Farvel til den sidste rigsbibliotekar

Skrevet af

27. juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Mindeord: Morten Laursen Vig.

Tidligere rigsbibliotekar Morten Laursen Vig døde 26. marts, 91 år gammel.

Efter cand.mag. eksamen i historie og latin fra Aarhus Universitet blev Laursen Vig 1960 ansat som forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus. Her blev han 1965 leder af publikumsarbejdet, og flyttede i 1967 til en lignende stilling i det den gang nye Odense Universitetsbibliotek. I 1970 blev han medlem af interimstyret for Roskilde Universitetscenter for at forberede etablering af et nyt universitetsbibliotek på RUC. Da biblioteket var etableret i 1972 overtog Laursen Vig stillingen som bibliotekschef. Den stilling varetog han til han i 1986 med titel af rigsbibliotekar blev chef for den nye institution Rigsbibliotekarembedet, der fik koordinerende opgaver for forskningsbibliotekerne.

Da Rigsbibliotekarembedet blev lagt sammen med Bibliotekstilsynet under navnet Statens Bibliotekstjeneste fortsatte Morten Laursen Vig som chef, indtil han gik på pension i 1997.

De år, hvor Laursen Vig havde den ledende position som rigsbibliotekar og leder af Statens Bibliotekstjeneste, var den periode, hvor afgørende ændringer i bibliotekerne fandt sted. Informationsteknologien betød store ændringer i arbejdsprocesser, materialetyper og nye udlånsmønstre. Det betød også nye samarbejdsmuligheder mellem bibliotekerne, men også krav til nationale standarder og koordinering mellem bibliotekstyperne – en vanskelig opgave, der krævede smidighed og styrke, men som skabte respekt og forståelse for de investeringer, der var nødvendig i de omstillinger bibliotekerne gennemgik.

Ledestjernen for hans indsats var samarbejdet mellem biblioteker, og hans tog afstand fra ‘lejrtænkning’, uanset hvor den kom fra. Han var respekteret i og uden for biblioteksverdenen for sin faglige indsigt og sin politiske forståelse.

Morten Laursen Vig var også stærkt engageret i det internationale samarbejde, hvor han var aktiv i forskellige udvalg, men det var dog det nordiske samarbejde, han fandt vigtigt. Her mødte han kolleger, der også blev en del af hans store vennekreds.

Som forhenværende rigsbibliotekar fulgte han fortsat udviklingen i de tre biblioteker, han havde arbejdet i, med stor interesse og vendte ofte tilbage til sin fortid på Statsbiblioteket. Selv om han forstod det hensigtsmæssige i at fusionere ‘sit’ gamle bibliotek med Det Kongelige Bibliotek, fandt han navneskiftet urimeligt, hvilket skiftende kulturministre fik at høre.

Vi har begge har fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Morten Laursen Vig, og vi har værdsat hans faglighed, hans grundige tilgang og også hans dejlige humør, der ofte kunne lette en lidt anspændt stemning. Det er en af de store biblioteksskikkelser, der er gået bort.

NIELS MARK, tidl. direktør for Statsbiblioteket, og SVEND LARSEN, direktør for Det Kgl. Bibliotek.


Morten Laursen Vig efterlader sig sin kone Edel Vig Laursen og sønnerne Thomas, Torsten og Jacob med familier.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget