FN’s verdensmål, læsning & Nyt Dansk Litteraturselskab

Skrevet af

8. april, 2019

Og det er nødvendigt. Vi ved, at læsning er en central del af den menneskelige dannelse. At læse gør os empatiske og i stand til at overskue komplekse problemer. Det er derfor afgørende, at der bliver udgivet bøger, der kan være med at lette læsesvage danskeres vej ind i litteraturens verden.

Og det er ikke et lille antal mennesker. I Danmark findes der over en halv million unge og voksne, som har svært ved at læse. Det betyder, at der er alt for mange mennesker, som ikke har adgang til litteraturens verden og den fantasi, glæde og fordybelse, den rummer.

NDL’s formål med deres udgivelser er at sikre lige adgang til litteratur også for læsesvage eller svagtsynede unge og voksne. Det gør de gennem Magnaprint-serien med den ikoniske blomst på forsiden og de forstørrede bogstaver på siderne og læsebearbejdede bøger for unge og voksne. De lette skønlitterære udgivelser hedder Læselyst og Andre Lette Bøger, faglitteraturen hedder FAG-LET og har hver sin profil. Nogle er bearbejdede udgaver af allerede eksisterende, populære titler og har til formål at give folk med læsehandicap mulighed for at nyde de samme historier og være med i samtalen om populære titler. Nogle er originale manuskripter skrevet direkte til et voksent publikum, der ikke læser godt nok til at kunne nyde en almindelig skønlitterær bog.

Forlaget NDL ser især, at deres arbejde spiller ind i tre af verdensmålene:

VERDENSMÅL 4: Kvalitetsuddannelse
Vi ved, hvor meget det betyder at skabe læseglæde gennem litteratur. Når først man er dykket ned i skønlitteraturens verden, siger forskningen tydeligt, at man klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Og uddannelse er og bliver en central faktor, når vi taler om social mobilitet. Derfor er det et hovedmål for os at arbejde for øget læselyst ved at stille alternative formater til rådighed.

VERDENSMÅL 10: Mindre ulighed
Set i vores sammenhæng handler mindre ulighed om helt grundlæggende at sørge for, at mennesker med ordblindhed, synsnedsættelse eller andre kognitive eller sociale betingede læ-sehandicap får lige muligheder, når det kommer til lystlæsning. Der skal ganske enkelt produceres materialer, som imødekommer disse behov, sådan at flest mulige mennesker har lige adgang til litteraturens verden.

VERDENSMÅL 3: Sundhed og trivsel
Det tredje mål for FN – og for NDL – er at være med til at skabe sundhed og trivsel. Forskning viser, at folk der læser, har en bedre mental sundhed. Læsning virker dæmpende på stress og holder hjernen skarp. Det giver simpelthen bedre sundhed og øget trivsel, når mennesker læser.

■ Nyt dansk litteraturselskab har udgivet lette titler til voksne siden 2004. For selskabet er arbejdet med udgivelser til læsesvage unge og voksne lig med at give en gruppe mennesker adgang til en lille bid af litteraturen og dermed skabe mere lige muligheder, bidrage til kvalitetsuddannelser og øge mental sundhed og trivsel. At arbejde med verdensmålene er at være del af en verdensomspændende udvikling, hvor fællesskabets værdier og indsats kan være med til at ændre verden. På samme tid giver det øgede fokus på verdensmålene også øget fokus på meget af det arbejde, selskabet har udført i mange år. De nævnte tre verdensmål er med til at understrege aktualiteten og relevansen af Nyt Dansk Litteraturselskabs formål og sætte værdi- og kulturpolitisk ramme om deres arbejde.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.