Manglende fokus og nedprioritering har ramt musikken i bibliotekerne. Formand for DMBF og musikbibliotekar ved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Emilie Wieth-Knudsen, liner de mest presserende problemer op og fortæller om sine ønsker til et nyt projekt igangsat af Slots- og Kulturstyrelsen.
Kvaliteten i bibliotekernes musikbetjening har mand og mand imellem de senere år vakt stadig voksende bekymring i musikbibliotekskredse og blandt musikbrugere i bibliotekerne. Tidligere i år gik DMBF, Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne, bl.a. ud med spørgsmålet: Hvem har egentlig ansvaret for udviklingen? Ligesom man efterlyste en ny fælles indsats for den lovpligtige musikservice.
Hvorfor er DMBF bekymret?
“Musik som fagligt speciale nedprioriteres mange steder. Med det store fald i udlånet af især cd’er har mange biblioteker skåret kraftigt ned på musikindkøbet og musikformidlingen. Der er ikke mange nye stillinger, der har musik som hovedfokus. Det er et problem i forhold til den almene befolknings mulighed for at møde musikken i en uvildig og ikke-kommerciel sammenhæng gennem adgang til relevante materialer som indspillet musik, noder, instrumentskoler, musiklitteratur osv. Og et problem i forhold til manglende adgang til musikformidling i form af bl.a. levende musik, lytteklubber, artikler og artist talks”, fortæller DMBF’s formand.
Den digitale musik og noderne
Emilie Wieth-Knudsen ser de helt store udfordringer og problemer i bibliotekernes lovpligtige musikopgave omkring den digitale musik. Her udgør noderne et særskilt problem, som langt fra får opmærksomhed nok.
“Det er en udfordring at få udviklet et digitalt musikbibliotekstilbud for folkebibliotekerne. Der er mange rettigheder, der skal forhandles, hvis man skal give adgang til digital musik. Hvis man ikke giver adgang til digital musik, skal man kunne tilbyde borgerne adgang til en fysisk samling. Der foregår lige nu et vigtigt arbejde med at afklare mulighederne for et nyt fælles digitalt musiktilbud, men der er f.eks. ikke fokus på digitale noder. Noder har traditionelt ikke et højt udlån og ryger derfor ofte ud i kassationsrunder, hvor kriterierne ikke passer til den måde, noder bruges på og den relativt eviggyldige værdi, de har. Musik er ikke kun indspillet musik på cd eller digitale musiktjenester. Det er også noder og en videnskab i form af forskning og musikteori. Bibliotekerne kan understøtte musikudøvelsen i lokalsamfundet ved f.eks. at stille relevante noder og instrumentskoler til rådighed for musikskoleelever og udøvende musikere. Men den rolle er i fare for at forsvinde med den udvikling, vi har set på musikbiblioteksområdet de senere år”, påpeger DMBF’s formand og fortsætter:
“Formidlingen af den digitale musik bør efter min mening ikke overlades udelukkende til kommercielle aktører. Men hvis bibliotekerne kunne indgå et godt samarbejde med leverandørerne kunne man måske ende med at berige hinandens platforme fremfor at se det som en unfair konkurrence. Det er dog ikke kun en udfordring på musikområdet, vi ser det jo lige nu på e-bogsområdet også. Så det er vigtigt at blive ved med at insistere på den gode dialog. Vores forening har ikke løsningen, men vi vil gerne være med til at finde frem til den.”
Ønsker til fremtiden
Slots- og Kulturstyrelsen har nedsat en projektgruppe, som skal se på musikkens udvikling i biblioteksregi – og som det bl.a. hedder i kommissoriet af 13. maj i år ’komme med forslag og generere idéer til, hvad en national indsats på musikområdet kan bestå i’, her deltager også DMBF’s formand.
Kan du nævne tre ting, som du selv helt konkret håber kommer ud af dette udvalgsarbejde?
“1. Øget forståelse for musikkens betydning for menneskers liv og dermed for musikkens berettigelse i folkebibliotekerne.
2. Et bedre samarbejde med relevante musikalske aktører i (lokal)samfundet: Musikskoler, musikere, komponister, up-coming bands, folkeskolernes og gymnasiernes musikundervisning, lokale kor og orkestre m.fl.
3. Samarbejde mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne på musikområdet samt relevante museer og musikarkiver. Da Dansk Musikbiblioteksforening repræsenterer alle disse institutioner er det et naturligt for mig at have det perspektiv med i forhold til projektgruppens arbejde.”
Lige nu ser Emilie Wieth-Knudsen optimistisk på situationen.
“Jeg er virkelig glad for det fokus, der lige nu er på musikområdet indenfor bibliotekssektoren. Det er fantastisk, at vi får denne her debat. Både på styrelsesniveau, i forhold til et digitalt tilbud og på foreningsniveau gennem bl.a. jer i Danmarks Biblioteksforening og BF. Jeg har store forventninger til det hele!”, lyder det fra en meget engageret musikformand.
Debattemaet om musikken startede i sidste nummer af Danmarks Biblioteker med artiklerne “Derfor satser Odense på musikbiblioteket” og “Musikken & biblioteket. Vejen frem” med Susanne Buus-Pedersen.
