Fokus på kultur & lokalplaner, nutidskunst og nyt opsøgende bibliotekskoncept

Skrevet af

7. april, 2021

Tænk på tværs – input til ny kulturpolitik.

Efter mine snart 27 år i lokalpolitik har jeg oplevet den ene gang efter den anden, at der er lavet udstykninger, hvor fokus har været på infrastruktur og p-pladser. Men aldrig et ord om hvorledes kultur og kulturelle aktiviteter kunne indpasses og komme til udfoldelse, når ‘de rigtige mennesker’ flytter ind.
Mit store ønske er derfor fremover, at alle lokalplaner skal gennem Kultur- og Idrætsudvalget, inden de bliver endeligt vedtaget. Dermed kan der blive reserveret plads til kulturelle aktiviteter – og dermed slipper vi for store folkelige protester, når der skal findes plads til kulturen.

Vi betragter det næsten som en naturlov, at et museum har fysiske lokaler, hvor man kan gå rundt og se på det, man nu har valgt at udstille af lokalhistoriske fund og blå kaffekander o.l. Prøv at tænke nyt – kan vi undvære de fysiske rammer? Ja. Museet for Samtidskunst i Roskilde har droppet deres udstillingslokaler og vil fremover vise deres nutidskunst sammen med andre. Et vovet eksperiment, som frigiver mange kroner til nutidskunsten i stedet for til mursten. På den måde vil kunsten komme til os i stedet for, at vi skal komme til den.

Det samme kunne godt ind tænkes i bibliotekspolitikken, som er en stærk spiller på det kulturelle område. Hvad med at tænke i det opsøgende bibliotek – at bibliotekaren kommer ud af biblioteket i stedet for, at vi kommer ind på biblioteket? På mange måder er det fint, at der bygges spændende og imponerende bibliotekshuse. Men kunne vi ikke i kulturens hellige navn bruge de færdigheder, formidlingskompetencer og kreative evner, som bibliotekarerne har på en ny og endnu mere udadvendt måde?

Vi er i Danmark rigtig gode til at arbejde i søjler! Det gør vi også, når det handler om kultur. På mange måder har det også været i orden, men jeg er overbevist om, at kulturen kunne udvikle sig endnu mere sprudlende, hvis vi fremover går mere på tværs af disse søjler. Samarbejde på tværs vil give helt nye dimensioner og et mere sprudlende kulturliv. Det fortjener vi som genstart oven på corona pandemien.

 

Evan Lynnerup (V), er medlem af Roskilde Byråd og af Kultur- og Idrætsudvalget. Og politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening.
Indslaget er bragt i en "Ny kulturpolitik-Voxpop" Danmarks Biblioteker nr. 2, 2021. Tjek de øvrige indspark til en ny dansk kulturpolitik på kulturdebat.nu.

 

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival