Faglitterær festival på Lyngby Stadsbibliotek fik mange mænd og unge mennesker på biblioteket

Skrevet af

13. juni, 2019

Hvorfor overhovedet kaste sig ud i at lave en litteraturfestival med faglitteraturen som omdrejningspunkt?

Det spørgsmål er der åbenlyst flere gode svar på. Helt grundlæggende arbejder vi på Lyngby Stadsbibliotek med et udtalt fokus på litteraturformidlingen. Vi guider altid til gode læseoplevelser, både når vi i dagligdagen står ansigt-til-ansigt med vores lånere, og når vi afholder vores arrangementer. Og det gælder uanset om det er skønlitteraturen eller faglitteraturen, der er i fokus. Derudover var der så en voksende interesse hos vores lånere.

Træk virkeligheden ned fra hylderne
At faglitteraturen er en genre i vækst, ser man på hyldeprioriteringerne ude hos boghandlerne og i supermarkederne. Og tendensen har også været tydelig i lufthavnenes kiosker igennem en længere årrække, hvor man har kunnet se, at den mere populære faglitteratur optog flere og flere hyldemeter.

En tendens, der måske også vidner om en bredere kulturforbrugstendens, hvor interessen for virkeligheden, der omgiver os og det levede liv, generelt er dominerende. Vi streamer nørdede dokumentarer og true crime-serier, læser biografier og autofiktion, ligesom vi lytter til podcasts som aldrig før. Så hvorfor ikke trække virkeligheden ned fra hylderne og levendegøre den med stærke foredragsholdere, nye debatkoncepter og i det hele taget en nysgerrig og levende formidling af den indsigt, vi som kulturforbrugere så gerne vil have kurateret?  

Vi har i Lyngby i lang tid arbejdet med arrangementer, hvor skønlitteraturen er omdrejningspunktet, og når faglitteraturen endelig har været i fokus, har vi sjældent behandlet det litterært, men i stedet fokuseret på temaet.

Også i et bredere kommunalt perspektiv gav initiativet god mening, da selve profilen på Faglitterær festival passer til Lyngby-Taarbæk Kommune, der som Vidensby rummer en masse vidensarbejdspladser og ikke mindst forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvorfor festivalen i det hele taget taler ind i en eksisterende kommunal strategi.

Nye ansigter på biblioteket
Det er ingen hemmelighed, at det er en krævende opgave for hele personalet at holde så høj en arrangementskadence henover tre uger, men samtidig har det været en gave at få muligheden for at tænke litteraturformidling på nye måder og med et ikke-skønlitterært indhold.

Og så gør det jo kun det hele mere værdifuldt, at vi har fået så meget positiv feedback på initiativet. Vores tal viser da også, at vi fik solgt over dobbelt så mange billetter som forventet, ligesom vi måtte oprette ventelister til adskillige af de udsolgte arrangementer. Selv de mere nicheprægede arrangementer solgte godt.

Der er ingen tvivl om, at diversiteten i vores festivalprogram resulterede i, at vi så en masse nye ansigter til biblioteksarrangementerne. Ikke mindst langt flere mænd og unge mennesker, som – udover de skrivende ved studiepladserne – ikke er dem, vi ser flest af til vores sædvanlige arrangementer. Men ved at lave en række korte og skarpt vinklede morgenarrangementer – vores såkaldte Wake-up Calls hver fredag morgen kl. 8.30 under festivalen – var det muligt at få flere hundrede gymnasieelever til at deltage. Både Car-sten Jensen, der med bogen Mod stjernerne talte direkte til ungdommen og Imran Rashid, der berettede om digital afhængighed, leverede 50-minuttersoplæg, der kickstartede de unge gymnasieelevers fredag.

Derudover oplevede vi også, at deciderede fagfolk deltog. Til Lone Franks og Pernille Rosenkjærs dokumentarfilm Hunting for Hedonia stillede flere tilhørere spørgsmål, der var udtryk for en dyb indsigt i fagområdet.

Internationalt islæt og mere til børn
Ovenpå dette års Faglitterære festivals succes har vi straks besluttet os for at gentage festivalen til næste år. Og selvom vi skruer lidt ned for festivalens længde, bliver der på ingen måde skåret i ambitionsniveauet. Besøgstallene og den positive respons fra borgerne beviste, at interessen for den levende, faglitterære formidling er der.

Også hos børnene. De kom bl.a. som små astronauter med på en rejse til rummet, ligesom de fik set på verdens farligste dyr sammen med Sebastian Klein, men næste år skal de have meget mere. Alle vores børnearrangementer var udsolgte, og der var generelt stor aktivitet ved vores faglitterære børneudstillinger.

Vi oplevede, at de, som måske ellers ikke er så læselystne, fandt faglitteraturen tiltalende. Givetvis fordi den i højere grad taler mere direkte ind i deres interessefelter. Derudover kommer vi også til at øge ambitionsniveauet til næste års festival. Vi har fået skabt en virkelig god og professionel ramme om initiativet, som sagtens kan bære den målsætning.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget