Fagfolk nøglen til øget biblioteksbrug?

Skrevet af

19. marts, 2012

“Et åbent bibliotek – et godt bibliotek?” Sådan spurgte Vagn Ytte Larsen, DBs formand, bl.a. i sin leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i sammenhæng med de selvbetjente biblioteker. Siden begyndelsen af 2011 har de tre biblioteksfilialer i Ikast-Brande Kommune haft status af sådanne åbne biblioteker, her uden biblioteksfaglig betjening. 

I modsætning til de fleste andre kommuner, hvor der er etableret åbne biblioteker, er der i Ikast-Brande ikke mulighed for at møde en bibliotekar i åbningstiden. De åbne biblioteker er 100 % selvbetjente. I stedet for professionel betjening face-to-face har borgerne hvert sted mulighed for at få hjælp af en frivillig, der viser, hvordan man benytter selvbetjeningsmulighederne. Tilstedeværelsen af frivillige i tre timer om ugen er også ment som et forsøg på at skabe tryghed i et – måske – helt mennesketomt rum.
På trods af at åbningstiden er blevet mangedoblet, er udlånet samlet set overraskende faldet med 20 %. Noget af udlånsfaldet skyldes givetvis tekniske vanskeligheder med at få selvbetjeningen til at virke efter hensigten. Børnesygdomme, der ikke ændrer ved det bemærkelsesværdige i, at udlånet overhovedet er faldet. Det plejer nemlig at betyde et pænt stigende udlån, når det åbne bibliotek gør sin entré.

Hvorfor det er gået sådan i Ikast-Brande, er endnu ikke undersøgt. Som jeg ser det, er der tre forklaringer på udlånsfaldet. For det første er materialesamlingerne ikke noget at juble over. For det andet har alle tre filialer i en årrække haft en vigende benyttelse; man kunne derfor spørge sig selv, om grundlaget for at etablere succesrige åbne biblioteker overhovedet har været til stede?

Den forklaring, jeg hælder mest til, er dog, at der på filialerne ikke har været mulighed for at kunne møde et andet menneske; in casu: en bibliotekar eller anden biblioteksmedarbejder. Ifølge Dorte Salling Kromann, SDU, der har forsket i landdistrikter og i benyttelsen af bogbusser og filialer, er det nemlig af afgørende betydning for bibliotekets brugere, at biblioteket opleves som et socialt mødested med et personale, “der skaber en stemning”. Tilstedeværelsen af frivillige har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt ‘stemningsskabende’ på de åbne biblioteker i Ikast-Brande.

Vi planlægger derfor nu at få kortlagt oplevelser med henholdsvis forventninger til de åbne biblioteker og til behovet for f.eks. faguddannet bistand. Det sker ved, at vi senere i foråret går ud og spørger borgerne direkte.

Demokratisk oprustning uden biblioteker er varm luft

"Skal vi tage demokratisk oprustning alvorligt, skal vi opgradere bibliotekerne – ikke afvikle dem stille og roligt"

De, der aldrig har savnet en Bog, skal lære at ønske den”

Haralda Poulsen var en ildsjæl, en fremsynet bibliotekspioner og Danmarks første kvindelige centralbibliotekar.

DB Topmøde 2025

Bibliotekspolitisk Topmøde 2025 lukkede virkeligheden ind - lød temaet for de to dage – 24.-25. april – i Herning på den tidligere højskole Kulturhotellet.

Fokus på bibliotekernes samfundsmæssige rolle

Formålet med biblioteket er demokrati, et demokratisk robust og modstandsdygtigt samfund og demokratisk kompetente borgere.

Læsernes Bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen 'Underskud' – om værdien af omsorg, udgivet på Politikens Forlag

Ulve og giraffer

Topmødets indslag torsdag den 24. april og fredag den 25. april 2025 i Herning

Midtvejsmøde i Istanbul

IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde i Istanbul 4-9 april 2025, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.

Det Digitale Folkebibliotek fylder fem år!

"Vi bestemmer selv. Det er hele kernen i foreningen og fortællingen om DDF; vi er fælles om al IT ud mod borgerne."