Flygtningestrømmen og de svenske og danske biblioteker

Skrevet af

13. oktober, 2015

Sverige/Danmark. I regeringserklæringen ved åbningen af riks-dagen d. 15. september varslede statsminister Stefan Löfven en indkaldelse til national samling – Sverige tillsammans – om løsningen af de udfordringer og opgaver, som ankomsten af de mange tusinde nytilkomne  flygtninge og migranter, stiller Sverige overfor.

Samme dag var Svensk Biblioteksförening (SB) under overskriften “Biblioteken tillsammans för nyanlända” ude med en pressemeddelelse, der fastslog, at de svenske biblioteker gerne tager handsken op og med støtte i biblioteksloven betragter medmennesker med et andet modersmål end svensk som en prioriteret målgruppe, der skal tilbydes litteratur på både deres eget sprog såvel som letlæst svensk litteratur. “Bibliotekerne er åbne og inkluderende samlingsteder, hvor alle er velkomne, og derfor en tilgang i forbindelse med modtagelsen af de nytilkomne”, hedder det. SB forventer på den baggrund, at bibliotekerne får del i de ekstra midler til de nyankomnes etablering, som regeringen vil stille forslag om i statsbudgettet for 2016. Så kommunerne også i forhold til de mange flygtninge og migranter kan leve op til bibliotekslovens krav.

Fire dage før havde formanden for SB’s søsterorganisation, Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, været ude med en pressemeddelelse, som henviste til de danske folkebibliotekers stolte tradition med at byde alle velkomne. Døren er åben for alle! “Derfor byder bibliotekerne naturligvis også alle de flygtninge velkomne, der i disse dage kommer til landet. Vi kan ikke love, der er bøger nok på alle biblioteker på de sprog, som flygtningene taler, men vi vil gøre vores til, at de føler sig velkomne. De danske biblioteker har i mange år – med stor succes – arbejdet ihærdigt med integration, og de herboende flygtninge, indvandrere og deres efterkommere er i dag flittigere gæster på de danske biblioteker end etniske danskere”.

Og udtalelsen konkluderer: “Derfor er de lokale biblioteker også parate til at tage mod de nye gæster, som kommer til kommunerne, og bibliotekerne vil gøre alt, hvad de kan, for at få dem til at føle sig trygge. Ikke kun børnene, men også de voksne”.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget