På folkebiblioteksområdet står kommunerne for hovedparten af de årlige driftsudgifter med godt 2,5 mia. kroner, mens staten står for løsning af faste centrale opgaver og giver bidrag til udvikling, som Kulturstyrelsen uddeler. I samarbejde med KL og Danmarks Biblioteksforening har man hvert år i styrelsen således udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler til. Denne pulje reduceres nu markant; hvis forslaget går igennem med 33%.
Ærgerlig opbremsning for eksperimenter
I den anledning har Danmarks Biblioteksforening og Biblioteks-chefforeningen meldt offentlig ud, hvor bekymrende denne udvikling er.
“Hvert år har vi i Danmarks Biblioteksforening sammen med KL udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler til. Selvom det har været en begrænset pulje på 20 mio. kr., har det været et godt sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og skolevæsener, når der har skullet tænkes i fælles udviklingsprojekter", siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A) og fortsætter: “Jeg synes, det er så ærgerligt, når en statslig politik bremser udvikling og investering i vidensinstitutioner, som vi ser med universiteter og nu altså også biblioteker.”
Digitale omstillingsinitiativer sat på ‘hold’
Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard er enig og siger: “Beskæringen af udviklingsmidlerne fra 20 mio. kr. til nu kun ca. 13 mio. kr. synes muligvis ikke af meget, når den samlede årlige udgift til bibliotekerne ude i kommunerne er over 2,5 mia. kroner.
Men netop det, at staten viser, at det nytter at udvikle i fælleskab har været et vigtigt signal, som har startet mange af de innovative løsninger, vi kender fra bibliotekssektoren i dag. F.eks. de mange digitale løsninger til udviklingen af de rum og services, som Danmarks mest besøgte kulturinstitution, biblioteket, har udviklet.
Gang på gang er bibliotekerne blevet fremhævet som foregangsinstitutioner i forhold til omstilling, nytænkning, teknologisk udvikling osv. – blandt andet takket være udviklingsmidlerne. Derfor er der også så ærgerligt, at man vælger at beskære en i forvejen meget lille pulje med en tredjedel.”
Udviklingspuljens 2016-fokus
Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er etableret jf. §18 i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000. Puljens strategiske indsatsområder for 2016 er offentliggjort og består af fire temaer:
• Biblioteksbetjening af børn
• Det fysiske bibliotek
• Det pædagogiske læringscenter som didaktisk sparringspartner og vejleder
• Littaturens rolle på fremtidens bibliotek
Efterårets finanslovsforhandlinger vil vise, hvor galt det kommer til at gå.
