Skrevet af
Det er snart fire år siden, at undersøgelsen Børns læsning 2017 trak overskrifter. Den omfattende undersøgelse viste, at danske børn ikke læser så meget i deres fritid som før.
Måske ikke overraskende set i lyset af de mange digitale muligheder, men det var alligevel en øjenåbner, for tallene talte sit tydelige sprog. Nu kommer der snart en ny læsevaneundersøgelse, der vil vise, hvordan det står til med børn og unges læsekultur i dag, og hvordan den spiller sammen med deres øvrige medievaner.
Læsevaneundersøgelsen Børns læsning 2017 tydeliggjorde sammen med andre undersøgelser, blandt andet PIRLS 2016, et behov for handling, hvis eleverne på de danske grundskoler skulle rykke blikket fra YouTube og TikTok og over til en bog. Det har ikke skortet på initiativer de senere år; lige fra puljemidler i regi af Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet til et væld af læselystprojekter og lokale læsestrategier i daginstitutioner, klasselokalerne, de pædagogiske læringscentre og på folkebibliotekerne.
Alle de aktører, der arbejder med at gøre børn og unge til deltagere i en stærk læsekultur, ved, at det ikke er nogen let opgave, og konkurrencen om børns opmærksomhed er hård. Og det på trods af alle læsningens dokumenterede fordele og langsigtede effekter. Kulturministeriets nye undersøgelse Mediernes udvikling i Danmark 2021 viser, at børn og unge i snit bruger over fem timer om dagen på at game, se Netflix, TikTok og andre sociale medier. Derfor bliver det ekstra spændende, når Center for Anvendt Skoleforskning og Tænketanken Fremtidens Biblioteker i foråret 2022 barsler med en ny undersøgelse af børn og unges læse- og medievaner, læseglæde og -fællesskaber. For hvordan ser verdenen ud med læsekulturbrillerne anno 2022 på?
Undersøgelsen er del af det større projekt Ny viden: Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er projektets kerne og omdrejningspunkt. Når den ligger klar, følger en række formidlingsaktiviteter og i juni 2022 en tværfaglig handlingskonference, der skal give pejlinger på, hvordan vi omsætter undersøgelsens resultater i praksis.
Hvordan er undersøgelsen skruet sammen?
Den nye læsevaneundersøgelse vil i tråd med 2017-versionen stille skarpt på børn og unges brug af og holdninger til læsning af fag- og skønlitteratur i fritiden og i skolen, deres brug af folkebiblioteker og det pædagogiske læringscenter samt deres medievaner. En lang række af de spørgsmål, vi stillede eleverne i 2017-undersøgelsen, stiller vi igen. Det sikrer, at vi kan følge udviklingstendenser over tid. Det bliver interessant at se, hvad der sket på de fire år, også selvom vi ikke kan trække direkte linjer fra de læsefremmende indsatser, der har været, til mulige udviklinger.
I den nye undersøgelse har vi spurgt børn og unge fra både mellemtrinnet og udskolingen, nemlig elever fra 5. til 8. klasse. Skolerne er bredt repræsenteret, og der forventes deltagelse af godt 200 folkeskoler, friskoler og privatskoler fra hele landet. Det gør undersøgelsen til en af de største nationale undersøgelser af sin art med deltagelse af ca. 8.000 elever.
Undersøgelsen er som sidst et mixed method-studie. Det betyder, at vi kombinerer kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er blevet hentet ind i perioden fra 15. september til 15. oktober 2021. Rent praktisk er det foregået ved, at eleverne hver især har besvaret et online-spørgeskema i løbet af 20-25 minutter.
De kvalitative data indhenter vi på to måder. Det giver mulighed for at få mere viden og gå i dybden med temaer, og også resultater fra den kvantitative undersøgelser, som måske undrer os, eller som vi har brug for flere perspektiver på. Det ene format er klassiske enkelt- eller fokusgruppeinterviews med udvalgte børn og unge fra undersøgelsen. Det andet format er nyt og består af workshops med børn og forfattere. I dialogen mellem forfatter og elever vil der være fokus på, hvad og hvordan læsning og litteratur kan skabe læseoplevelser, fællesskaber og frirum. Det er en vigtig pointe, at ingen børn eller unge kan sige noget forkert i denne sammenhæng, og at alle stemmer og perspektiver er værdifulde. Vi vil med andre ord gerne vide: Hvad tænker de, at læsning kan give dem? Hvad er vigtigt, sjovt og givende for dem?
Fokus på trivsel og fællesskaber
I spørgeskemaet bliver børnene som noget nyt også bedt om at svare på en række trivselsspørgsmål. Det giver mulighed for at koble data om trivsel med data om læsningen og undersøge mulige sammenhænge, eksempelvis i hvilket omfang elevernes trivsel hænger sammen med læseglæde samt læse- og medievaner. Det bliver yderst interessant at få dette nye perspektiv koblet på læsning – ikke mindst i lyset af coronapandemien.
Resultaterne vil muligvis kunne tale ind i den aktuelle samfundsmæssige dagsorden om børn og unges mistrivsel og deres behov for præstationsfrie rum. Det er nogle af de vigtige findings i Mandag Morgen og LEGO Fondens nye undersøgelse Det gode børneliv – ifølge børnene.
Et andet særligt fokusområde er fællesskaber omkring læsning i bred forstand. Ofte opfatter man læsning som en individuel aktivitet, men hvordan kan læsning danne ramme om sociale og interessebårne fællesskaber? Hvordan kan man dele læsning og knytte bånd til andre gennem læseoplevelser? Det er primært gennem den kvalitative del af undersøgelsen, vi får afdækket dette aspekt.
Skolernes deltagelse betyder alt
En undersøgelse af et sådant omfang kræver noget særligt. Vi ved, at skolerne får mange invitationer til at deltage i forskellige undersøgelser. Derfor har vi planlagt forskellige tilbud og aktiviteter til de deltagende skoler. Klasser fra de deltagende skoler får tilbudt rapporter med lokale resultater, som kan sammenlignes med landsdækkende resultater, og de inviteres med til et gratis, digitalt forfatteroplæg og tilbud om forskellige læsefremmende tiltag i skolen.
For 5. og 6. klasserne vil der være tale om en kort video med forfatteren Kasper Hoff, som er udarbejdet særligt til projektet. Videoen kan bruges sammen med inspirationsmateriale med fokus på læseglæde og læsefællesskaber, når det passer ind i undervisningen.
Eleverne i 7. og 8. klasse får mulighed for at overvære og deltage i en online-samtale med forfatteren Sarah Engell. Der er udarbejdet inspirationsmateriale, som kan bruges i klasserne før og efter online-samtalen. Også her vil fokus være på læseglæde og -fællesskaber.
■ Vi forventer som sagt, at undersøgelsen bliver offentliggjort før sommerferien 2022 på en handlingskonference for biblioteksansatte, PLC’ere, lærere og andre, der arbejder med børn og unges læsekultur. Indtil da kan du følge projektet, konferencen og andre aktiviteter på www.fremtidensbiblioteker.dk. Vil du vide mere om den kommende undersøgelse, kan du også finde mere information på Center for Anvendt Skoleforsknings hjemmeside: www.ucl.dk/cas/om-cas.
STINE REINHOLDT HANSEN og LOTTE HVIID DHYRBYE, hhv. Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL og Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Bemærk: Artiklen er skrevet til DANSK, nr. 4 2001, https://dansklf.dk/dansk
Om projekterne
Børns Læsevaner 2017 blev udarbejdet af Center for Anvendt Skoleforskning (CAK) sammen med Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I begyndelsen af 2018 blev den store survey med deltagelse af næsten 9.000 elever i 3.-7. klasse fulgt op af et kvalitativt studie, som Nationalt Videncenter for Læsning og CAK stod bag.
Projektet Ny viden: Børns og unges læseglæde og læsefællesskaber har modtaget tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Det er et samarbejdsprojekt ml. Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning. Selve undersøgelsen gennemføres af et forskningsteam bestående af Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Pettersson fra Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i 2021.
