Flot værk om bibliotekernes historie – Dansk Bibliotekshistorie

Skrevet af

Leif Andresen

9 december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Med Dansk Bibliotekshistorie anno 2021 foreligger en flot samlet fremstilling af danske bibliotekers historie omfattende alle dele af biblioteksvæsenet. Bind 2 Biblioteker for alle. Tiden efter 1920 har 4 kapitler dækkende fra henholdsvis 1920-45, 1945-70, 1970-2007 og 2007-2020. Værket anmeldes her med fokus på forsknings- og uddannelsesbibliotekerne samt den statslige sektor.

Skulle læserens primære interesse være den nyere biblioteksudvikling og de sidste hundrede år, skal man ikke springe indledningen i bind 1 over; den giver et godt overblik dækkende begge bind.

Redaktørerne har selv givet udtryk for dels at rammen på knap 800 sider for de to bind i sagens natur giver sine begrænsninger og dermed indebærer udeladelser, dels at projektets budget har sat sine begrænsninger på opsøgende arbejde med den heraf følgende afhængighed af skriftlige kilder. Med en positiv synsvinkel giver dette rum for mere specifikke udgivelser om dansk bibliotekshistorie.

De to bind viser bredden og mangfoldigheden i forskningsbibliotekernes virke fra betjening af forskning og videregående uddannelser til læring og oplysning i bred betydning. Hovedsynsvinklen i bogen er bibliotekerne som institutioner og som bygninger.

Bibliotekerne
Det 20. århundredes store danske forskningsbiblioteker får gennem alle fire kapitler en grundig behandling.  Som læser får man et grundigt indblik i Det Kgl. Biblioteks historie og tilsvarende med Universitetsbiblioteket (i København) og Statsbiblioteket.

De øvrige forskningsbiblioteker behandles generelt med kortere, men dækkende nedslag på Odense Universitetsbibliotek, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek og Danmarks Tekniske Bibliotek. En udeladelsessynd er, at Aalborg Universitetsbibliotek kun er nævnt sporadisk.

Der redegøres for rækken af sammenlægning af stør-re biblioteker kulminerende med sammenlægningen af Statsbiblioteket og Det Kgl. Bibliotek i 2017.

Mellemuddannelsernes bi-blioteker er beskrevet med nogle punktnedslag på opgangstider i slutningen af det 20. århundrede, men uden en samlet beskrivelse af fusionsbølgerne i det 21. århundrede. Gymnasiebibliotekerne får en bedre belysning med den beklagende konstatering, at antallet i det sidste tiår er faldet markant. Der gives også en fin oversigt over firmabibliotekernes udvikling.

Biblioteksbyggeri
Det konstante pres for at kunne have plads til bøgerne har i hele perioden været et tilbagevende problem. Det har sammen med nye arbejdsmetoder gennem tiden udmøntet sig i en række biblioteksbyggerier, hvoraf de væsentligste er grundigt beskrevet.

Skiftet til fokus på attraktive formidlingsrum og supplering af læsesal med studiepladser er behandlet dækkende.

Samarbejde i forskningsbibliotekssektoren
Vanskelighederne ved samarbejdet i forskningsbibliotekssektoren beskrives redeligt uden at blive problematiseret. I 1943 eta-bleres Rigsbibliotekarembedet, som både var en overbygning på Det Kgl. Bibliotek og de to københavnske universitetsbiblioteker med fælles funktioner. Den proces, som førte til folkebibliotekernes 1964-lov, havde sin start i en rundbordssamtale i 1962 for begge sektorer, men grundet uenigheder mellem forskningsbibliotekerne, så kom der ikke et tilsvarende resultat på dette område. Den videre udvikling er generelt gennemgået med fælles udvalg, rapporter m.v. som munder ud i udskillelsen af Rigsbibliotekarembedet fra Det Kgl. Bibliotek i 1986.

Det var med etableringen af DEF (senere omdøbt til DEFF – Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) efter et udvalgsarbejde og en rapport, at et mere fast samarbejde blev etableret – ikke mindst da der var bundet en bevilling på flere hundrede milioner kroner i halen. En vigtig ting var etableringen af fælles licensforhandling vedr. elektroniske artikler.

Det statslige engagement
Der gives en beskrivelse af det statslige engagement fra 1920 loven over 1964 loven med den fulde kommunalisering af folkebibliotekerne. Det særlige var, at staten refunderede en vis procentdel af de kommunale omkostninger til folkebibliotekerne, og derfor havde det daværende Statens Bibliotekstilsyn også en opgave med netop tilsyn af økonomi og standard af de lokale bibliotekerne.

Med Bibliotekskommissionens betænkning i 1979 med delbetænkninger (otte specialudvalg) var der lagt op til markante ændringer, men uden at disse umiddelbart blev ført ud i livet. Betænkningen på 1.500 sider er den hidtil mest omfattende beskrivelse af alle danske biblioteker.

De to første rigsbibliotekarers – Svend Dahl 1943-52 og Palle Birkelund 1952-82 – virke og betydning er beskrevet på udmærket vis. Begge har haft stor betydning for forskningsbibliotekernes udvikling og som leder af Det Kgl. Bibliotek. Men Torkil Olsen, der var konstitueret 1982-86, er alene nævnt i sine tidligere funktioner på Risø og Odense Universitetsbibliotek, mens rigsbibliotekar 1986-97, Morten Laursen Vig, ganske ufortjent ikke omtales og alene findes i Noternes referencer.

I 1990 blev den statslige refusion erstattet af bloktilskud, og Bibliotekstilsynet blev derfor nedlagt i 1990. Herefter blev tilsynet inkl. det tidligere Rigsbibliotekarembede med ansvar for varetagelse af fælles og koordinerende biblioteksopgaver omdøbt til Statens Bibliotekstjeneste (SBT) dækkende både folke- og forskningsbiblioteker.

SBTs navn blev 1997 ændret til Biblioteksstyrelsen og i 2007 til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Ændringen til styrelse var udtryk for en præcisering af, at opgaven ikke var at være bibliotekernes talsmand over for ministeriet, men omvendt. Endvidere var der tale om en nyorganisering med det formål at facilitere både folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes tilpasning til elektronisk dokumentlevering m.v. Både SBT og styrelsen havde til opgave at sikre samarbejde i bibliotekssektoren med koordinering uden egentlig kompetence til at pålægge bibliotekerne noget.

Den næste fusion med to andre styrelser (Kulturarv og Kunst) i 2012 til Kulturstyrelsen betød i praksis et farvel til et egentligt statsligt engagement i bibliotekerne. DEFF blev nedlagt pr. 1. juni 2019, hvor licensopgaven blev overført til Det Kgl. Bibliotek og øvrige bevillinger trukket tilbage til ministerierne. Der konstateres helt korrekt en statslig nedprioritering. Den nuværende Slots- og Kulturstyrelse arbejder stort set kun med støtteordninger – eneste bibliotekspolitiske opgaver er katalogiseringsregler og -format og regler for nationalbibliografien.

  Dansk Bibliotekshistorie Bind 2 er en markant præstation og giver i store linjer et godt overblik over udviklingen af de danske biblioteker de sidste hundrede år. Samarbejdet i bibliotekssektoren, de centrale institutioner og eksempelvis DanBib/bibliotek.dk er dog noget overordnet behandlet. Der er både rum til og behov for mere historieskrivning om de sidste 25-30 år. De to bind af Dansk Bibliotekshistorie er udsprunget af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab, som forhåbentlig vil kunne initiere yderligere publikationer.

 

LEIF ANDRESEN, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...