Etik må være op til den enkelte bibliotekar

Skrevet af

15. november, 2012

På IFLA’s møde i Helsinki i august 2012 godkendte de internationale biblioteksorganisationer et etisk kodeks for bibliotekarer og informationsspecialister. I Danmarks Biblioteker nummer 6, 2012 opfordrer konstitueret stadsbibliotekar for Odense Centralbibliotek, Kent Skov Andreasen, til, at vi i Danmark også udarbejder et fælles etisk kodeks for bibliotekarer.

Her i Bibliotekarforbundet er vores konklusion klar: man kan ikke vedtage et etisk kodeks ud fra en standstankegang, og ønskes etiske retningslinjer for folkebibliotekerne må det gøres for det enkelte bibliotek.

At være bibliotekar er ikke et kald
Bibliotekarforbundet mener ikke, det giver mening at give bibliotekarerne et fælles etisk værdisæt. At være bibliotekar er en uddannelse eller arbejdsfunktion, og der er hverken et fælles DNA, ligesom det ikke er et kald. Derfor er det ikke rimeligt, at arbejdsgiverne blander sig i medarbejdernes etiske værdier. Det bør i stedet være op til bibliotekerne at udarbejde etiske værdier for arbejdspladsen, hvis man ønsker dette.

Bibliotekarer arbejder desuden på meget forskellige arbejdspladser både på folkebiblioteker, i det private og på det statslige område. Derfor er det urealistisk, at den enkelte bibliotekar kan efterleve et overordnet etisk kodeks uden at komme i konflikt med nogle af de regler, der kan være på den enkelte arbejdsplads – for eksempel i forhold til håndtering af fortrolige dokumenter. Og hvordan blev det lige til, at Open Access er en del af et etisk værdisæt?

Regler for reglernes skyld?
I IFLA’s oplæg står der, at det etiske kodeks er regler, der aldrig kan og skal efterleves af alle bibliotekarer. Kent Skov Andreasen skriver også i sit indlæg i Danmarks Biblioteker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det etiske kodeks skal anvendes, eller om der skal holdes øje med, hvordan de enkelte bibliotekarer forvalter det. Spørgsmålet er derfor, om ikke et sådant kodeks blot ender med at være tom retorik mere end et brugbart værktøj? Når der endnu ikke er taget stilling til, hvordan det skal forvaltes, er det måske fordi, det bliver en næsten umulig opgave?

Regler og værdisæt findes i forvejen
I et land som Danmark er værdier som ytringsfrihed og ligestilling allerede skrevet ind i lovgivningen, og det er en naturlig del af vores samfund. Naturligvis skal der være opmærksomhed og diskussion af de etiske overvejelser for arbejdet i folkebibliotekerne. Men at tvinge et etisk værdisæt ned over hovedet på folk, fordi de tilfældigvis har et eksamensbevis, hvor der står bibliotekar DB eller cand.scient.bibl., er helt forfejlet.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse