Skrevet af
Martin Lundsgaard-Leth
“Et åbent bibliotek – et godt bibliotek?” Sådan spurgte Vagn Ytte Larsen, DBs formand, bl.a. i sin leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i sammenhæng med de selvbetjente biblioteker. Siden begyndelsen af 2011 har de tre biblioteksfilialer i Ikast-Brande Kommune haft status af sådanne åbne biblioteker, her uden biblioteksfaglig betjening.
I modsætning til de fleste andre kommuner, hvor der er etableret åbne biblioteker, er der i Ikast-Brande ikke mulighed for at møde en bibliotekar i åbningstiden. De åbne biblioteker er 100 % selvbetjente. I stedet for professionel betjening face-to-face har borgerne hvert sted mulighed for at få hjælp af en frivillig, der viser, hvordan man benytter selvbetjeningsmulighederne. Tilstedeværelsen af frivillige i tre timer om ugen er også ment som et forsøg på at skabe tryghed i et – måske – helt mennesketomt rum.
På trods af at åbningstiden er blevet mangedoblet, er udlånet samlet set overraskende faldet med 20 %. Noget af udlånsfaldet skyldes givetvis tekniske vanskeligheder med at få selvbetjeningen til at virke efter hensigten. Børnesygdomme, der ikke ændrer ved det bemærkelsesværdige i, at udlånet overhovedet er faldet. Det plejer nemlig at betyde et pænt stigende udlån, når det åbne bibliotek gør sin entré.
Hvorfor det er gået sådan i Ikast-Brande, er endnu ikke undersøgt. Som jeg ser det, er der tre forklaringer på udlånsfaldet. For det første er materialesamlingerne ikke noget at juble over. For det andet har alle tre filialer i en årrække haft en vigende benyttelse; man kunne derfor spørge sig selv, om grundlaget for at etablere succesrige åbne biblioteker overhovedet har været til stede?
Den forklaring, jeg hælder mest til, er dog, at der på filialerne ikke har været mulighed for at kunne møde et andet menneske; in casu: en bibliotekar eller anden biblioteksmedarbejder. Ifølge Dorte Salling Kromann, SDU, der har forsket i landdistrikter og i benyttelsen af bogbusser og filialer, er det nemlig af afgørende betydning for bibliotekets brugere, at biblioteket opleves som et socialt mødested med et personale, “der skaber en stemning”. Tilstedeværelsen af frivillige har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt ‘stemningsskabende’ på de åbne biblioteker i Ikast-Brande.
Vi planlægger derfor nu at få kortlagt oplevelser med henholdsvis forventninger til de åbne biblioteker og til behovet for f.eks. faguddannet bistand. Det sker ved, at vi senere i foråret går ud og spørger borgerne direkte.
