Flygtningestrømmen og de svenske og danske biblioteker

Skrevet af

13. oktober, 2015

Sverige/Danmark. I regeringserklæringen ved åbningen af riks-dagen d. 15. september varslede statsminister Stefan Löfven en indkaldelse til national samling – Sverige tillsammans – om løsningen af de udfordringer og opgaver, som ankomsten af de mange tusinde nytilkomne  flygtninge og migranter, stiller Sverige overfor.

Samme dag var Svensk Biblioteksförening (SB) under overskriften “Biblioteken tillsammans för nyanlända” ude med en pressemeddelelse, der fastslog, at de svenske biblioteker gerne tager handsken op og med støtte i biblioteksloven betragter medmennesker med et andet modersmål end svensk som en prioriteret målgruppe, der skal tilbydes litteratur på både deres eget sprog såvel som letlæst svensk litteratur. “Bibliotekerne er åbne og inkluderende samlingsteder, hvor alle er velkomne, og derfor en tilgang i forbindelse med modtagelsen af de nytilkomne”, hedder det. SB forventer på den baggrund, at bibliotekerne får del i de ekstra midler til de nyankomnes etablering, som regeringen vil stille forslag om i statsbudgettet for 2016. Så kommunerne også i forhold til de mange flygtninge og migranter kan leve op til bibliotekslovens krav.

Fire dage før havde formanden for SB’s søsterorganisation, Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, været ude med en pressemeddelelse, som henviste til de danske folkebibliotekers stolte tradition med at byde alle velkomne. Døren er åben for alle! “Derfor byder bibliotekerne naturligvis også alle de flygtninge velkomne, der i disse dage kommer til landet. Vi kan ikke love, der er bøger nok på alle biblioteker på de sprog, som flygtningene taler, men vi vil gøre vores til, at de føler sig velkomne. De danske biblioteker har i mange år – med stor succes – arbejdet ihærdigt med integration, og de herboende flygtninge, indvandrere og deres efterkommere er i dag flittigere gæster på de danske biblioteker end etniske danskere”.

Og udtalelsen konkluderer: “Derfor er de lokale biblioteker også parate til at tage mod de nye gæster, som kommer til kommunerne, og bibliotekerne vil gøre alt, hvad de kan, for at få dem til at føle sig trygge. Ikke kun børnene, men også de voksne”.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.