Farvel til Styrelsen for Bibliotek og Medier og GODDAG til Kulturstyrelsen

Skrevet af

14. februar, 2012

At Det Kongelige Teater er midt i endnu en storstilet spareøvelse og omstillingsproces er vist ikke undgået nogens opmærksomhed. Langt mindre, ja stort set ingen interesse har en anden større omstillings- og besparelsesøvelse vakt i offentligheden.
Under overskriften “Organisatoriske ændringer på Kulturministeriets område” meddeltes omverdenen uden nogen forskræp eller høring eller lignende i en pressemeddelelse den 6. december 2011, at: “Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme etableres som to nye styrelser i Kulturministeriet. Yderligere sker en fusion af de administrative opgaver på tværs af Kulturministeriets koncern”.

Ny superstyrelse
Den omtalte fusion indebærer først og fremmest oprettelse af Kulturstyrelsen ved “en sammenlægning af de tre eksisterende styrelser, nemlig Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier” pr. 1. januar 2012. Om baggrunden oplyste kulturminister siden den 3. oktober, Uffe Elbæk: “Med disse ændringer fremtidssikrer vi Kulturministeriets organisation. Dermed lever vi også op til regeringens målsætning om en mere effektiv administration.” Og videre hed det: “ændringerne sker for at kunne udnytte faglig synergi og kunne håndtere Kulturministeriets fremadrettede økonomiske udfordringer”.

Udfordringer, som den nye direktør for det hele, Anne Mette Rahbæk, den 17. januar med beklagelse kunne oplyse bl.a. drejede sig om en samlet besparelse på 12. mio. kroner på driftsbudgettet, heraf de seks på personalesiden, hvorfor man samme dag havde varslet ni medarbejdere afskediget, og i øvrigt ikke ville genbesætte atter andre seks stillinger, ledige i forbindelse med naturlig afgang. Med disse budgetmæssige tilpasninger, understregede den nye direktør, vil der være bragt balance i budgetterne for de kommende år. Målet har angiveligt været at få skabt ro om økonomien, så den nyfusionerede organisation kan fokusere på de faglige synergieffekter af fusionen.

Den nye organisation omfatter fem fagkontorer eller centre, som de kaldes. Direktionen udgøres udover adm. direktør Anne Mette Rahbæk, siden 2011 direktør for Kulturarvsstyrelsen og før det vicedirektør i en kortere årrække, af to områdedirektører: Jens Thorhauge, fra 1997 direktør for Styrelsen for Biblioteker, og siden 2008 for Styrelsen for Bibliotek og Medier, og Poul Bache, siden 2003 direktør for Kunststyrelsen.
Center for Bibliotek og Medier ledes af et chefteam på to: Susanne Mahler (medier) og Jakob Heide Pedersen  (biblioteker).  Centrets opgaver er, hedder det bl.a., at: “forvalte ordninger, der sikrer fortsat produktion og distribution af medieindhold og sekretariatsbetjener en række nævn og udvalg, bl.a. Radio og tv-nævnet, Dagbladsnævnet, Koordinationsudvalget for Netbiblioteker og Bibliografisk Råd.”

Læs mere på www.kulturstyrelsen.dk

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget