Centralbibliotekerne har været for bibliotekerne, hvad andelsmejerierne har været for landbruget: En genialt enkel idé om en ny type organisation baseret på vidensdeling og fælles produktion, der med nogle relativt enkle greb på kort tid skabte et kolossalt kvalitetsløft.
Den 1. april i år er det 100 år siden de to første centralbiblioteker med et beskedent statstilskud blev sat i søen, i Holbæk og Vejle. Grundidéen var, at centralbiblioteket skulle hjælpe amtets andre biblioteker, både med at skaffe den litteratur bibliotekerne ikke selv rådede over og med råd og udvikling.
Idéen bag
Vejle bibliotekerne markerer jubilæet med et smukt og gedigent værk om centralbibliotekets begyndelse. Denne historie er i forvejen kortlagt i store træk, blandt andet af Harald Hvenegaard Lassen, der var den første centralbibliotekar i Vejle, i hans De danske Folkebibliotekers Historie 1876-1940, hvor han dog underbelyser sin egen helt afgørende rolle i udviklingen af et centralbiblioteks koncept. Det råder Helle Hvenegaard-Lassen (barnebarn, bibliotekar og forfatter til flere bibliotekshistoriske værker) nu bod på med en grundig gennemgang af Vejle Centralbiblioteks tilblivelse og første 10 leveår frem til 1924, hvor Harald Hvenegaard Lassen blev leder af det nye centralbibliotek i Odense.
Vi følger idéens fødsel og gennembrud, som reelt var Det Kongelige Biblioteks chef, H.O. Langes, berømte foredrag, “Bibliotekssagen uden for København”, holdt på Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Det var faktisk læsningen af den pamflet, der blev udgivet med foredraget, der fik Hvenegaard til at beslutte sig for Bibliotekssagen. Men da der stort set ingen egentlige stillinger var i 1911, hvor Hvenegaard blev cand. mag., opsøgte han H.O. Lange, der foreslog ham at tage til USA for at gå på Biblioteksskole. Det gjorde han og ‘blev fyldt til randen af begejstring over det han havde set’.
Kampen og resultaterne
Størstedelen af bogen er en detaljeret og spændende beretning med Hvenegaard i centrum om kampene for at realisere idéer som en moderne læsesal, undervisning af skoleelever i at benytte håndbøger og måske mest spektakulært: oprettelse af en børnelæsesal og et børneudlån fra 1918 i et æstetisk gennemtænkt og inspirerende lokale.
Børnebibliotekets fødsel var hård, for skolelærerne var imod idéen, fordi den gik ind på deres gebet. Børnebiblioteket i Vejle viser sig at have været forbløffende moderne med mange forskellige kreative og lærende initiativer, som kendes i detaljer, fordi børnebibliotekarerne førte dagbog mellem 1918 og 1942.
En anden spændende historie er den politiske kamp for at bevare biblioteket som centralbibliotek for amtet på trods af, at Vejle byråd i 1918 beslutter, at kommunen skal overtage biblioteket, hvad den gør, med opløsning af foreningen bag biblioteket som følge. Med hjælp fra alle gode kræfter lykkes det at overbevise de to socialdemokrater, der mente, at biblioteket kunne nøjes med at betjene Vejle by, om at centralbiblioteksidéen var rigtig.
For den bibliotekshistorisk interesserede er det spændende læsning, der bidrager til at belyse, hvordan en biblioteksudvikling, der kom til at danne fundament for Danmarks folkebiblioteker med en uhørt succes og gennemslagskraft, blev drevet af ganske få personer. Ligesom der her er dokumentation for, at den kreativitet og innovationskraft bibliotekerne i dag dyrker, har været et kendemærke fra første færd.
Helle Hvenegaard-Lassen: Da bibliotekssagen vågnede. Vejle Bibliotekerne, 2014. 221 s.
