Et ungt bibliotek

Skrevet af

Per Drustrup Larsen

8 oktober, 2012

Hjørring Bibliotek kan med rette kalde sig et ungt bibliotek. Dels er hovedbiblioteket for Hjørring Kommune kun fire år gammelt, dels har biblioteket ved flere undersøgelser vist sig at have et markant antal unge brugere.

Alle biblioteker kender til at blive over-svømmet af unge, når f.eks. de mange elever fra gymnasiernes 3. g-klasser strømmer til for at få materialer til deres AT-opgave, i år om emnet katastrofer set fra forskellige sider. Men traditionelt set har gruppen af unge været svær at fange, men i Hjørring har vi med vores indretning og tilbud i det nye bibliotek vist, at den udfordring kan løses.

Gennem længere tid har tendensen til mange unge brugere været tydelig. Overordnet har personalet siden åbningen af det nye hovedbibliotek i 2008 selv observeret flere yngre brugere end på det gamle bibliotek. Man havde også snakket om, at der med tiden var kommet et stigende antal, men det var med undersøgelsen “Walking the Library” i november, året efter indvielsen, at der første gang kom klare beviser på bordet.

Walking the Library
Denne brugerundersøgelse på Hjørring Bibliotek løb over fire dage i bibliotekets åbningstid sidst på året i 2009, og den anvendte flere målemetoder. Hver 15. bruger, der ankom til biblioteket, blev spurgt, om han eller hun ville deltage i undersøgelsen. For at kunne deltage i undersøgelsen var det nødvendigt først at udfylde et spørgeskema, samt derefter at lade sit bevægelsesmønster registrere via RFID-tags og -teknik.

Der var hængt tags op på 25 udvalgte steder på biblioteket, så det var muligt at registrere brugernes bevægelsesmønstre på biblioteket kombineret med en tidslinje. Sammen med svarene på spørgeskemaerne blev der tegnet et rigtigt godt billede af brugernes sammensætning og deres benyttelse af Hjørring Bibliotek.

Det viste sig særligt aktuelt i denne sammenhæng at se på alderssammensætningen, som det fremgår af nedenstående skema, trykt i rapporten om Walking the Library udgivet i 2010:

Ikke overraskende viser det, at aldersgruppen fra 11-20 år oftest kommer på hverdagene, men mere markant er det, at denne aldersgruppe samlet set på undersøgelsestidspunktet udgjorde ca. 25 % af de samlede antal daglige brugere.

Dagligdagen
Til dagligt oplever personalet det fortsat rundt om på biblioteket. Hvor der er arbejdspladser, grupperum og andre steder at mødes, at hænge ud sammen eller at fordybe sig alene, findes de unge. Der er undervejs etableret flere af den type pladser, fordi behovet har vist sig større, og en kommende omflytning vil tage yderligere højde for dette behov.

Statistik 2011
Mens Walking the Library-undersøgelsen målte og kvantificerede brugerne og deres adfærd på biblioteket, har et kig på den seneste statistik, statistikken for 2011, et andet udgangspunkt, men resultatet peger i samme retning. En gennemgang af statistikken giver mulighed for at se på antallet af aktive brugere, der har været i kontakt med vores bibliotekssystem som lånere.

De ca. 16-20-årige unge (født i årene 1992-1996) udgør her samlet set 13,5 % af det antal brugere, der er registreret i bibliotekssystemet som aktive. Det siger ikke noget om, hvor meget eller hvordan de har brugt biblioteket, men udelukkende at deres antal er så stort.

At det er særligt markant ses af, at ingen andre aldersgrupper kommer i nærheden af dette høje antal. For andre fødselsår ser fordelingen mere jævn ud, og det høje tal for årene 1992-1996 skyldes ikke, at der er tale om store fødselsårgange, men kun at de unge bruger Hjørring Bibliotek rigtigt meget.

Det afspejler, at biblioteket har en tiltrækningskraft i forhold til aldersgrupperne, men også at Hjørring er en uddannelsesby. Dette ses også af aldersfordelingen i statistikken. Den viser, at der fra andre kommuner er særligt mange brugere, der er 20-24 år – født i 1989-1992.

Fremtiden
For Hjørring Bibliotek er det vigtigt også fremover at fastholde de unge. Derfor vil Hjørring Bibliotekerne også i fremtiden fokusere på denne målgruppe i indretningen, med tilbud om aktiviteter og arrangementer samt i markedsføringen

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...