Etik må være op til den enkelte bibliotekar

Skrevet af

15. november, 2012

På IFLA’s møde i Helsinki i august 2012 godkendte de internationale biblioteksorganisationer et etisk kodeks for bibliotekarer og informationsspecialister. I Danmarks Biblioteker nummer 6, 2012 opfordrer konstitueret stadsbibliotekar for Odense Centralbibliotek, Kent Skov Andreasen, til, at vi i Danmark også udarbejder et fælles etisk kodeks for bibliotekarer.

Her i Bibliotekarforbundet er vores konklusion klar: man kan ikke vedtage et etisk kodeks ud fra en standstankegang, og ønskes etiske retningslinjer for folkebibliotekerne må det gøres for det enkelte bibliotek.

At være bibliotekar er ikke et kald
Bibliotekarforbundet mener ikke, det giver mening at give bibliotekarerne et fælles etisk værdisæt. At være bibliotekar er en uddannelse eller arbejdsfunktion, og der er hverken et fælles DNA, ligesom det ikke er et kald. Derfor er det ikke rimeligt, at arbejdsgiverne blander sig i medarbejdernes etiske værdier. Det bør i stedet være op til bibliotekerne at udarbejde etiske værdier for arbejdspladsen, hvis man ønsker dette.

Bibliotekarer arbejder desuden på meget forskellige arbejdspladser både på folkebiblioteker, i det private og på det statslige område. Derfor er det urealistisk, at den enkelte bibliotekar kan efterleve et overordnet etisk kodeks uden at komme i konflikt med nogle af de regler, der kan være på den enkelte arbejdsplads – for eksempel i forhold til håndtering af fortrolige dokumenter. Og hvordan blev det lige til, at Open Access er en del af et etisk værdisæt?

Regler for reglernes skyld?
I IFLA’s oplæg står der, at det etiske kodeks er regler, der aldrig kan og skal efterleves af alle bibliotekarer. Kent Skov Andreasen skriver også i sit indlæg i Danmarks Biblioteker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det etiske kodeks skal anvendes, eller om der skal holdes øje med, hvordan de enkelte bibliotekarer forvalter det. Spørgsmålet er derfor, om ikke et sådant kodeks blot ender med at være tom retorik mere end et brugbart værktøj? Når der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det skal forvaltes, er det måske fordi, det bliver en næsten umulig opgave?

Regler og værdisæt findes i forvejen
I et land som Danmark er værdier som ytringsfrihed og ligestilling allerede skrevet ind i lovgivningen, og det er en naturlig del af vores samfund. Naturligvis skal der være opmærksomhed og diskussion af de etiske overvejelser for arbejdet i folkebibliotekerne. Men at tvinge et etisk værdisæt ned over hovedet på folk, fordi de tilfældigvis har et eksamensbevis, hvor der står bibliotekar DB eller cand.scient.bibl., er helt forfejlet.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget