Landets folkebiblioteker bliver i politiske sammenhænge ofte fremhævet som nogle af de mest omstillingsparate i landet. Måske for omstillingsparate eller i alle tilfælde får de ikke sagt højt nok til og fra, når man påtager sig nye opgaver. Øjensynlig går det nemlig ofte ikke op for hverken mange af politikerne eller kommunens forvaltning, at der er grænser for, hvor meget biblioteket kan påtage sig, uden at der følger ressourcer med.
Dén situation kan blive katastrofal for bibliotekets lovpligtige opgave. Den skal der, ifølge Mogens Vestergaard, kæmpes for. “Vi skal have flere bibliotekschefer op på ølkasserne overalt”, lød den kontante opfordring fra Bibliotekschefforeningens formand til medlemmerne på BCFs generalforsamling i Vejle den 6. februar.
Biblioteket – frit jagtbytte?
Bibliotekernes succes blandt borgerne og som partner for det offentlige f.eks. omkring borgerservice, omstillingen til digital kommunikation med det offentlige mv., er en uholdbar udvikling, hvis kommunerne i stort tal samtidig vælger at spare på biblioteksbudgettet, lød det fra bibliotekschefforeningens formand. Der også i den sammenhæng nævnte, at man i nogle kommuner har valgt at lade ledelsen af biblioteket være en del af en kulturchefstilling eller en borgerservice-chefstilling med en koordinator til at tage sig af dagligdagen på biblioteket.
“Man kan få den tanke, at biblioteket måske er på vej til at blive set som et sted med frie ressourcer, som kan anvendes i andre formåls tjeneste, og at bibliotekets fundamentale opgaver nedprioriteres. Der er eksempler på, at f.eks. borgerservice-opgaven fylder temmelig meget i samarbejdet”, mente Vestergaard.
Intet vidensamfund – uden biblioteket
“Der er tale om en bekymrende udvikling, der stiller store krav til bibliotekschefernes evne og vilje til at tale bibliotekets sag. Ikke for selvglædens skyld, men fordi den grundlæggende opgave: oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet – fortsat er væsentlig for mennesker”, understregede Mogens Vestergaard også. “Hverken vidensamfundet eller oplevelsesøkonomien giver ikke i sig selv muligheden for at blive klogere på livet og sig selv. Biblioteket er som public service-institution en væsentlig faktor i bestræbelserne for den enkelte i at skabe sit eget liv, mestre dets udfordringer og lykkes med det.”
Dette sammenholdt formanden med, at bibliotekerne samtidig selv er inde i en rivende og rigtig udvikling, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek, e-bogsområdet, nye formidlingsprojekter mv.
Opbakning?
Om de tilstedeværende chefer og BCF-medlammer var enige i formandens og bestyrelsens analyse og vurdering eller ej, blev ikke rigtig klart. For beretningen rejste ingen debat. Men kan man tro den gamle talemåde om, at ’Den, der tier, samtykker’ så kan vi snart forvente, at se bibliotekscheferne tage bladet fra munden og rykke (endnu) mere direkte og aktivt ud, når det gælder bibliotekernes opgaver og udvikling!
Bibliotekschefforeningen har 127 medlemmer og repræsenterer landets bibliotekschefer og andre fra bibliotekernes ledelseslag. BCF er en af Danmarks Biblioteksforenings nære samarbejdspartnere og indgår i Biblioteksparaplyen sammen med landets øvrige biblioteksorganisationer, der også tæller bl.a. forskning, fag- og uddannelsesbiblioteker samt skolebiblioteker.
I BCFs bestyrelse sidder udover Mogens Vestergaard desuden cheferne Bente Nielsen, Guldborgsund, Pernille Schaltz, Herning, John Larsen, Odsherred, Britta Bitsch, Aarhus, Jakob Heide Petersen, København, og Lars Bornæs fra Silkeborg.
