Der er også noget at komme efter. 836 stande, 4.190 arrangementer, hvis man regner præsentationer på standene med. Heraf 422 egentlige seminarer med 870 forelæsere. Og bøgerne selvfølgelig. Selvom vi godt kender statistikken over bogudgivelser, så er det overvældende fysisk at se så stor en del af dem præsenteret på én gang i så blomstrende mangfoldighed. At der findes så mange værker med arkitekturhistoriske emner, så mange spændende lokalhistoriske værker, så stort et udvalg af spændende, nybrydende skole- og lærebøger etc. Bogdød? Nej! En forandret platform for bogen? Ja! Den fysiske bog har stadig et enormt publikum, det viser messen. Og det er stimulerende at se, hvor godt bogen kan markedsføres.
Hvad gør de anderledes i Gøteborg?
Hvordan er det muligt i en gammel industri- og handelsby som Gøteborg at trække mellem tre og fire gange så mange besøgende og fire gange flere udstillere end BogForum i København, selv om de to messer har næsten lige mange år på bagen? Mit bud er enkelt. Bogmessen har et langt bedre program og er meget bedre markedsført. Der har åbenlyst været en positiv udviklingsspiral: Hvis man er i branchen og vil noget, må man være her.
Bibliotekerne er her stadig i stort tal, selvom ordet er gledet ud af navnet. Bogmässan er i lighed med Bogforum kommercielt drevet, og der er og har været flere forretningsmæssige muskler bag Bogmässan. Messen startede i 1985 som en biblioteksmesse med 5.000 besøgende. Året efter blev det til Bok och Bibliotek, som efter bare fem år tidoblede det første besøgstal. En del af forklaringen herpå er nok samarbejdet med den topprofessionelle arrangør Svenska Mässan.
Scener og torve
Spredt ud over de store messehallers næsten endeløse rækker af stande er der torve og scener, hvor der er temapræsentationer og foredrag. Der er Biblioteks- og fortællerscenen, et spændende nyt arkitekturtorv, Staden, med fine præsentationer af byplansudfordringerne i Gøteborg. Der er et voldsomt besøgt Psykologitorv, der diskuterer mange udbredte diagnoser. Der er Litteraturscenen, De litterære selskabers scene, Seriescenen, Ung scenen, Børnetorvet, Havescenen og mange flere.
Et af de mest spændende torve er Forskertorvet. Det er de svenske universiteter, der naturligvis alle har stande, der her præ-senterer aktuel forskning enten ved forelæsninger eller paneldiskussioner. En interessant debat var fx om demokratiets drivkræfter historisk og aktuelt. Historisk har kollektive bevægelser spillet en stor rolle. Nu er det mere sociale medier på et anarkisk styret internet. De institutioner og greb, vi har haft til at håndtere økonomiske, sociale og kulturelle problemer med, fungerer ikke så godt længere. Og hvad betyder den postfaktuelle tendens for demokratiet? Der har altid været en sammenhæng mellem demokrati og viden, og der er behov for at genskabe autoriteten. Det kan bl.a. ske ved at skabe lokale kundskabsbaser, mente en forsker uden at nævne biblioteket!
Det tematiske samarbejde mellem forskellige udstillere på scenerne, tror jeg, er en af de afgørende grunde til succesen. Og skarpt fokus på ét overordnet tema. I år ytringsfrihed, som en markering af 250-året for den første svenske ytringsfrihedsforordning, verdens første. Markeret med et stort udbud af talere fra hele verden, der gav et billede af de aktuelle udfordringer for ytringsfriheden.
Hatten af for Sverige og Bogmessen.
Bildning – dannelse – er næste års hovedtema på Bokmässan. Den afholdes i dagene 28. september til 1. oktober 2017 og har tillige fokus på Finland og landets 100 årsjubilæum som selvstændig nation. Følg med på https://bokmassan.se
JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk.
