og skolerne prøver at få greb om situationen med et tiltagende antal børn, der bliver hjemme under dynen.
I mine øjne står vi i en kæmpe krise. De vigtigste elementer for at børn og unge skal trives er, at de bliver taget alvorligt, taget hensyn til, og taget i hånden.
Biblioteket kan tage børn og unge i hånden, for biblioteket er der altid, og på bibliotekerne er der plads til alle. Bibliotekerne tilbyder fordomsfrie fællesskaber, som læsefællesskaber selvfølgelig, men flere og flere biblioteker sætter også rigtigt mange andre inkluderende aktiviteter i gang. Vi inviterer ind til læring, ja, men også til skabelse og kreativitet – til fantasi og fri tid. Tid og tillid er nøgleord. Biblioteket og vi, der arbejder i det, er til stede og til rådighed over længere tid, vi har ikke travlt. Biblioteker prioriterer samarbejde med børn og unges andre institutioner højt. På den måde får vi inviteret bredt og demokratisk ind i det højloftede og livslange mulighedsrum, som biblioteket er i det danske samfund.
Et sidste opmærksomhedspunkt er, at på bibliotekerne kan du (stadigvæk) blive mødt af et menneske, du kan stille et spørgsmål eller tale med i virkeligheden. Rigtigt mange biblioteker prioriterer relationsarbejdet med børn og unge højt, og er bevidste om, at det gør en stor forskel, ikke at føle sig efterladt – og overladt til sig selv.
Charlotte Haagendrup (M)
Viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget, Egedal Kommune
Der er ingen tvivl om, at det er svært for børn og unge at forholde sig til al den nyhedsinformation, de får gennem medierne. Den stigende bekymring om krig i hele verden. Presset ift. de sociale medier, hvor de føler, de skal leve op til noget – og deltage – konstant. Presset for at tage uddannelse hurtigt. Børnene får ikke lov til at være børn, de bliver små voksne for tidligt.
Der er mange ting der står i kø, for særligt de unge. På de unge ligger et stort pres for, at de skal være IN, de skal vælge og tage uddannelse på tid. De skal være populære, være alt muligt. De får ikke lov til at reflektere over (hvilket der heller ikke er ‘tid’ til). Ingen ‘fjumren’ – ingen god tid til noget. De få år i coronatid, opgav mange fællesskaberne – og brugte og bruger kun SoMe.
Presset fra omverdenen skal slækkes. Der skal være mere tid til refleksion, mindre skærmtid både i skolen, og fritiden – mere “old school”. Pres om hurtig valg af uddannelse skal tilrettelægges anderledes. Mange unge kommer til at vælge forkert, med et nederlag til følge.
De unge skal ind i sunde ”real life” fællesskaber i fritiden. Og så tror jeg også, at vi skal lade vores børn kede sig – det går for hurtigt i samfundet i dag.
Biblioteket kan være det sted, hvor der søges fællesskab uden forbehold og fordomme. Biblioteket er gratis, det er åbent i mange kommuner på andre tider end så mange andre tilbud. Der kan søges viden, og der kan slappes af. Et tilbud, som ikke behøver indeholde noget, hvor den unge skal performe og være på. Der er voksne (bibliotekarer), som ikke er kendte, de stiller ingen krav, og de har en anden viden end forældre/familie og lærere.
Kunne vi forestille os, at vi tog os mere tid. Tage den med ro. Spise pandekager til aftensmad, gå en tur i skoven – uden telefonen.
Spille brætspil søndag aften, og gå på biblioteket én gang hver måned og låne en stak bøger – også tegneserier. At det er okay at være en del af et fællesskab (ikke sociale medier), og at man ikke skal være ‘på’ hele tiden.
Men først – skal vi voksne lære det.
Lotte Kofoed (F)
Rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Frederiksberg Kommune
Jeg ser frem til Trivselskommissionens resultater, men jeg tror, at det pres, som børn og unge mærker i dag, kommer fra flere sider. Det digitale pres er massivt, og mange unge føler, at de hele tiden skal vise en poleret version af deres liv, og der er et konstant kapløb om likes og delinger, der kan tage pusten fra enhver. Dertil kommer skolepresset, hvor det kan føles, som om du skal have styr på hele din fremtid, før du overhovedet har fundet ud af, hvem du er. Og så er der det sociale pres for at passe ind. Det er virkelig udfordrende at være ung i dag – og måske betyder de sociale medier, at vi ser for meget på hinanden i stedet for at se hinanden og skabe støttende fællesskaber.
Jeg mener, at det er afgørende, at vores børn og unge har adgang til kultur og fritidsaktiviteter, hvor de føler sig som en del af et fællesskab, hvor de bliver accepteret, som de er. At høre til i et fællesskab, hvor alle er velkomne, bekæmper ensomhed og bygger bro mellem mennesker. Vi skal give rum, hvor de unge kan ånde, være sig selv og føle sig som en del af noget større. Et sted hvor de føler sig set og accepteret, præcis som de er. Vi ved, at de steder, hvor børn og unge kan udvikle sig, uden at der er pres på dem, er på biblioteket og i kulturlivet i øvrigt. Kultur åbner døre til nye verdener, udfordrer vores tanker og hjælper os med at forstå os selv og andre bedre.
Jeg ser biblioteket som et helt særligt sted for vores børn og unge.
Det er et fristed, hvor de kan komme væk fra hverdagens pres og bare være sig selv. Her kan de fordybe sig i en bog og forsvinde ind i en anden verden, de kan udforske deres interesser gennem workshops og aktiviteter med andre unge eller måske bare nyde roen.
Det spiller ingen rolle, hvem du er, eller hvor du kommer fra; om du søger et sted at være alene med dine tanker eller ønsker at være en del af et større fællesskab.
Her er plads til alle, og det skaber et miljø, hvor børn og unge kan føle sig trygge, accepterede og inspirerede. Så biblioteket beriger de unges liv på mange niveauer og bør prioriteres i arbejdet med at styrke børns og unges trivsel og udvikling.
Lars Lerche
Biblioteksleder, Norddjurs Kommune
Som en generation af ønske- og projektbørn er der mange pres både fra en selv og omgivelserne. At leve op til alle idealerne og forventningerne er jo i sidste ende ikke muligt, så resultatet bliver en generation af mere eller mindre frustrerede børn og unge. Forskellen bliver deres evne til at håndtere presset, og her spiller normer og de nærmeste relationer den største rolle. Det er ikke nok bare at få sin vilje. Tværtimod avler manglende rammer rodløshed.
At finde relationer og oaser, helst lidt fri for omverdensvurderinger. At finde nogen at være sammen med om noget, og nogle steder at være det. Kodeordet er fællesskaber, men kunsten er at finde dem, man deler interesse med – det fælles tredje. Med alle de indtryk børn og unge udsættes for er det vigtigt, at de kulturelle tilbud også giver børn og unge mulighed for at komme til udtryk. Jeg tror, at for mange indtryk og for få muligheder for at udtrykke sig skaber en uligevægt i den enkelte.
Bibliotekerne kan være en af disse arenaer og skal finde den rette balance mellem at imødekomme behovet for et mødested, men samtidigt ikke blive et neutralt mødested. Biblioteket er et sted for særlige aktiviteter og samvær på klare betingelser og med klare mål, f.eks. voksen-barn læseområder, studiearbejde / lektielæsning i ro, læsegrupper for bestemte typer ungdomslitteratur osv.
Bibliotekerne skal ikke acceptere enhver form for adfærd, men altid ville den personlige kontakt på en positiv facon og være tydelig omkring rammerne for biblioteket som mødested. Og vi skal lede efter relevante måder for børn og unge til også at udtrykke sig i vores biblioteksarenaer. Skriveværksteder, makerspaces mm. lykkes mange rigtig fint med, men der er mere fra denne skuffe, der ikke er opfundet endnu. På den måde kan vi spille en vigtig rolle, men skal også huske, at biblioteket aldrig bliver et quick-fix til de store samfundsproblemer.
Der er måske lidt en tilbøjelighed til, at vi løber lidt i den retning, vores politikere kigger lige nu, og det kan godt betyde noget opmærksomhed (projektmidler) på kort sigt, men vi skal passe på, at vi ikke sætter vores høje troværdighed som dannelsesinstitution over styr. Vi kan være stolte af den kæmpe udvikling, bibliotekerne har gennemgået de seneste 15-20 år samt den omstillingsevne og omverdenskontakt vi har implementeret som organisationskompetence.
Susanne Gilling
Leder af Biblioteksservice, Aarhus Bibliotekerne
At børn og unge i disse år mistrives er der belæg for i mange undersøgelser. I 2023 har Statens Institut for FolkeSundhed dokumenteret det i en undersøgelse, der viser, at det går den gale vej, især er unge kvinders mentale helbred presset. Samfundet er påvirket af det – arbejdspladser, skoler, institutioner og familielivet er det samme.
Årsagerne er komplekse. Det har karakter af et ‘vildt problem’, som mange skal være med til at tage ansvar for at arbejde med. Sunde og gode rammer for et godt børne- og ungeliv er selvsagt vigtigt, og mange gør noget og kan gøre mere. At vokse op og finde sin egen identitet har altid været en svær tid, fordi man dannes som menneske. Det er sårbart, man er påvirkelig og usikker. De sociale medier, prøvekultur, identitet, klima, krige, kommende valg og muligheder påvirker børn og unges trivsel.
At være en del af fællesskaber kan være er en del af løsningen, når man er søgende efter et ståsted i livet.
Biblioteket er et frirum, der skal bruges aktivt. Det er der heldigvis mange, der er godt i gang med. Det gode ved at være en kultur- og læringsinstitution, hvor alle er velkomne uanset baggrund, alder, uddannelse, bopæl m.v. er, at vi ikke stiller krav til brugerne. Rammerne kan bruges mangfoldigt. Her er man ikke alene, selvom man laver en aktivitet, man er alene om f.eks. studerer, læser, er på nettet eller noget helt andet.
Bibliotekernes omfattende aktiviteter for målgruppen betyder, at der er meget for mange. Fællesskaber er alt fra læseklubber, lektiecaféer, sprogcaféer, spilleklubber, kreative klubber hvor man kan arbejde med at tegne/strikke m.v. i et interessefællesskab. Her er der mulighed for at møde andre mennesker og spejle sig i hinanden i en fysisk verden.
Som sparringspartner for litteratur og kultur tror jeg, bibliotekerne i højere grad kan spille en rolle for unge, der er interesseret i det. Biblioteket er en professionel og troværdig partner, der både drager ud, favner og tager del i børn og unges liv ved at bringe fagligheder i spil. Sammen med relevante partnerskaber kan vi være med til at arbejde med børn og unges trivsel. Der er mange gode erfaringer at dele. Et eksempel fra Aarhus, hvor vi har haft et forløb med Den Rullende Højskole, et samarbejde mellem Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital og Kompetencehuset, som Aarhus Bibliotekerne er budt ind til som en partner, der bidrager med uformelle læringsaktiviteter i Psykiatriens Hus.
■ Folkehøringen giver alle mulighed for at bidrage til Trivselskommissionens arbejde, tjek selv ind på trivselskommissionen.dk.