Folkebibliotekernes samfundsindsats på IT-området

Skrevet af

6. januar, 2014

Hvis de europæiske biblioteksbrugere havde deres eget land, ville det være det største land i Europa med næsten 100 mio. indbyggere. Det er én af de ting, man kan lære af et nyt omfattende europæisk forskningsprojekt, finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF). 17 europæiske lande deltog i en undersøgelse af en lang række aspekter af brugen af offentligt tilgængelige computere med internetadgang på folkebibliotekerne.

Der var både en kvantitativ og en kvalitativ del, og 1.045 respondenter deltog herhjemme – 17.816 sammenlagt i de 17 lande. BMGF’s mål med undersøgelsen er at få synliggjort den store, men ofte lidt skjulte, samfundsnyttige indsats, bibliotekerne bidrager med ved at stille computere og læring særligt til rådighed for befolkningsgrupper i fare for social eller digital eksklusion.

Brug ser ud til at følge investering
Resultaterne for Danmark og Finland – de nordiske deltagere i undersøgelsen – antyder, at biblioteksbrug i befolkningen følger investeringen i biblioteksvæsenet og ikke antallet af filialer. Danmark og Finland har også nogle af de højeste befolkningsandele i verden med internetadgang hjemmefra, men vi har samtidig den klart højeste brug af computere på biblioteket.

Særligt den ældre brugergruppe rapporterer, at biblioteket er dér, hvor de kan få adgang til internettet eller bare en computer, og hvor det er okay at få hjælp til at blive bedre. Omvendt rapporterer den unge brugergruppe, at 100 % af dem har anden internetadgang, men de bruger altså stadigt bibliotekets flittigt – typisk fordi den er gratis. Biblioteket i Danmark har sammenlignet med det øvrige Europa generelt godt fat i den ældre generation (58 % af 65+) og i gruppen af folk født uden for Danmark (70%).

Folk bruger bibliotekets computere til mange formål, men der er en klar og væsentlig brug i at interagere med det offentlige: Søgning efter offentlig information, brug af digitale tjenester og download af blanketter er de hyppigste aktiviteter. En god del af brugen er en egentlig beskæftigelsesindsats. Sidste år søgte 63.000 brugere nyt job via en bibliotekscomputer, og 12.000 fik det søgte job. En kvart million europæere fandt nyt job på den måde sidste år.

Danmark i front men mere kan gøres
Det fremgår tydeligt af undersøgelsens rapporter, hvilken betydelig indsats der ydes på bibliotekerne, og selvom 93% af danskerne svarer, at lån og læsning af bøger er bibliotekets primære opgave, så er der ingen grund til at holde den anden indsats hemmelig.

Danmark har god fart på den nationale digitalisering, og vi kan nemt imponere andre europæere med fx borger.dk. Biblioteket har her en stor rolle, fordi det både giver adgang for de selvhjulpne brugere uden for hjemmet og giver dem et frirum, men endnu vigtigere giver det adgang og uformel hjælp til en meget stor gruppe mennesker, der ellers enten ville blive ekskluderet eller skulle samles op på anden vis. Der er altså allerede en stor og velfungerende social og digital infrastruktur på plads, og det er et vigtigt budskab.

Øget synlighed er fondens målsætning
BMGF vil intensivere det europæiske lobbyarbejde de næste par år. I håb om, at bibliotekerne kan få en mere fremtrædende rolle i europæiske strategier og policy-papirer. Der er dog store forskelle på de enkelte landes bibliotekssektorer og disses indlejring i kultur- og samfundslivet. Mange syd- og østeuropæiske biblioteksvæsener er fx svært sammenlignelige med Skandinavien. På workshoppen, hvor rapporterne blev præsenteret for de nationale koordinatorer i februar, sluttede en BMGF-projektleder af med at sige: “Det er snart sagt ligegyldigt, om vi kigger på børnehaver, livskvalitet eller biblioteker. De nordiske lande vinder altid klart, og det får mig til at tænke, at jeg burde flytte dertil!”

Rapporterne er i redaktionel slutbehandling og vil snart kunne findes på Kultur-styrelsens hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk. I mellemtiden kan undertegnede kontaktes for mere information via mch@kulturstyrelsen.dk.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...