Et ungt bibliotek

Skrevet af

8. oktober, 2012

Hjørring Bibliotek kan med rette kalde sig et ungt bibliotek. Dels er hovedbiblioteket for Hjørring Kommune kun fire år gammelt, dels har biblioteket ved flere undersøgelser vist sig at have et markant antal unge brugere.

Alle biblioteker kender til at blive over-svømmet af unge, når f.eks. de mange elever fra gymnasiernes 3. g-klasser strømmer til for at få materialer til deres AT-opgave, i år om emnet katastrofer set fra forskellige sider. Men traditionelt set har gruppen af unge været svær at fange, men i Hjørring har vi med vores indretning og tilbud i det nye bibliotek vist, at den udfordring kan løses.

Gennem længere tid har tendensen til mange unge brugere været tydelig. Overordnet har personalet siden åbningen af det nye hovedbibliotek i 2008 selv observeret flere yngre brugere end på det gamle bibliotek. Man havde også snakket om, at der med tiden var kommet et stigende antal, men det var med undersøgelsen “Walking the Library” i november, året efter indvielsen, at der første gang kom klare beviser på bordet.

Walking the Library
Denne brugerundersøgelse på Hjørring Bibliotek løb over fire dage i bibliotekets åbningstid sidst på året i 2009, og den anvendte flere målemetoder. Hver 15. bruger, der ankom til biblioteket, blev spurgt, om han eller hun ville deltage i undersøgelsen. For at kunne deltage i undersøgelsen var det nødvendigt først at udfylde et spørgeskema, samt derefter at lade sit bevægelsesmønster registrere via RFID-tags og -teknik.

Der var hængt tags op på 25 udvalgte steder på biblioteket, så det var muligt at registrere brugernes bevægelsesmønstre på biblioteket kombineret med en tidslinje. Sammen med svarene på spørgeskemaerne blev der tegnet et rigtigt godt billede af brugernes sammensætning og deres benyttelse af Hjørring Bibliotek.

Det viste sig særligt aktuelt i denne sammenhæng at se på alderssammensætningen, som det fremgår af nedenstående skema, trykt i rapporten om Walking the Library udgivet i 2010:

Ikke overraskende viser det, at aldersgruppen fra 11-20 år oftest kommer på hverdagene, men mere markant er det, at denne aldersgruppe samlet set på undersøgelsestidspunktet udgjorde ca. 25 % af de samlede antal daglige brugere.

Dagligdagen
Til dagligt oplever personalet det fortsat rundt om på biblioteket. Hvor der er arbejdspladser, grupperum og andre steder at mødes, at hænge ud sammen eller at fordybe sig alene, findes de unge. Der er undervejs etableret flere af den type pladser, fordi behovet har vist sig større, og en kommende omflytning vil tage yderligere højde for dette behov.

Statistik 2011
Mens Walking the Library-undersøgelsen målte og kvantificerede brugerne og deres adfærd på biblioteket, har et kig på den seneste statistik, statistikken for 2011, et andet udgangspunkt, men resultatet peger i samme retning. En gennemgang af statistikken giver mulighed for at se på antallet af aktive brugere, der har været i kontakt med vores bibliotekssystem som lånere.

De ca. 16-20-årige unge (født i årene 1992-1996) udgør her samlet set 13,5 % af det antal brugere, der er registreret i bibliotekssystemet som aktive. Det siger ikke noget om, hvor meget eller hvordan de har brugt biblioteket, men udelukkende at deres antal er så stort.

At det er særligt markant ses af, at ingen andre aldersgrupper kommer i nærheden af dette høje antal. For andre fødselsår ser fordelingen mere jævn ud, og det høje tal for årene 1992-1996 skyldes ikke, at der er tale om store fødselsårgange, men kun at de unge bruger Hjørring Bibliotek rigtigt meget.

Det afspejler, at biblioteket har en tiltrækningskraft i forhold til aldersgrupperne, men også at Hjørring er en uddannelsesby. Dette ses også af aldersfordelingen i statistikken. Den viser, at der fra andre kommuner er særligt mange brugere, der er 20-24 år – født i 1989-1992.

Fremtiden
For Hjørring Bibliotek er det vigtigt også fremover at fastholde de unge. Derfor vil Hjørring Bibliotekerne også i fremtiden fokusere på denne målgruppe i indretningen, med tilbud om aktiviteter og arrangementer samt i markedsføringen

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget