Et ungt bibliotek

Skrevet af

8. oktober, 2012

Hjørring Bibliotek kan med rette kalde sig et ungt bibliotek. Dels er hovedbiblioteket for Hjørring Kommune kun fire år gammelt, dels har biblioteket ved flere undersøgelser vist sig at have et markant antal unge brugere.

Alle biblioteker kender til at blive over-svømmet af unge, når f.eks. de mange elever fra gymnasiernes 3. g-klasser strømmer til for at få materialer til deres AT-opgave, i år om emnet katastrofer set fra forskellige sider. Men traditionelt set har gruppen af unge været svær at fange, men i Hjørring har vi med vores indretning og tilbud i det nye bibliotek vist, at den udfordring kan løses.

Gennem længere tid har tendensen til mange unge brugere været tydelig. Overordnet har personalet siden åbningen af det nye hovedbibliotek i 2008 selv observeret flere yngre brugere end på det gamle bibliotek. Man havde også snakket om, at der med tiden var kommet et stigende antal, men det var med undersøgelsen “Walking the Library” i november, året efter indvielsen, at der første gang kom klare beviser på bordet.

Walking the Library
Denne brugerundersøgelse på Hjørring Bibliotek løb over fire dage i bibliotekets åbningstid sidst på året i 2009, og den anvendte flere målemetoder. Hver 15. bruger, der ankom til biblioteket, blev spurgt, om han eller hun ville deltage i undersøgelsen. For at kunne deltage i undersøgelsen var det nødvendigt først at udfylde et spørgeskema, samt derefter at lade sit bevægelsesmønster registrere via RFID-tags og -teknik.

Der var hængt tags op på 25 udvalgte steder på biblioteket, så det var muligt at registrere brugernes bevægelsesmønstre på biblioteket kombineret med en tidslinje. Sammen med svarene på spørgeskemaerne blev der tegnet et rigtigt godt billede af brugernes sammensætning og deres benyttelse af Hjørring Bibliotek.

Det viste sig særligt aktuelt i denne sammenhæng at se på alderssammensætningen, som det fremgår af nedenstående skema, trykt i rapporten om Walking the Library udgivet i 2010:

Ikke overraskende viser det, at aldersgruppen fra 11-20 år oftest kommer på hverdagene, men mere markant er det, at denne aldersgruppe samlet set på undersøgelsestidspunktet udgjorde ca. 25 % af de samlede antal daglige brugere.

Dagligdagen
Til dagligt oplever personalet det fortsat rundt om på biblioteket. Hvor der er arbejdspladser, grupperum og andre steder at mødes, at hænge ud sammen eller at fordybe sig alene, findes de unge. Der er undervejs etableret flere af den type pladser, fordi behovet har vist sig større, og en kommende omflytning vil tage yderligere højde for dette behov.

Statistik 2011
Mens Walking the Library-undersøgelsen målte og kvantificerede brugerne og deres adfærd på biblioteket, har et kig på den seneste statistik, statistikken for 2011, et andet udgangspunkt, men resultatet peger i samme retning. En gennemgang af statistikken giver mulighed for at se på antallet af aktive brugere, der har været i kontakt med vores bibliotekssystem som lånere.

De ca. 16-20-årige unge (født i årene 1992-1996) udgør her samlet set 13,5 % af det antal brugere, der er registreret i bibliotekssystemet som aktive. Det siger ikke noget om, hvor meget eller hvordan de har brugt biblioteket, men udelukkende at deres antal er så stort.

At det er særligt markant ses af, at ingen andre aldersgrupper kommer i nærheden af dette høje antal. For andre fødselsår ser fordelingen mere jævn ud, og det høje tal for årene 1992-1996 skyldes ikke, at der er tale om store fødselsårgange, men kun at de unge bruger Hjørring Bibliotek rigtigt meget.

Det afspejler, at biblioteket har en tiltrækningskraft i forhold til aldersgrupperne, men også at Hjørring er en uddannelsesby. Dette ses også af aldersfordelingen i statistikken. Den viser, at der fra andre kommuner er særligt mange brugere, der er 20-24 år – født i 1989-1992.

Fremtiden
For Hjørring Bibliotek er det vigtigt også fremover at fastholde de unge. Derfor vil Hjørring Bibliotekerne også i fremtiden fokusere på denne målgruppe i indretningen, med tilbud om aktiviteter og arrangementer samt i markedsføringen

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...