FN Verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Skrevet af

10. december, 2018

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål.

Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader. Og også lokalt.

Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler. I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger. I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; med den sætter byrådet retning for udvikling af bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe.

Konkret vedtog regeringen i marts 2017 en handlingsplan, der f.eks. henstiller til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant, skal vurderes i forhold til verdensmålene. Og som tidligere finansminister og formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, ihærdigt understregede på DB Topmødet 2017, er der med vedtagelsen måske grund til en forsigtig optimisme, men under alle omstændigheder nok at tage fat på. For os alle. Verdensmålene er efterfølgende også kommet på dagsordenen i danske kommuner, og nu er turen kommet til bibliotekerne.

– FN’s verdensmål giver bibliotekerne muligheder for at sætte mange af de aktiviteter og services, der arbejdes med, ind i en global og bæredygtig sammenhæng, og samtidig udfordres bibliotekerne også af målene til at overveje aktiviteter på relevante områder, hvor der ikke hidtil har været aktiviteter. Bibliotekerne har dermed muligheder for at påvirke kommunernes dagsordener og arbejde for, at kommunerne i stadig større udstrækning relaterer sine aktiviteter i forhold til de globale mål. Mange kommuner har indarbejdet SDG’ere i forskellige politikfelter, og der plads til, at bibliotekerne kan bidrage til konkrete muligheder for aktiviteter og synliggørelse, fastslår Knud Schulz, dansk medlem af IFLA Governing Board.

– IFLA har i startprocessen været involveret i formulering af flere af SDG’erne og de 169 undermål. IFLA (den internationale biblioteksorganisation, red) har efterfølgende selv etableret aktiviteter med et ‘International Advocacy Programme’ (IAP) for at støtte bibliotekernes rolle i opnåelsen af SDG-målene. Adgangen til information anses som en hjørnesten i bibliotekernes bidrag (16.10). – Alle SDG-målene kan ud fra et biblioteksperspektiv betragtes som relevante indsatsområder, hvor bibliotekerne afhængigt af lokale/kommunale fokuseringer af politik og interesser kan bidrage. I en dansk sammenhæng vil jeg vurdere, at der skal et lokalt perspektiv ind i udvælgelsen af, hvilke af de 169 mål, der må være de mest relevante, mener Knud Schulz.

På et IAP-møde i juni i New York med Brooklyn Public Library og New York Public Library som værter blev 2019 fremhævet som et ‘Crucial Year’, hvor uddannelse, beskæftigelse og adgang til information skal på dagsordenen. Som det i den sammenhæng blev understreget, er vi kun ved begyndelsen. 2019 bliver et afgørende år for biblioteker til for alvor til at bidrage til FN-diskussionerne. Især omkring SDG 4 (Quality Education), 8 (Decent Work) og 16 (Access to Information). IAP Convening-mødet var en del af det forberedende arbejde, IFLA har igangsat.

– Kommunerne udarbejder løbende nye planer for de kommunale aktiviteter, herunder biblioteksaktiviteterne, hvor det i flere sammenhænge kan være relevant at indarbejde biblioteksaktiviteter. Barrieren er i denne sammenhæng måske ikke, hvad der kan etableres af sammenhænge og aktiviteter, men nærmere manglende kendskab til SDG’ernes indhold og evnen til at omsætte disse til relevante aktiviteter, der både har fokus på kommunens og bibliotekernes værdi, påpeger Knud Schulz, bibliotekschef i Aarhus indtil 2017.

■ Danmarks Biblioteksforening følger op i december i foreningens internationale udvalg og efter nytår på DB Forretningsudvalgets første møde. Som Knud Schulz fremhæver – det drejer sig for bibliotekerne både om at skabe kendskab til Verdensmålene og deres betydning og samtidig til i kommuners og bibliotekers virksomhed aktivt at vurdere, hvor der skal sættes ind og hvordan, og så i øvrigt sikre, at det faktisk udføres. Vi står med et af de væsentligste redskaber til et fælles og mere bæredygtigt samfund.

Læs mere på kortlink.dk/nteg og kortlink.dk/w2wf

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse