Fantastisk bogmesse i Gøteborg

Skrevet af

Jens Thorhauge

15 december, 2016

Der er også noget at komme efter. 836 stande, 4.190 arrangementer, hvis man regner præsentationer på standene med. Heraf 422 egentlige seminarer med 870 forelæsere. Og bøgerne selvfølgelig. Selvom vi godt kender statistikken over bogudgivelser, så er det overvældende fysisk at se så stor en del af dem præsenteret på én gang i så blomstrende mangfoldighed. At der findes så mange værker med arkitekturhistoriske emner, så mange spændende lokalhistoriske værker, så stort et udvalg af spændende, nybrydende skole- og lærebøger etc. Bogdød? Nej! En forandret platform for bogen? Ja! Den fysiske bog har stadig et enormt publikum, det viser messen. Og det er stimulerende at se, hvor godt bogen kan markedsføres.

Hvad gør de anderledes i Gøteborg?
Hvordan er det muligt i en gammel industri- og handelsby som Gøteborg at trække mellem tre og fire gange så mange besøgende og fire gange flere udstillere end BogForum i København, selv om de to messer har næsten lige mange år på bagen? Mit bud er enkelt. Bogmessen har et langt bedre program og er meget bedre markedsført. Der har åbenlyst været en positiv udviklingsspiral: Hvis man er i branchen og vil noget, må man være her.

Bibliotekerne er her stadig i stort tal, selvom ordet er gledet ud af navnet. Bogmässan er i lighed med Bogforum kommercielt drevet, og der er og har været flere forretningsmæssige muskler bag Bogmässan. Messen startede i 1985 som en biblioteksmesse med 5.000 besøgende. Året efter blev det til Bok och Bibliotek, som efter bare fem år tidoblede det første besøgstal. En del af forklaringen herpå er nok samarbejdet med den topprofessionelle arrangør Svenska Mässan.

Scener og torve
Spredt ud over de store messehallers næsten endeløse rækker af stande er der torve og scener, hvor der er temapræsentationer og foredrag. Der er Biblioteks- og fortællerscenen, et spændende nyt arkitekturtorv, Staden, med fine præsentationer af byplansudfordringerne i Gøteborg. Der er et voldsomt besøgt Psykologitorv, der diskuterer mange udbredte diagnoser. Der er Litteraturscenen, De litterære selskabers scene, Seriescenen, Ung scenen, Børnetorvet, Havescenen og mange flere.

Et af de mest spændende torve er Forskertorvet.  Det er de svenske universiteter, der naturligvis alle har stande, der her præ-senterer aktuel forskning enten ved forelæsninger eller paneldiskussioner. En interessant debat var fx om demokratiets drivkræfter historisk og aktuelt. Historisk har kollektive bevægelser spillet en stor rolle. Nu er det mere sociale medier på et anarkisk styret internet. De institutioner og greb, vi har haft til at håndtere økonomiske, sociale og kulturelle problemer med, fungerer ikke så godt længere. Og hvad betyder den postfaktuelle tendens for demokratiet? Der har altid været en sammenhæng mellem demokrati og viden, og der er behov for at genskabe autoriteten. Det kan bl.a. ske ved at skabe lokale kundskabsbaser, mente en forsker uden at nævne biblioteket!

Det tematiske samarbejde mellem forskellige udstillere på scenerne, tror jeg, er en af de afgørende grunde til succesen. Og skarpt fokus på ét overordnet tema. I år ytringsfrihed, som en markering af 250-året for den første svenske ytringsfrihedsforordning, verdens første. Markeret med et stort udbud af talere fra hele verden, der gav et billede af de aktuelle udfordringer for ytringsfriheden. 

Hatten af for Sverige og Bogmessen.

Bildning – dannelse – er næste års hovedtema på Bokmässan. Den afholdes i dagene 28. september til 1. oktober 2017 og har tillige fokus på Finland og landets 100 årsjubilæum som selvstændig nation. Følg med på https://bokmassan.se

JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk.

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...