Fagfolk nøglen til øget biblioteksbrug?

Skrevet af

19. marts, 2012

“Et åbent bibliotek – et godt bibliotek?” Sådan spurgte Vagn Ytte Larsen, DBs formand, bl.a. i sin leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i sammenhæng med de selvbetjente biblioteker. Siden begyndelsen af 2011 har de tre biblioteksfilialer i Ikast-Brande Kommune haft status af sådanne åbne biblioteker, her uden biblioteksfaglig betjening. 

I modsætning til de fleste andre kommuner, hvor der er etableret åbne biblioteker, er der i Ikast-Brande ikke mulighed for at møde en bibliotekar i åbningstiden. De åbne biblioteker er 100 % selvbetjente. I stedet for professionel betjening face-to-face har borgerne hvert sted mulighed for at få hjælp af en frivillig, der viser, hvordan man benytter selvbetjeningsmulighederne. Tilstedeværelsen af frivillige i tre timer om ugen er også ment som et forsøg på at skabe tryghed i et – måske – helt mennesketomt rum.
På trods af at åbningstiden er blevet mangedoblet, er udlånet samlet set overraskende faldet med 20 %. Noget af udlånsfaldet skyldes givetvis tekniske vanskeligheder med at få selvbetjeningen til at virke efter hensigten. Børnesygdomme, der ikke ændrer ved det bemærkelsesværdige i, at udlånet overhovedet er faldet. Det plejer nemlig at betyde et pænt stigende udlån, når det åbne bibliotek gør sin entré.

Hvorfor det er gået sådan i Ikast-Brande, er endnu ikke undersøgt. Som jeg ser det, er der tre forklaringer på udlånsfaldet. For det første er materialesamlingerne ikke noget at juble over. For det andet har alle tre filialer i en årrække haft en vigende benyttelse; man kunne derfor spørge sig selv, om grundlaget for at etablere succesrige åbne biblioteker overhovedet har været til stede?

Den forklaring, jeg hælder mest til, er dog, at der på filialerne ikke har været mulighed for at kunne møde et andet menneske; in casu: en bibliotekar eller anden biblioteksmedarbejder. Ifølge Dorte Salling Kromann, SDU, der har forsket i landdistrikter og i benyttelsen af bogbusser og filialer, er det nemlig af afgørende betydning for bibliotekets brugere, at biblioteket opleves som et socialt mødested med et personale, “der skaber en stemning”. Tilstedeværelsen af frivillige har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt ‘stemningsskabende’ på de åbne biblioteker i Ikast-Brande.

Vi planlægger derfor nu at få kortlagt oplevelser med henholdsvis forventninger til de åbne biblioteker og til behovet for f.eks. faguddannet bistand. Det sker ved, at vi senere i foråret går ud og spørger borgerne direkte.

En skabelon for data-arbejde i regionen

I Nordjylland har man fundet på effektiv model for at arbejde med data på tværs af regionen. Man slår flere datafluer med ét organisatorisk smæk

“Bare gør det!”, siger bibliotekschefen

Danmarks Biblioteker har besøgt Albertslund Bibliotek og spurgt, hvorfor man har kastet sig over Danmarks første erhvervs-ph.d. på et folkebibliotek

ALFABET: En ny aktør i litteraturens økosystem

Hvordan kan det nationale litteratur- og poesihus Alfabet bidrage til at udvikle litteraturen og styrke formidlingen af den, og hvad betyder det for folkebibliotekerne?

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner