Europeana – et vindue til Europas kulturarv

Skrevet af

12. oktober, 2012

Filosofien bag Europeana er enkel: Lad os gøre genstandene på Europas museer, biblioteker og arkiver tilgængelige på nettet, så borgere i alle lande kan få glæde af dem, personligt og professionelt. Resultatet er imponerende: Europeana kan i dag præsentere over 20 millioner digitaliserede bøger, malerier, fotografier, film og museumsgenstande.

Don’t ask Google – ask Europeana
Idéen opstod omkring år 2000. En række europæiske nationalmuseer ville lave en søgebase, der kunne være alternativ til Google og – ikke mindst – overgå de kommercielle søgebaser i kvalitet og faglighed. Uanset om man søgte et berømt værk eller et mindre kendt objekt, så ville man knytte forbindelse til de originale kilder, så brugerne kunne være sikre på materialets ægthed.

I 2008 blev idéen realiseret under navnet Europeana, og omkring 1500 institutioner bidrager i dag til portalen. Det er etablerede navne som British Library i London, Rijksmuseum i Amsterdam og Louvre i Paris, der er repræsenteret side om side med mindre institutioner fra hele Europa.

Aha-oplevelsen
Europeana giver forskere, bibliotekarer, museumsansatte og andre mulighed for at samle viden og samarbejde i et flersproget rum, hvor brugere kan deltage, bidrage og lade sig inspirere. Man kan lave tematiske søgninger i materialet, se digitale udstillinger fra de store museer – eller blot kaste sig ud i en nysgerrig søgning, man ikke ved, hvor ender.

Det er ikke kun professionelle, der kan bidrage til og få glæde af Europeana. En af grundtankerne er, at alle borgere i Europa kan bidrage og levere indhold. Endnu er kendskabet til Europeana ikke særlig udbredt, men mulighederne er mange.

Hitlers postkort
Aktuelt er der en stor indsamling i gang, der leverer indhold til en digital udstilling om første verdenskrig 1914-18, Untold Stories of the First World War. Biblioteker og museer i Europa – blandt andet Sønderborg Slot og Roskilde Bibliotek – står for roadshows, hvor privatpersoner inviteres til at dele deres samleobjekter fra 1. verdenskrig.

Indsamlingen fokuserer på familiehistorier som supplement til de nationale beretninger, der i anledning af 100 årsdagen bliver digitaliseret af nationale og statslige biblioteker. Og det er tankevækkende læsning. Blandt de fremkomne genstande er et postkort fra en ung “A. Hitler”, der til en regimentskammerat blandt andet skriver “Jeg er i øjeblikket i tandlægebehandling. Jeg vil i øvrigt melde mig frivilligt til felten øjeblikkeligt”.

Skjulte skatte
Nogle genstande og emner er verdensberømte som Isaac Newtons værk Philoso-phiae naturalis principia mathematica, der indeholder hans love om bevægelse. Der er tegninger af Leonardo da Vinci, Johannes Vermeers maleri af “Pige med perleørering” og emner, der omhandler Berlinmuren. Andre er mere skjulte skatte, der – måske, måske ikke – en dag vil blive opdaget. Se selv!

 

Fakta om: Over 32 lande fra hele Europa bidrager løbende til udviklingen af Europeana. Organisatorisk hviler projektet på The Europeana Foundation, der har hovedsæde i Den Haag, Holland. Europeana finansieres af EU Kommissionen, lige som de enkelte lande også bidrager økonomisk.

Se mere på http://www.europeana.eu.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget