Skrevet af
Steen Bording Andersen (A)
I januar måned udkom rapporten Folkebibliotekernes samfundsøko- nomiske værdi fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Her har uafhængige økonomer regnet på bibliotekernes effekt på nationaløkonomien. Det har i alle landets medier vakt stor interesse. Specielt fordi det er første gang, økonomer har sat tal på den værdi, som de danske folkebiblioteker tilfører samfundet. Analysen angiver, at borgernes betalingsvillighed til folkebibliotekerne er 4 milliarder kroner værd, hvilket er betydeligt mere end de 2,5 milliarder skattekroner årligt, som samfundet bruger på bibliotekerne i dag.
Mest epokegørende er, som jeg ser det, at analysen viser, at bibliotekerne årligt bidrager til det danske bruttonationalprodukt med 2 milliarder kroner årligt alene på uddannelsesområdet.
Forklaringen er, at bibliotekerne er en af hovedkræfterne, når børns læsefærdigheder stimuleres uden for skoletiden. Samfundsgevinsten kunne endda være endnu større, hvis bibliotekerne videreudviklede tilbuddene i et samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannels- erne således, at sigtet var at stimulere læselysten og børns læsefærdigheder mest muligt. Derfor ser vi også analysen som et kraftigt signal til bibliotekerne om, at her er et område, hvor de skal fokusere indsatsen yderligere.
I DB ser vi rapporten som et redskab, bibliotekerne kan bruge fremadrettet, når de skal prioritere deres indsats. Og nok så vigtigt – som et væsentligt politisk argument for bibliotekernes samfundsnytte set ud fra økonomiske parametre.
Det er et paradigmeskift i forhold til at måden at måle bibliotekerne på. DB har i mange år efterlyst en mere dækkende statistik og set på nye målemuligheder. Vi vil fremover mere målrettet gå efter at få vist effekten af bibliotekernes virksomhed. Som et ekstra analyseredskab indadtil og som et vigtigt redskab udadtil i en prioriteringsdiskussion.
Der har også været kritik af analysen. Dertil kan oplyses, at den er foretaget af internationalt anerkendte økonomer og bygger på ISO certificerede modeller for kulturanalyse samt på nogle af de mest omfattende studier, der er lavet på området udarbejdet i Norge. Et land, der normalt er sammenlignelig med Danmark, hvilket tidligere overvismand Christen Sørensen bekræftede under lanceringen på tænketankens konference i Industriens Hus den 20. januar. Det understreges dog i analysen, at den på flere parametre er meget konservativ i sine estimater, og at der er tale om et forsigtigt skøn over bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Og dertil, at den ikke omfatter samtlige opgaveområder og effekter.
Enkelte kulturtraditionalister mener ikke, man kan gøre bibliotekernes værdi op i kroner og ører, fordi kulturen har en værdi i sig selv. Jeg er enig i, at kulturen har sin egen værdi, men også at den har en effekt, som ikke alle er opmærksomme på. Kulturens egen værdi tæller desværre ikke altid, når der lægges budgetter, så dette bud på en økonomisk effektanalyse er et væsentligt bidrag til at vise folkebibliotekernes samfundsmæssige værdi.
Derfor bør spørgsmålet ved næste budgetforhandling ikke være: Hvorvidt vi har råd til at investere mere i bibliotekerne. Men hvorvidt vi har råd til at lade være!
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 1, 2015.
