I den offentlige debat og i medierne dukker begrebet evidens hyppigt op. Typisk i forbindelse med diskussioner om effektiviteten af forskellige konkrete offentlige indsatser. Det kan f.eks. være hospitalernes screeningsprogrammer for brystkræft, sociale effekter af dagspengeperiodens ophør på incitamentet til at søge job eller virkninger af forskellige pædagogiske indsatser bl.a. inklusion i folkeskolen. Grundspørgsmålet inden for evidensbaseret viden er overalt, hvorvidt en given offentlig indsats virker eller ej. Eller rettere: i hvilken udstrækning en indsats virker.
I offentlige debatter bruges ordet evidens ofte om særligt pålidelige og saglige videnskabelige undersøgelser og dokumentation. Evidensens styrke kan her afhænge af de anvendte metoder, f.eks. om der er anvendt både en kontrol- og en forsøgsgruppe. Om deltagerne er tilfældigt udtrukne (randomiserede), eller om der er tale om empiriske data o.l. Det er oplagt, at biblioteker af enhver art har en særlig interesse i evidens – både som informationsformidlere og som direkte bidragydere til evidensproduktion – sidstnævnte er en rolle som især nogle forskningsbiblioteker har haft.
Bogen Evidens og systematiske reviews – en introduktion udkom i efteråret 2013 og er redigeret af undertegnede og nu afdøde professor Niels Ole Pors, begge fra Det Informationsvidenskabelige Akademi. Den er primært tænkt som lærebog for bachelorstuderende på lærer-, socialrådgiver- og bibliotekaruddannelsen. Hovedformålet er at give læseren et indblik i, hvad der udmærker evidensbaseret viden i forhold til andre former for viden f.eks. journalistisk, populærvidenskabelig o.l. viden. Det gør bogen ved at stille skarpt på produktion af systematiske reviews, der er evidenslitteraturens hovedgenre.
Begreb og proces
Et systematisk review belyser effekten af en eller flere nærmere afgrænsede offentlige indsatser på baggrund af pålidelige videnskabelige forskningsresultater. Kort sagt: hvad siger forskningen om f.eks. forskellige indsatser vendt imod misbrug på internettet? Virker de efter hensigten?
I ikke så få tilfælde må et systematisk review dog konkludere, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at vurdere effektiviteten af en given indsats.
Et systematisk review omfatter en uhyre grundig arbejdsproces med udtømmende litteratursøgning og kritisk screening af store mængder litteratur. Det er gennemgangen af denne proces fra A-Z, som skal ruste alle – ikke mindst studerende – til bedre at kunne både forstå og udnytte evidens i deres fremtidige professionelle virke på en hensigtsmæssig måde. Og den vil desuden kunne fremme et ideal om så vidt muligt at gøre offentlige beslutninger og indsatser evidensinformerede.
Evidensbaseret oplysning
Folkebibliotekernes interesse i evidens er oplagt. Bogen har især fokus på bibliotekernes oplysningsrolle og på deres evne til at hjælpe brugerne med at sondre mellem pålidelig og mindre pålidelig information; evidensproduktion bygger nemlig på både yderst eksplicitte og meget transparente kvalitetskriterier.
Herhjemme findes der tre evidensproducerende institutioner: 1) Nordic Cochrane Center inden for medicin på Rigshospitalet, 2) SFI Campbell inden for den sociale sektor og 3) Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Og alle tre har som deres vigtigste opgave at producere systematiske reviews inden for hvert deres felt. Især Cochrane Centret og dets leder Peter Gøtzsche har gjort sig gældende i den offentlige debat. Repræsentanter for SFI Campbell og Dansk Clearinghouse har bidraget med kapitler til bogen. Herudover har biblioteksleder Hanne Munch Kristiansen fra Psykiatrisk Forskningsbibliotek i Risskov og professor Birger Hjørland fra IVA medvirket med et centralt kapitel om litteratursøgningens metodik. Litteratursøgningens udtømmende karakter er helt essentiel for et godt systematisk review. Derfor er en Google-søgning langt fra tilstrækkelig. Her skal arbejdes med værktøjer, der stiller høje krav til bibliotekarisk professionalisme og søgekompetencer.
Der er forskellige tegn bl.a. i medierne på, at konkret og pålidelig viden om effekter er ved at komme i kurs igen og tilsvarende, at relativistiske anskuelser er på retur.
