FN Verdensmål i et europæisk perspektiv

Skrevet af

Steffen Nissen

17 oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Om bibliotekarers og bibliotekers rolle og betydning for arbejdet med verdensmålene. Steffen Nissen rapporterer fra arbejdet i ELSIA, EBLIDA’s arbejdsgruppe om FN’s verdensmål.

Biblioteker kan nogen helt særligt, når det gælder FN’s verdensmål. Det er derfor heller ikke uden grund, at folkebibliotekerne i regeringens handleplan fra 2021 om FN’s verdensmål er tiltænkt en rolle som den samfundsinstitution, der skal spille en afgørende rolle i formidlingen af verdensmålene, sådan at der opnås et stort kendskab til og en folkelig forankring af disse.

Folkebibliotekerne har kontakten med borgerne, og som den store neutrale, demokrati-understøttende kulturinstitution folkebiblioteket er, har det en unik position til at spille en rolle i formidlingen af verdensmålene.

Bibliotekers rolle og gennemslagskraft
Folkebibliotekerne i Danmark er nået relativt langt i arbejdet med verdensmålene – i hvert fald set i et europæisk perspektiv. Som medlem af ELSIA, EBLIDA’s arbejdsgruppe omkring FN’s verdensmål, har jeg deltaget i udarbejdelsen af EBLIDA’s nye rapport om bibliotekerne og FN’s verdensmål (januar 2022), som blev drøftet på den europæiske biblioteksorganisations årskonference i Athen i juni i år. Rapporten afdækker arbejdet med verdensmålene i en lang række europæiske lande.

Udbredelsen af arbejdet med FN’s verdensmål i bibliotekerne er meget heterogen og varierer meget fra land til land, lyder en af rapportens overordnede konklusioner. Andre af stor interesse også for Danmark er for eksempel:

• En helt afgørende faktor for udbredelsen af FN’s verdensmål er bibliotekarernes opmærksomhed og fokus på formidlingen af disse i dagligdagen.
I Danmark er arbejdet med verdensmålene relativt udbredt i bibliotekerne, og det er uden tvivl i den forbindelse en vigtig faktor, at stort set alle danske kommuner har verdensmålene på dagsordenen.

• I nogle lande (bl.a. Danmark) sker der en større eller mindre grad af koordinering af arbejdet med verdensmålene på nationalt plan, hvorimod der i andre lande ikke er en nævneværdig samlende infrastruktur, der sikrer koordinering på tværs.                           
En sådan koordinering ser også ud til at fremme arbejdet med verdensmålene.

I Danmark er et godt eksempel det arbejde, Danmarks Biblioteksforening bidrager til gennem DB2030-netværket og udviklingen af den fælles certificeringsmodel for arbejdet med verdensmålene, der pågår for øjeblikket (hvor de første 10 biblioteker i skrivende stund har opnået certificering for arbejdet med verdensmålene).

• Sidst men ikke mindst har organiseringen af bibliotekerne i det enkelte land samt mulighederne for finansiering af arbejdet med FN’s verdensmål betydning for udbredelsen af arbejdet med disse.

Det virker som om, Danmark i højere grad end en række andre lande har mulighed for at finansiere det grundlæggende oplysnings- og formidlingsarbejde med verdensmålene via de kommunale driftsbudgetter, og dermed når længere, end hvis man udelukkende var afhængig at projektmidler til formålet, som det er tilfældet i en række syd- og østeuropæiske lande. Det betyder dog ikke, at ekstern finansiering ikke spiller en vigtig rolle i nogle situationer, for det gør den, også i Danmark. Igen kan nævnes udviklingen af en fælles certificeringsmodel i netværket DB2030’s regi, hvor SparNord Fonden og TrygFonden har ydet afgørende støtte til finansiering af pilotprojektet.

Mulige og fremadrettede perspektiver
I og med at FN’s verdensmål kommer til at være på dagsordenen i mange år fremover, vil bibliotekernes særlige rolle i formidlingen og i arbejdet med forankringen af disse også være aktuel i de kommende år nationalt såvel som internationalt. Det giver i den forbindelse god mening at overveje, hvilke europæiske perspektiver, der kan være i arbejdet med verdensmålene for ELSIA og EBLIDA. Ikke mindst fordi en ambition kunne være at under-støtte og fremme udbredelsen af og implementeringen af verdensmålene i en europæisk kontekst gennem målrettet samarbejde, erfaringsudveksling mm.

Fælles indikatorer og programindflydelse
Blandt mulige fremtidige perspektiver rettes opmærksomheden mod udviklingen af relevante fælleseuropæiske indikatorer for bibliotekernes arbejde med verdensmålene. Det vil for EBLIDA give god mening om nogle år igen at udarbejde en ny rapport med en status for arbejdet med verdensmålene i de enkelte lande. I den forbindelse ville det kunne fremme kvaliteten af sammenligningen, såfremt der i mellemtiden udvikles en række relevante indikatorer, der kan anvendes til endnu mere sikker måling af og sammenligning på tværs af landene.

Påvirkning af EU’s programmer er desuden et vigtigt perspektiv, så arbejdet med verdensmålene lettes via enklere finansiering. Uanset om det drejer sig om f.eks. EU’s strukturfonde, Erasmus-programmet eller Creative Europe kan EBLIDA fremadrettet spille en rolle i at forsøge at påvirke disse programmer, så disse i større grad end i dag bliver ‘designet’ i retning af at kunne fremme ansøgninger, der er målrettet Verdensmålenes udbredelse på kulturområdet.

I en række lande i Syd- og Østeuropa kan ansøgninger til EU’s strukturfonde formentlig gøre stor gavn. I lande med en meget decentral forankring af folkebibliotekerne (som f.eks. Danmark) ville det kunne fremme flere ansøgninger, hvis f.eks. Erasmus-programmet og Creative Europe blev indrettet direkte til formålet. Fra ansøgninger om korterevarende ophold i udlandet, udveksling af erfaringer på tværs af landegrænser til større ansøgninger med direkte fokus på specifikke verdensmål.

Europæisk certificering?
Sidst men ikke mindst er udviklingen af en fælleseuropæisk certificeringsmodel for arbejdet med verdensmålene et interessant perspektiv. De positive erfaringer, der foreløbig er gjort med udviklingen af en fælles dansk certificeringsmodel for arbejdet med FN’s verdensmål i regi af DB2030, har givet en vis genlyd på europæisk plan, og flere europæiske landes nationale biblioteksorganisationer har vist interesse for modellen.

Måske giver det mening at overveje at udvikle en fælles europæisk certificeringsmodel, som i modsætning til indikatorerne (måling af resultater) tager sigte på måling af den måde, man arbejder med Verdensmålene på, og derfor tager hensyn til, at biblioteker med meget forskellige finansieringskilder, størrelse, organisering og opgaver kan deltage og ‘sammenlignes’.

■ Den kommende periode vil vise, hvilke perspektiver, der arbejdes videre med i EBLIDA-sammenhæng. Potentialet og mulighederne er mange, for der er i den grad en rolle at spille for biblioteker i fremtiden, når det gælder verdensmålene.

Læs mere om: EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) – www.eblida.org.

Steffen Nissen, leder for OBB Udvikling (Odense Biblioteker og Borgerservice) og medlem af ELISA for Danmarks Biblioteksforening.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...