Mange har en holdning til biblioteksbestyrelser som noget, der hører fortiden til. Den deler vi ikke i Esbjerg. I 2009 vedtog Esbjerg Byråd sin første bibliotekspolitik. Den blev mest kendt for sine omprioriteringer, der betød, at de tre små biblioteksfilialer i bydelene Jerne, Hjerting og Gjesing blev lukket. Vi ønskede i stedet for at samle ressourcerne i nogle lidt større enheder, så der i Esbjerg By nu er ét stort hovedbibliotek og to lokalbiblioteker i henholdsvis Esbjerg Vest og Esbjerg Øst.
Det overordnede mål var at skabe en balanceret biblioteksstruktur, hvor det samlede budget blev brugt mest hensigtsmæssigt i forhold til demografi og geografi. De to lokalbiblioteker opnåede ved omprioriteringerne et niveau, der svarer til kommunens øvrige lokalbiblioteker i oplandsbyerne Bramming og Ribe. Herudover betjenes kommunens borgere af en filial i Tjæreborg og af bogbussen – og Fanø, som vi har samarbejdsaftale med, af bibliotekerne i Nordby og Sønderho.
Udvikling og dialog
For at styrke og kvalificere brugerindflydelsen i kommunen som helhed blev de eksisterende og tilfældigt spredte brugerråd, et levn fra de gamle kommuner fra før kommunesammenlægningen, nedlagt. Vi etablerede i stedet en samlet biblioteksbestyrelse, med det mål at medvirke til bibliotekernes fortsatte udvikling og sikre dialog mellem bibliotekernes brugere og den politiske og administrative ledelse (vedtægterne § 1).
Bestyrelsen er således hverken styrende eller kontrollerende, men fungerer i stedet som rådgivende sparringspartner for bibliotekernes ledergruppe, som den i øvrigt mødes med jævnligt.
Den første valgperiode udløb ved årsskiftet 2013/14, men en nyvalgt bestyrelse skal fremover bygge videre på de erfaringer, som den første bestyrelse ved sin fratræden samlede op på. Konklusionen er klar: Kombinationen af brugervalgte, institutionsudpegede og byrådsmedlemmer har i bestyrelsen dannet grundlag for en fin blanding af både overordnede temadrøftelser om f.eks. digitalisering, borgerservice, partnerskaber og relationer, samtidig med at der har været plads til mere konkrete drøftelser vedrørende f.eks. besparelsesudmøntninger, åbningstider og bogbuskøreplaner.
Energi til udvikling
Bestyrelsen har været markant i sine ønsker til f.eks. gennemførelse af bruger- og ikkebruger-undersøgelser, anvendelsen af sociale medier og etablering af et omfattende og differentieret tilbud til ungdomsuddannelserne.
Juvelen i bestyrelsens krone er formuleringen af det forslag til 2. generation af bibliotekspolitikken, som byrådet vedtog i 2013. Politikken gælder for årene 2014-2017. Her arbejdes bl.a. med skiftet fra analogt til digitalt bibliotek. Om den proces siger politikken under overskriften:
Fri og lige adgang
“Hvordan gør vi det på en måde, der sikrer alle målgrupper? Svaret lyder: Der anvendes en stigende mængde ressourcer på anskaffelse af digitale indholdsressourcer i form af databaser, e-bøger, downloadede eller streamede filer. Over tid udfases anskaffelse af elektroniske fastformsmedier f.eks. cd’er og dvd’er. Der anvendes færre ressourcer på anskaffelse af bøger. Der tages i det balancerede indkøb hensyn til kvalitet, alsidighed og aktualitet samt efter-spørgsel. Der tages desuden hensyn til alternative muligheder, så som digital fremskaffelse og samarbejde med andre biblioteker. Ligesom der anvendes de nødvendige ressourcer på etablering og drift af det tværkommunale Danskernes Digitale Bibliotek”.
Politisk samarbejde og åbne møder
Set i bakspejlet har bestyrelsen arbejdet målrettet og konstruktivt på sin opgave. Den har hvert år haft møde med Kultur- & fritidsudvalget, og den har stillet forslag til det politiske niveau f.eks. i forbindelse med flytningen af Ribe Bibliotek til det nyetablerede kulturcenter i den tidligere seminariebygning.
Én af de ting, vi kan gøre bedre i den nye bestyrelse, er at bruge bestyrelsens medlemmer meget tydeligt som repræsentanter for deres respektive baglande. Fremover vil vi afholde åbne møder, hvor det er bestyrelsen, der inviterer til dialog med brugerne – og med ikke-brugerne, som vil blive særligt inviterede.
Det giver energi til udvikling, når bibliotekernes interessenter sætter fokus på, hvad de ønsker og forventer. Det giver positiv opmærksomhed, samtidig med at der stilles krav. Samlet set har bestyrelsen derfor tilført kvalitet og gjort en stor forskel for bibliotekerne i Esbjerg Kommune.
Bestyrelsen består af ni medlemmer og er sammensat af:
• 3 brugerrepræsentanter valgt ved direkte valg
• 1 repræsentant fra skole-/daginstitutionsområdet udpeget af Børn & Kultur
• 1 repræsentant fra kultur- og fritidsområdet udpeget af Børn & Kultur
• 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne udpeget af disses rektorer
• 1 repræsentant udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling
• 2 repræsentanter udpeget af Esbjerg Byråd blandt byrådets medlemmer
Se www.esbjergbibliotek.dk/bibliotekerne/organisationen/bibliotekspolitik.
